240 likes | 463 Views
Dannelse i Dansk. Litteratur og medier i et dannelsesperspektiv. Program: Opsamling fra sidst – grundpositioner i dansk Dannelse og Dansk – oplæg ved Raffaele Tænkeskrivning i 10 min. Vi ser filmen ”Skyggen af tvivl” Gruppearbejde med ”Skyggen af tvivl” Debat på Kanal 9
E N D
Dannelse i Dansk Litteratur og medier i et dannelsesperspektiv
Program: Opsamling fra sidst – grundpositioner i dansk Dannelse og Dansk – oplæg ved Raffaele Tænkeskrivning i 10 min. Vi ser filmen ”Skyggen af tvivl” Gruppearbejde med ”Skyggen af tvivl” Debat på Kanal 9 Gruppearbejde Opsamling
Konklusioner omkring grundpositionerne Som dansklærer vælger vi de tekster, vi vil læse med eleverne – vi vælger ud fra hvad vi synes er væsentligt?! Vi vælger ud fra hvilket grundlæggende fagsyn vi har Artiklen om grundpositioner i dansk giver et bud på det spektrum af politiske, kulturelle og videnskabelige retninger, der har haft og har indflydelse på danskfaget
Dannelse i Dansk ”Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed” (Immanuel Kant)
Dannelse i Dansk Wolfgang Klafki: (Ud)dannelse i skolen er uadskillelig fra Samfundsdannelse den globale udvikling Enhver dannelse må tage udgangspunkt i menneskets: (Grundfähigkeiten) • Selvbestemmelse • Medbestemmelse • Solidaritetskompetence
Dannelse i Dansk Disse er knyttet til nogle epokaltypiske nøgleproblemer, der kendetegner vores nutid og vil have betydning for vores alles fremtid: • Fredsspørgsmålet • Miljøspørgsmålet • Social ulighed • Mulighederne og farerne ved nye tekniske styrings- informations- og kommunikationsmedier • Den enkeltes subjektivitet og forhold mellem mennesker
Dannelse i Dansk Dermed er dannelse et mål for al undervisning, der peger ud over skolens rammer og har til hensigt at forme ”bedre” mennesker Nøglespørgsmålet er: Hvordan kan danskfaget bidrage til denne dannelse?
Sprog, tænkning og det narrative • Det narrative i det senmoderne samfund – Anthony Giddens: • I forlængelse af Bruner – Identitet er narrativt • Det senmoderne samfund – individualisering • Identitet her er at den enkelte konstant skal konstruere og opretholde sin egen livsfortælling • Kompleksiteten gør så, at det faktisk kan være rigtig svært og kræver valg og fravalg hele tiden • Samtidig kan det være svært at kommunikere med hinanden, da vi trækker på mange forskellige sproglige og kulturelle diskurser • Livspolitikken hos Giddens = fordringen om det myndige menneske
Dannelse i Dansk Fortællingen og identitet er uadskillelige: • Fortællingen som kognitiv urgenreligger til grund for identitetsdannelsen • Den er ekstra vigtig i det senmoderne samfund, hvor: ” Selvidentitet er ikke noget, der bare er givet som et resultat af kontinuiteten i individets handlingssystem, men derimod noget, der rutinemæssigt må skabes og opretholdes i individets refleksive aktiviteter” (Giddens)
Dannelse og dansk Den enkelte må konstant skabe og opretholde en identitetsfortælling Litteraturen er eksempler på stiliserede, konfigurerede fortællinger, der ikke er vores egen Selvfordoblingen ligger i mødet med den fremmede og dog mere eller mindre genkendelige verden
Dannelse og dansk ”Fagets arbejde er altså dobbelt-fokuseret: DE forståelsesformer teksterne udfolder og de forståelsesformer læserne udfolder i arbejdet med disse tekster. På den måde er litteraturundervisningens ideale grundfigur selvoverskridelsen – den selvfordobling, der er forbundet med at læse og forstå forskellige udtryk og med de muligheder, der herved skabes for indblik i en række kulturelt og historisk forskellige udtryks- og bevidsthedsformer, herunder elevernes egne.” (Mortensen)
