VUM og Rehabilitering

1. VUM og Rehabilitering Gentofte Kommune Social & Handicap Myndighed Marianne Lincke og Anders Aittomaki

2. Plan for workshoppen • Rehabilitering • VUM og rehabilitering. • Ressourcefokus i udredningen • Inddragelse af netværk • SMART Mål med en teoretisk referenceramme • Input fra borgerne

3. Gentofte Kommune Social & Handicap Myndighed? • Myndighedsafdeling på voksenområdet med ca. 14 sagsbehandlere • 3 team (handicap, misbrug & psykiatri samt integration) • Været med i udviklingen af VUM og arbejdet med metoden fra start i 2009 • I 2013 vedtaget ny handicap politik og psykiatriplan – mere fokus på rehabilitering

4. Gentofte Kommune Social & Handicapdrift • 3 team efter 85, hjemmevejledning/bostøtte • 17 botilbud efter servicelovens §§ 85, 107 og 108 • 1 herberg • 6 dagtilbud • 2 støttekontakt personer

5. Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgere, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i deres fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baserer sig på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats Kilde: Hvidbogen for rehabilitering

6. Rehabiliteringsuddannelse • Gennemført for 160 medarbejdere på tværs af Myndighed og Drift • Fælles referenceramme for at arbejde rehabiliterende • Øget kendskab til hinanden betyder smidigere arbejdsgange

7. Rehabilitering – flertydighed og grænseflader • Rehabilitering, habilitering, genoptræning, recovery, empowerment, recilience, inklusion……………. • Et begreb som rammer tidsånden? -borgeren/patientens som medskaber af indsatsen/behandlingen (partnerskab, samproduktion, samstyring) • fra biomedicinsk forståelse (diagnose, syg kontra rask) til bio-psyko-social forståelse med fokus på funktionsevne, omgivelser og kulturens betydning • (det relationelle handicapbegreb) • - helhedsorientering – via tværfaglighed • - sammenhæng og koordinering af patient/brugerens forløb • - vidensbaseret indsats – ”kampen om evidens”

8. Rehabilitering - Habilitering Rehabilitering • at give anseelse, ære og position tilbage • genskabelse af funktion • borgeren har en erfaring og viden om, hvad vedkommende tidligere har kunnet på en række områder. Målet for rehabiliteringen skal træffes ud fra borgerens ønsker ud fra tidligere livserfaring • målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Habilitering • at udvikle nye evner • at støtte udviklingen hos et barn med en medfødt eller en tidlig erhvervet lidelse • habilitering følger barnet ind i ungdoms- og voksenlivet • habilitering er langsigtet og ikke tidsbestemt proces

9. ? Drøft med sidemanden • Hvad er din forståelse og erfaring med at arbejde rehabiliterende? • Fælles opsamling i plenum

10. Brobygning Et partnerskab med Socialstyrelsen

11. Kort om Brobygning • Folde socialpsykiatriens arbejde med recovery ud over hele det sociale arbejde • At bruge VUM som redskab i en rehabiliteringsproces • At gøre borgeren ressourcer til omdrejningspunkt i sagsbehandlingen

12. fokusområderne • Hvordan stiller vi de gode spørgsmål, der afdækker borgerens ressourcer • Hvordan vi spørger ind til, hvem borgeren ønsker, at vi henter oplysninger fra – hvem kan sige noget om borgeren • Hvordan opstiller vi fælles (SMART) mål i rehabiliteringsindsatsen

13. Projekt brobygning – fokus på ressourcer

14. Ressourcebanken

15. Ressourcefokus • Det, at sætte fokus på borgernes ressourcer kommer ikke af sig selv • Vi skal arbejde systematisk med emnet og sikre fælles viden. • Vi skal turde åbne for vores faglighed, og drøfte om vi er dygtige og systematiske nok i forhold til vores tilgang • Vi skal drøfte, hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer, når vi taler om ressourcer. • Det er en faglig balancekunst. • Borgeren skal forstå, hvad vi skal bruge det til. Borgeren henvender sig med ”et problem”, og vi taler om ressourcer • Vi skal turde ”udfordre” det borgeren siger – for at komme ind til ressourcerne • De handler om at finde frem til det nødvendige behov – om mindske indgriben. Det er ikke sikkert, det er en fælles dagsorden. • Sagsbehandler og de unge har oplevet det som positivt at tale om ressourcer. Det, at sætte fokus på ressourcer som led i at afdække borgerens funktionsnedsættelsen, giver et mere nuanceret billede af borgeren. • De unge giver udtryk for, at det også er rart at tale om noget, de kan.

