Dannelse og livsduelighed i et arbejdsmarkedsperspektiv

1. Dannelse og livsduelighedi et arbejdsmarkedsperspektiv Lars Goldschmidt DI

2. Nutidens dannelsesbegreb (den store danske encyklopædi) • Set i et idéhistorisk tilbageblik har det pædagogiske dannelsesbegreb altid været brugt til at rette op på en eller anden form for ensidighed. En fremtidig forvaltning heraf omfatter derfor også spørgsmålet om at finde frem til den rette balance i dannelsesindholdet mellem de sider i dannelsesbegrebet, som ovenstående gennemgang har afdækket: balancen mellem det tænkende og det handlende, det sproglige og det sansede, det boglige og det færdighedsmæssige, det fælles og det personlige, det traditionsbestemte og det kritiske. Man kan i den forbindelse minde om Wilhelm von Humboldts definition af dannelse som "den højeste og mest afbalancerede udvikling af mennesket".

3. Pointer • Vi lever af at skabe oplevet værdi for andre mennesker over hele verden i samarbejde med mennesker, der er forskellige fra os selv, i konkurrence med dygtige mennesker fra hele verden, på basis af viden fra hele verden • Deltagelse på arbejdsmarkedet er afgørende for oplevelse af samfundsmæssig inklusion • Det kræver livsduelighed på alle planer • Du er dit eget varemærke efter opløsning af de standardiserende elementer i klassetilhørsforhold og standarduddannelse og karriere

4. At skabe oplevet værdi • Forståelse af hvad andre der er forskellige fra dig selv kan tillægge værdi • Mestring af de processer hvormed du skaber værdi sammen med andre der er forskellige fra dig selv • Prioritering af at andre og deres oplevelse har betydning • Forståelse af at en del af fagenes mening er at de kan anvendes • Mestring af fagene i en anvendelsessammenhæng • Løsning af opgaver der ikke er løst før • Det hjælper ikke at metoden er rigtig hvis det resultat der ender hos den anden er forkert

5. I konkurrence med andre over hele verden der er meget dygtige • Fuld udfoldelse af den enkeltes potentiale • Flid • Begejstring og kampgejst • At gøre hvad der skal til ikke kun hvad man skal • Ro i egen identitet og kompetence

6. På basis af viden fra hele verden • Voldsom produktion af ny viden • Større produktion af vrøvl • Verifikation af at viden er viden • Introduktion af ny viden i rigide videnmiljøer

7. Emotionelle kompetencer • Multikulturel empati • Selvindsigt og beherskelse • Motivation og begejstring • Omhu • Vedholdenhed • Emotionel iscenesættelse • Procesledelse

8. Dogmeskift • Tryghed i kompetencen ikke i ansættelsen • Læring i arbejdet ikke udenfor arbejdet • Normativ vejledning ikke frisættelse fra opbakning • Samtidig stimulering af traditionelle faglige og sociale kompetencer ikke enten eller • Fremdrift i uddannelserne med bredt kompetenceperspektiv ikke lang tids tøven i usikkerhed og ufaglærte job • Respekt for alle uddannelsesområder • Koblingskompetence ikke tværfaglighed

9. Uddannelsespolitik • Optimal udnyttelse af den enkeltes potentiale – almindelige, svage og stærke • Udvikling af et bredt spektrum af intelligenser • Mestring af egne lærekompetencer • Læring når det er lettest • Ingen blindgyder – det er aldrig for sent • Respekt for den enkelte i sejre og nederlag • Respekt for andre og andres kompetencer