1 / 18

Maligne Lymfomer

Maligne Lymfomer. Definition: Maligne sygdomme, ofte klonale, udgået fra lymfocytter eller lymfoide stamceller. Stadieindeling efter Ann-Arbor. Involvering af en enkelt lymfatisk region eller af et enkelt ekstralymfatisk organ/område

isaura
Download Presentation

Maligne Lymfomer

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Maligne Lymfomer Definition: Maligne sygdomme, ofte klonale, udgået fra lymfocytter eller lymfoide stamceller

  2. Stadieindeling efter Ann-Arbor • Involvering af en enkelt lymfatisk region eller af et enkelt ekstralymfatisk organ/område • Involvering af 2 eller flere lymfatiske områder på samme side af diaphragma • Involvering af lymfatiske områder på begge sider af diaphragma • Diffus involvering af et eller flere ekstralymfatiske organer A/B: Tilstedeværelse af B-symptomer (træthed, feber, vægttab og svedtendens) Prognose vurderes ved : Aggressivt NHL: Alder, køn, stadium, LDH, performance status (IPI). HL: + HgB, S-Alb, Leukocytose, lymfopeni

  3. Undertyper B-celle lymfomer T-celle lymfomer • Diffust storcellet B-celle lymfom • Follikulært lymfom • Marginal zone lymfom • Splenisk marginal zone lymfom • Mantle cell lymfom • Burkit lymfom Nodale: • Perifer T-celle lymfom, uspecificeret • Angio-immunoblastisk T-celle lymfom • Anaplastisk storcellet T-celle lymfom, systemisk Ekstranodale: • NK/T-cellelymfom, nasal type • Enteropatisk type T-celle lymfom • Hepatosplenisk type T-celle lymfom • Subkutant pannicullitis lignende T-celle lymfom • Mycosisfungoides/Sézary • Anaplastisk storcellet T-celle lymfom, kutan

  4. HodgkinLymfom • Forekomst: 140/år, bimodal aldersfordeling(15-35 + > 50) overvægt af mænd i forhold til kvinder • Diagnosticeres på baggrund af histologi: Få Hodgkin og Reed-Sternberg celler omringet af inflammatoriske non-neoplastiske celler Fine patologibilleder på http://webpathology.com/case.asp?case=388 Undertypeinddeling efter WHO-klassifikation: • NodulærLymphocytytepredominant (5%) • Klassisk Hodgkin • Nodulærsklerose (70%) • Mixed cellularity (20%) • Lymfocytrig klassisk Hodgkin (5%) • Lymphocyte depleted(<5%)

  5. HodgkinLymfom • Symptomer: B-symptomer Smerter i involverede lnn få min efter indtagelse af alkohol hudkløe hoste og dyspnø hvis lnn fortrinsvist sidder i mediastinum Objektivt: palperes en/flere uømme gummiagtige forstørrede lymfeknuder • Paraklinisk: Ofte normal hæmatologi (ved SIII/IV evt. anæmi, neutrofil leukocytose, trombocytose og lymfocytopeni) SR er en god indikator for HL aktivitet evt. ↑ basisk fosfastase, ↓ S-Alb og ↑ Ca2+ ved avanceret sygdom Billeddiag: FDG-PET til stadieinddeling Differentialdiagnoser: Reaktive benigne tilstande, lymfeknudermetastaser, andre maligne lymfomer

  6. HodgkinLymfom • Behandling: Tidligt stadium (I): kortvarig kemo (2-3 serier) efterfulgt af strålebehandling Intermediært stadium(II): længerevarende kemo (4-6 serier) efterfulgt af strålebehandlig Avanceret stadium (III/IV): kemoterapi, og kun hvis der er restsygdom, gives strålebehandling. Ved recidiv: højdosis kemo og KMT Kemo-regime: ABVD (Adriamycin, Bleomycin, Vinblastin, dacarbazin) • Forløb: Ubehandlet er klassisk HL altid dødelig. • Prognose er god i de tidlige stadier med en 5-års overlevelse på > 90 % hos patienter i stadium 1 og 2 uden almensymptomer. • Prognosen er bedst lymphocyte predominance og ringet ved lymphocyte depletion.

