Dannelse i uddannelsessystemet

1. Dannelse i uddannelsessystemet ved Thomas Aastrup Rømer Biskoppernes konference om dannelsesbegrebet, Nyborg, d.17. maj 2013.

2. Dannelse Et par meget brede definitioner: - Dannelse vedrører skolens og individets forankring og tilblivelse i kulturelle processer, som anses for at være værdifulde i sig selv. - Dannelse vedrører forholdet og vekselvirkningen mellem uddannelsernes formål, indhold og metode.

3. Jeg vil argumentere for følgende: Uddannelsespolitikken i Danmark er ved at fjerne sig fra sin kulturelle forankring og tilblivelse for i stedet at samle sig om en ideologi, der helt glemmer eller underordner de resterende dannelseselementer under økonomiske formål i en form for ”kæntret pædagogik”. Derved udelukkes dannelsens elementer, altså kulturel forankring og tilblivelse og vekselvirkningen mellem indhold, formål og metode.

4. Disposition • Ny Nordisk Skole • ”Gør en god skole bedre” – regeringens skoleudspil • ”nysyn på folkeskolen” – KL’s skoleudspil • Børnehaverne • Lidt gymnasiedrys • En ny og gammel dannelse

5. Folkeskolens formål §1: ”Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

6. Gymnasiets formål • Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed…. • Stk. 5. Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele skolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.

7. Ny Nordisk Skole • Lars Olsen: ”uddannelse for de mange”, efterskrift af Nana Westerby og Christine Antorini. • Gælder både børnehaver, skoler og ungdomsuddannelser. • Opgør med 90’ernes reformpædagogik (ansvar for egen læring), i stedet indsættes konkurrenceevne, social inklusion og erhvervsrelevans som pejlemærker. ”Der er brug for en ny kurs. Der er brug for en egentlig uddannelsesrevolution. For at sikre Danmarks konkurrenceevne. For at sikre fortsat udvikling i vores samfund. Men først og fremmest for at sørge for, at vi får gjort op med den ulighed mellem samfundsklasser, som Lars Olsen skarpt redegør for i denne bog”. At dette er en af Danmarks væsentlige udfordringer er udpeget af alle ”lige fra regeringens vækstforum til det økonomiske råd”. • Ingen henvisninger til danske eller europæiske åndstraditioner, pædagogik, demokrati etc. Måske fordi man mener at disse har medansvar for uligheden. • Disse temaer forbinder sig på det indholdsmæssige plan med Antorinis egen faglige udvikling, som den kommer til udtryk i hendes bøger og ikke mindst i det grundtvigkritiske essay, Grundtvig mod min vilje, hvor hun sidestiller grundtvigianismen med EU-modstanden i SF i 1980’erne, og beskylder den for et ”moralsk svigt” sammen med den nationale tradition og højrepopulismen, som hun kalder den. I stedet vender hun sig til globalisering og systemteori, hvorved hun har mister muligheden for at tage stilling til dannelsesspørgsmål.

8. Dialoggruppen • Ingen humanister, friskolefolk, grundtvigianere eller kulturelt interesserede. • Ledende kræfter: Andreas Rasch,-Christensen, Stefan Hermann, Laust Joen Jakobsen, Per Fibæk Laursen, Lars Olsen, Lars Goldschmidt, Dorte Lange. • Eneste professor er Per Fibæk Laursen, der har sagt og gentaget, at dannelse er noget, der hører til i Dansk Folkeparti, og at man i stedet bør forberede til det globaliserede arbejdsmarked.

9. Kronik i Berlingeren 2010 • ””I have a dream” lød ordene om og om igen fra Lincoln-monumentet i den amerikanske hovedstad en augustdag i 1963. Der stod Martin Luther King. En kvart million stimlede sammen. De drømte med. Drømmen gjaldt et fremtidens USA præget af velstand, velfærd og social retfærdighed. Sådan lød det i USA, og sådan lød det i Danmark en novemberdag sidste år i Odense Kongrescenter. Der stod statsminister Lars Løkke Rasmussen og fortalte om den danske drøm, og han satte som et af sine mål, at danske børn i år 2020 skal være blandt top 5 internationalt i læsning, matematik og naturfag”. • ”Hvor opmærksomheden tidligere har været rettet mod det normative, vil indsatsen i tråd med internationale tendenser snarere orientere sig mod det beskrivende, analyserende og handlingsrettede.” • ”Pædagogikken i Danmark – og internationalt – ændres i disse år fra at være holdningspræget til at orientere sig efter forsknings- og udviklingsresultater.” (Lars Qvortrup, Harald Mikkelsen, Laust Joen Jacobsen, Stefan Hermann)