Eller sådan: Den hermeneutiske cirkel • I den hermeneutiske proces sker der en fusion af horisonter: • En fusion, der skal bidrage til at vi kan forstå os selv (og verden) bedre
Dannelse og Dansk Litterær dannelse ligger altså i refleksionen over andre fortællinger (i stiliseret form) og muligheden for derved at opretholde og skabe (udvikle) ens egen livsfortælling: Den personlige og kulturelle identitetsdannelse (obs. fælles mål)
Dannelse og Dansk Hertil arbejdes der i dansk med: • Læsning (konsumption) af tekster i bred forstand • Analyse og fortolkning af tekster i bred forstand • Produktion af egne tekster i bred forstand
Undervisning med udgangspunkt i epokaltypiske nøgleproblemer
Dannelse og Dansk Den parallelle skole – en elitær skole Skoleverden – elevernes verden ”En bevidst undervisning i og med medier inddrager og udnytter elevernes kompetencer og kan være med til at bygge broer mellem de parallelle skoler.”
Dannelse og dansk • Inddragelse af elevernes parallelle verdens medier har sit udgangspunkt i det udvidede tekstbegreb • Jan Thaveniuspointe er: ved at definere tv og film som medier i danskundervisningen opretholder man den forskel, der traditionelt har været mellem litteratur og andre tekster • Det er litteratur der danner • En mulighed: man kan skelne mellem gode, relevante tekster og kvalitativt mindre gode og mindre relevante tekster??!
Skriv i 10 minutter – start med det spørgsmål du helst vil svare på • Kan selvfordoblingsteorien principielt ikke anvendes på alle tekster? • Er det kun litteraturen, der kan danne? • Hvad er forskellen mellem litteratur og andre tekster? • Hvad forstår jeg lige nu ved ”dannelse i dansk”? • Hvilke muligheder er der i en inddragelse af massemedierne i forhold til dannelsen i Dansk?
Skyggen af tvivl– gruppearbejde • Vurdér filmen med henblik på dens dannelsespotentiale – brug de tekster i har læst til i dag. Overvej bl.a.: • Hvem er den intenderede læser? • Er Klafkis nøgleproblemer på spil? Hvilke? • Hvordan kan Klaus P. Mortensens tanker om dannelse i dansk komme i spil i forhold til teksten? • Forestil jer en litterær tekst (en novelle) med samme indhold. Hvordan ville den tage sig ud? Hvad er forskellen mellem det litterære sprog og filmsproget? • På hvilken måde er den personlige og kulturelle identitetsdannelse på spil i filmen?
Debat på Kanal 9 • I er med i en paneldebatudsendelse på Kanal 9 (nieren). Temaet er ”unges hverdag og medieforbrug” • En studievært leder debatten • I panelet kan eks. sidde: En mor til tre unge, en skoleleder, en underholdningschef fra nærsynet, en psykolog, en ivrig nærsynsseer på 45, politikkere fra forskellige partier m.fl. • Vi udpeger 8-10 personer til panelet • Resten på holdet er med i studiet og kan komme med spørgsmål • Debatten skal afspejle det samfund og den mediesituation, der beskrives i novellen
Gruppearbejde • Diskuter fordele og ulemper ved øvelsen • Hvad kan eleverne lære? • Hvilke epokaltypiske nøgleproblemer er på spil i novellen? • Drag paralleller mellem ”Skabt for hinanden” og ”Skyggen af tvivl” • Hvad siger de to tekster om kærlighed og parforhold? • Hvad siger de to tekster om det moderne liv, som vi lever det i dag? • Kan I forestille jer at bruge de to tekster i jeres undervisning? Hvorfor? Hvorfor ikke? • Hvilke grundpositioner vil I arbejde ud fra og med?