  7. B-cellelymfomer Diffust storcellet B-cellelymfom Diffus proliferation af maligne B-lymfocytter (fra B-celle immunoblaster), som er mindst dobbelt så store som normale lymfocytter. • Forekomst : Hyppig, ca. 300/år, 36 % af alle maligne lymfomer. Ses i alle aldersklasser, men hyppigst hos ældre/midaldrende. Kan optræde primært, eller mindre hyppigt efter transformation fra indolente lymfomer, oftest follikulærtlymfom Patologi: - Cellerne er positive for et eller flere pan-B-celleantigener (CD19, 20, 22, 79) - Ekspression af Bcl-6 og CD10 er favorable prognostiske markører, mens Bcl-2 associeres med et mere aggressivt forløb. - Infiltraterne er hyppigst nodale, men ekstranodale tilfælde forekommer også, bl.a. i muskulatur, bløddele og gonader, sjældent i mediastinum.  

  8. B-celle lymfomer Diffust storcellet B-cellelymfom Kliniske fund: Nodalt 40 %: hyppigste fund er en fast, uøm, let forstørret, hurtigt vokset lymfeknude, (kan være > 10cm) Ekstranodalt 32 %: symptomer pga. trak på organer f.eks. hud, thyroidea og knogle Kombination i de resterende 28 % Behandling: Lokaliseret (I): R-CHOP hver 3. uge i alt 3 gange efterfulgt af strålebehandling (95% helbredes) Avanceret : R-CHOP hver 2-3. uge i alt 6 gange efterfulgt af strålebehandling Ved risiko for CNS recidiv: intrathecal profylakse med methotraxat Forløbet er aggressivt. Der ses 95 % helbredelse hos ptt. Med lokaliseret tumor. Femårsoverlevelsen hos ptt. med højeste IPI score er 25 %

  9. B-celle lymfomer Follikulærtlymfom Follikulært lymfom består af B-lymfocytter, der ligner normale kimcenterceller (centrocytter og centroblaster) De neoplastiske lymfocytter har en karakteristisk fænotype (CD79+, CD5-, CD10+, CD23-) • Forekomst: ca. 160 tilfælde/år. Overvejende hos ældre og midaldrende. Udgør sammen med diffust storcellet B-lymfom 60 % af maligne NHL’er • Patoanatomi: Infiltraterne er helt/delvis follikulære og består af en blanding af små celler med uregelmæssige cellekerner (centrocytter) og store celler med vesikulære cellekerner med en/flere nukleoler (centroblaster). Man skelner mellem forskellige grader (I-III) afhængig af antallet af centroblaster. Højere grad = dårligere prognose. • Patogenese: 90% af lymfomerne har BCL2 kromosom-translokation (t(14;18))  overekspression af det antiapoptotiske protein bcl-2  forlænget overlevelse af celler. Kan transformere sig til diffust storcellet B-lymfom. • Symptomer: Hævede uømme lymfeknuder (ofte gennem mange måneder). Ofte ingen andre klager.

  10. B-cellelymfomer Follikulærtlymfom • Paraklinisk: • Ofte ingen væsentlige fund • Ved knoglemarvsfortrængning ses pancytopeni • Ved transformation til storcellet B-celle lymfom ses ↑ LDH • Der kan ses en M-komponent • Diagnosticeres ud fra histologi, immunhistologi og molekylærbiologiske undersøgelser • Differentialdiagnoser: Follikulærhyperplasi (neg. BCL2 farvning), mantlecelle- og marginal zone lymfom • Behandling: • Lokaliseret sygdom (I+II): kurativ strålebehandling • Ikke lokaliseret uden symp: afvente behandlingsstart • Ikke lokaliseret + symp: kombinationskemoterapi + rituximab • Ved transformation: som diffust storcellet B-lymfom • Minitransplantation virker lovende • Forløb: Sygdommen er indolent, men ofte dissemineret med maligne celler i lymfeknuder, knoglemarv, blod og andre organer. Varige remissioner er sjældne. Median overlevelse på 7 år. Transformation til storcellet, diffust B-celle lymfom ses hos 30%.