10. Uddannelsesforskningen ”What Works er blevet ledespørgsmålet par excellence til uddannelsesforskning. Det er især politikere, der stiller spørgsmålet. Det gør de ud fra den opfattelse, at der må findes bestemte undervisningsmetoder, som er mere effektive end andre – uanset målgruppe, fagligt indhold og institutionel kontekst – nemlig dem der virker (….) Politikerne er optaget af at identificere lovende undervisningsformer, som er baseret på overbevisende evidens for, at de vil kunne føre til læringsmæssige fremskridt. Ikke mindst de middelmådige elevresultater i PISA-undersøgelserne har drevet denne interesse frem”. Viden om Uddannelseaf Claus Holm, Søren Kruse og Jens Rasmussen, udgivet i 2007 på Hans Reitzels Forlag

11. Ny Nordisk Skoles manifest • Første manifestudkast var helt uden dannelsesmomenter, altså helt. • Efter sorømødet 2012 blev følgende passus indført: ”Ny Nordisk Skole skal i kraft af en nyfortolkning af den nordiske lærings- og dannelsestradition danne grundlag for udviklingen af de nordiske samfund og lyse op i verden.” • Det beroligede f.eks. Jens Raahauge, formand for Dansklærerforeningen, men siden har ingen NNS-fortalere nævnt formuleringen. Den er glemt.

12. De tre mål • Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. • Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. • Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis.

13. Skolereformen: Gør en god skole bedre • En slags operationalisering af Ny Nordisk Skole. De tre mål omdannes til ”operative måltal”, som det hedder. • Ingen referencer til formålsparagraffen, det nævnes dog, at vi er nr. 1 på en demokratiliste.

15. Der etableres en række administrative kontrolstrukturer, der tager udgangspunkt i de tre operative måltal mål frem for i skolens formål. Hele den nationale og kommunale skoleforvaltning kan rulles ud med disse tre mål som hovedsigte. Der kan laves resultatkontrakter, evalueringssystemer, mus-samtaler og effektivitetsanalyser, der på baggrund af de tre ”klare mål”, kan gennemlyse undervisningens og skolens organisation som et gammeldags panoptikon.

16. Administrative systemer • ”I kommunerne skal de nationale mål og de operative måltal danne grundlag for dialogen mellem skolerne og mellem skoleleder og skolens medarbejder om udvikling af kvaliteten og resultatopfølgning. Med udgangspunkt i data og viden om resultater skal der hvert år følges op på kvaliteten og realiseringen af måltallene”

17. Nysyn på folkeskolen, KL’s skolevision 2010 • Danmark har én af verdens dyreste folkeskoler, men det afspejles ikke i resultaterne af børnenes læring. Dansk økonomi er under pres, og det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer, som kalder på reformer og forandringer. Det gælder også folkeskolen. Det er afgørende, at der er fokus på innovation, forskning og nytænkning, når fremtidens folkeskole skal skabes. • Absolut ingen dannelsesreferencer, selv i den bredest mulige forståelse af ”dannelse”. Nysynet rækker frem til 2020, altså 10 år af landets liv. • Hvad mon ”resultaterne af børnenes læring” er?

19. Konklusion: - §2 løsriver sig fra §1. Derpå søger §2 nye herrer. Hvem finder de? Pisalisten. Herefter glemmer de §1, og hvis der endelig skulle dukke et lille §1-ord op, så er det underordnet den nye ”ledelse”. Dermed har vi i dannelsesmæssig forstand fået en ”kæntret pædagogik”. - § 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Stk. 2. Den enkelte skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. § 1, og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse. - De samme anslag - altså tavsheden omkring §1selvom man siger, at man vil professionsrette uddannelsen - kan findes i den nye læreruddannelsesreform, men det lader jeg ligge her.