16. Udsagn om ressourcefokus Rådgiverne: • ”Vi taler om de ting hun (borgeren) godt kan og derudfra, hvad det er, hun gerne vil blive bedre til. Vendingen ”at blive bedre til” virker bedre, end hvad skal du have støtte til”. • ”Vi startede med at tale om de menneskelige ressourcer som borgeren havde – og om ressourcer, der dukker op når man mindst venter det”. • ”Jeg stiller spørgsmål som; hvad synes du, du er god til? – hvad vil være dejligt at kunne, og hvordan kan du nå derhen? • Jeg spørger til interesser – en var interesseret i historie (god til at huske, faktaviden osv.)

17. Inddragelse af netværk – struktureret opsamling

18. Inddragelse af netværk • Det er ikke nødvendigvis de nærmeste, der kender borgeren bedst. Borgeren vil måske pege på en mentor, lærer, fodboldtræner mv. • Rådgiveren vurderer, at det er brugbart – giver ny viden, men vi skal gøre det klart for borgeren, hvad det er vi bruger oplysningerne til. • Virker derfor ikke logisk, at vi spørger en læge i stedet for nogle der kender dem • Hvis de ikke ved, hvad det skal bruges til øges risikoen for ”forkerte” svar • Vi kan komme til at bede om noget, der ”gør ondt”. • Netværk ønsker ikke at deltage • Borgeren ønsker ikke at netværket bliver en del af hans ”sag” • Vi får ikke givet udtryk for, at vi koordinerer, når de skal sige de samme ting mange gange.

19. Inddragelse af netværk - udsagn Udsagn fra rådgiverne: • ”Borgeren ønskede, at jeg talte med hans mentor fra Jobcentret”. Mentor fortalte, at borgeren fik krampeanfald. Det stod ingen andre steder. Herefter kom jeg i tvivl om borgeren overhovedet var i stand til at bo alene” • ”Borgeren vil gerne inddrage sin mor – men hun ønskede ikke at deltage” • ”Borgeren ønsker ikke, at hendes netværk skulle inddrages”

20. ? Drøft med sidemanden • Hvad er din forståelse og erfaring med fokus på ressourcer og inddragelse af netværk? Fælles opsamling i plenum

21. SMARTMÅL

22. Indsatsformål At XXX kan bo i egen bolig og selv klare praktiske opgaver i hjemmet. Indsatsmål 1. At XXX får dyrket motion i Fitness World mindst to gange om ugen. 2. At XXX ugentligt får skemaplanlagt sin uge, så hun ikke mister overblikket over de praktiske opgaver i hjemmet. 3. At XXX min. hver 14 dag kan få støttende samtaler med støttepersonen ift. at kontrollere sine følelser i relation til andre, så hun ikke får selvmordstanker.. 5. At XXXhver 14 dag selv kan hente sin medicin i Distriktspsykiatrien.

23. Opstille SMART mål • Det opleves positivt, at vi opstiller mål, hvis vi bruger det rigtigt • De unge vil gerne have mål for deres udvikling – men delmål og ikke advarselstegn og løftede pegefingre, når man ikke når sine mål • Vi har to store udfordringer • Opstiller vi reelt borgerens mål – eller er det vores bestilling? • Vi øver os på at formulere det som SMART mål • Sagsbehandlerne oplever ikke, at de kender borgeren godt nok til at kunne opstille mål • Andre må være bedre til det.

24. Udsagn fra borgene Ung med asperger: • Jeg tager ikke telefonen, når jeg ikke ved, hvem det er der ringer… kommunens nummer fremgår ikke. • Jeg er også ordblind – men de forskellige afdelinger i kommunen kunne ikke blive enige om hvem der skulle bevilge mig en IT-rygsæk. - men jeg er ordblind i alle afdelinger • Én primær kontaktperson / indgang vil betyde meget for mig

25. Ung med ADHD: • Arbejde som en gal… og bankede hovedet i væggen når jeg kom hjem. Ønskede kontakt til Jobcentret, men de kunne først hjælpe når jeg var blevet arbejdsløs • Det kunne være rart hvis man kunne melde ud, at man ikke har kemi med sin sagsbehandler og gerne vil skifte

26. Udsagn fra borgene fortsat Ung med ADD, Borderline, bipolar lidelse ”Mødet med en sagsbehandler – er mødet med en autoritet”. Kan det ikke gøres lidt mere hyggeligt?. Ung; Borderline, selvskadende: De kasser jeg blev placeret i, da jeg kom i kontakt med kommunen blev min identitet. Jeg var ikke mere mig selv, men nogle diagnoser, eller problemer.

27. Opsamling TAK til borgene for deres input til os • Vi er kommet videre! • Noget i brugen af VUM på en ressourceorienteret måde • Meget i vores syn på os selv som myndighed • Noget i vores metodeanvendelse og ønske om at målrette vores tilgang. • Vi kommer til at overveje, hvordan vi arbejder og er organiseret for at al den gode vilje giver de bedste resultater.