20. Børnehaverne, taskforcerapport 2010-12 ”Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Danmark 2020 – Viden, vækst, velstand og velfærd”, at Danmark skal være blandt de allerbedste lande at være barn og voksen i. Det betyder konkret, at Danmark skal være blandt de 10 rigeste lande og være kendetegnet ved innovation, høj uddannelsesgrad og en god konkurrenceevne. For at nå disse ambitioner er det væsentligt, at børn og unge i Danmark trives, har selvværd og er socialt og fagligt kompetente. Regeringen har ligeledes i folkeskoleudspillet slået fast, at det er vigtigt med en tidlig indsats for at sikre, at børn kan læse inden udgangen af anden klasse, og at danske børn i forhold til læsning, matematik og naturfag er i top fem målt ved PISA-undersøgelserne i 2020.” (fra kommissoriet)

21. Selve rapporten indledes med en graf der viser det økonomiske afkast af at investere i tidligt i humankapital efterfulgt af et diagram over udvikling af menneskets hjernesynapser. Altså en ren økonomisk-neurologisk tilgang filosofi eller hvad man skal kalde det.

23. Lars Olsen om gymnasiet Lars Olsens oplæg om gymnasiet for NNS’s dialoggruppe. Danmark skal ikke blot være et videnssamfund, men et fremstillings- og videnssamfund. For at skabe vækst og arbejdspladser, skal vi ikke blot uddanne til teori – det er nødvendigt for at fokusere på den praktiske anvendelse af viden. Dannelse er ifølge Lars Olsen ikke bare at vide, men også at kunne og gøre. Alle skal derfor kunne forbinde teori og praksis – men naturligvis ud fra forskellige udgangspunkter. Og akademisk viden skal altid have det mål at være anvendt viden. (www.uvm.dk)

24. Lars Goldschmidt om gymnasiet • ”Den tredje udfordring, ungdomsuddannelserne står over for, nemlig ringe fokus på at skabe værdi for andre, er størst i det almene gymnasium, hvor mange af fagenes tradition er, at de læses for deres egen skyld og skønhed.” (tale ved sorømødet 2010) • ”Den danske velstand er ikke mejslet i sten. Derfor må ungdomsuddannelserne have fokus på at skabe værdi for samfundet. Det er afgørende for, hvordan Danmark klarer sig i den globale konkurrence”. Der står intet om gymnasiets kulturelle betydning og opgave.

25. Teorien om forholdet mellem konkurrencestat og dannelse, f.eks. Jens Erik Kristensen i Folkeskolen, nr.16, 2012

26. Det forskningsmæssige niveau: Ontologisering af konkurrencestaten og systemteoriens dominans fører til dannelsens underdanighed 1. Konkurrencestatstænkningen bruges af folk med rødder i kritiske traditioner, hvilket kan genkendes på ordet: ”konkurrencestaten”, men dette ”kritiske ord”, fungerer nu som en slags ontologisk beskyttelseszone mod kritik. 2. Systemteorien forfægtes af f.eks. Lars Qvortrup og Jens Rasmussen, som står meget centralt i uddannelsespolitikken, og som bygger på en tysk sociolog, Niklas Luhmann. Som regel fører det i bedste fald til glemsomhed og i værste fald til afvisning af dannelse og filosofi. 3. Systemteori, konkurrencestatsteori og den såkaldte evidensbevægelse indgår i disse år i en form for symbiose, og det er derfor, at det er så svært at rejse dannelsesorienterede diskussioner i Danmark inden for den pædagogiske verden.

27. Hannah Arendts uddannelsesbegreb ”Education is the point at which we decide whether we love the world enough to assume responsibility for it and by the same token save it from that ruin which, except for renewal, except for the coming of the new and the young, would be enavitable. And Education, too, is where we decide whether we love our children enough not to expel them from our world and leave them to their own devices, not to strike from their hands their chance of undertaking something new, something unforeseen by us, but to prepare them in advance for the task of renewing a common world.” (Crisis in Education, 1961)

28. Forholdet mellem samfund og dannelse • Hierarki: Økonomi/konkurrencestat – dannelse. • Spænding: Samfund – dannelse

29. Bidrag til et frigjort dannelsesbegreb i nærheden af samfundet: • Antikken, kristendom, oplysningstid og to verdenskrige (kulturhistorisk) • Mundens syntese og forudsætningens filosofi -Grundtvig, Kierkegaard og Rancière, Agamben (individualitet) • Tilsynekomst - Hannah Arendt og Gerd Biesta (individualitet og kulturhistorie) • På jagt efter spørgsmålet? - Martin A. Hansen (generationens eksistens og alvor)