  11. Andre B-cellelymfomer Burkittslymfom Aggressivt B-celle lymfom med en meget høj vækstrate. Tumorcellerne overudtrykker c-MYC, t(8;14), proto-onkogenetc-myc fusioneres med IgH-genet og aktiveres af dennes promoter. • Forekomst: Sjældent i DK. Der findes 3 varianter: • EndemiskBurkitt: optræder i ækvatorial-Afrika, Alle er EBV-positive • Sporadisk Burkitt: resten af verden herunder DK • Immun-associeret Burkitt: optræder hos HIV-inficeredept, 40% EBV-positive • Patologi: - Sygdommen kan sprede sig til bl.a blod, knoglemarv og CNS. - Infiltraterne er diffuse og består af mellemstore celler med rigeligt, basofilt cytoplasma, ofte med vakuolisering. - Der ses talrige reaktive makrofager mellem de neoplastiske celler. • Differentialdiagnoser: Diffuststorcellet B-lymfom • Symptomer Udvikler sig hurtigt, ofte over dage-få uger afhængig af sygdommens lokalisation. Lokalisering: abdomen, knoglemarv, pleura, CNS, testis og mammae. • Behandling: kortvarig intensiv kemoterapi med høj dosisintensitet. • Forløb: - Sygdommen har ubehandlet et hyperakut, rapidt forløb. Helbredelsen er 80-90% ved hurtig behandling uden forsinkelser. - Varige remissioner ses hos ca. 50% af patienterne.

  12. Andre B-cellelymfomer Marginalcelle-lymfomer: Lymfomer hvor cellerne udgår fra marginal-zonen i sekundære lymfoidefolikler (MALT, lymfeknuder, milt). • Skyldes ofte helicobacter infektion. • 80% opnår remission efter Helicobacter-eradikationsterapi. Mantlecelle-lymfom: B-celleneoplasi bestående af monomorfe små lymfocytære celler med irregulære kerner. • Skyldes reciprok t(11;14) overekspresion af cyclin D1. • Fleste ptt. præsenterer sig i stadie IV med: • B-symptomer, • Knoglemarvsinvovering, • Universelle lymfeknudesvulster • Ofte med ekstranodal mavetarminfiltration.. • Dårligste prognose af alle NHL’er.

  13. T-cellelymfomer Gruppe af sygdomme der udgår fra modne eller post-thymus T-celler. • Perifert T-celle lymfom, uspecificeret Ekslusionsdiagnose for T-celle lymfomer der ikke kan klassificeres. Den hyppigste forekommende af T-celle-lymfomerne (50%). Ptt. præsenterer sig ofte med stadie IV sygdom. • Symptomer: Almen-symp ↑ S-LDH. Involvering af lymfeknuder, knoglemarv, GI-kanel, lever og hud. Dårlig prognose. 50% overlever ikke det 1.år efter diagnose. Behandles som diffust storcellet B-lymfom uden rituximab (CHOP)

  14. T-cellelymfomer • Storcellet anaplastisk T-celle lymfom, systemisk T-celle lymfom med infiltrater af lavt differentierede anaplastiske lymfocytære celler . 80% af tilfældene en karakteristisk translokation t(2;5), der medfører ekspression af ALK  prognostisk betydning, da ALK + har en % års overlevelse på 75 %, ALK - 35 %. Agressivt forløb. • Forekomst: Sjælden. Optræder hyppigst <30 år, flest mænd. Udgør 30 % af NHL hos børn 3 % hos voksne. • Symptomer: Optræder nodalt og ekstranodalt, herunder hyppigt i hud, knoglemarv, lunge, lever, bløddele og knogler. Sjældent CNS og mave-tarmkanalen. • Behandling som ved diffust stor B-celletlymfom.

  15. T-cellelymfomer Kutane lymfomer • Huden er efter GI-kanelen den hyppigste lokalisation for ekstranodale lymfomer. Der findes både kutane B-celle- (20%) og kutane T-celle lymfomer (80%). Behandles med lokal strålebehandling. • Systemisk behandling ved primært kutant diffust storcellet B-cellelymfom.

  16. T-cellelymfomer Mycosisfungoides: Infiltration af maligne T-celler i epidermis og dermis. Patologisk ses Pautrier abscesser = grupper af lymfocytter i epidermis. Sygdommen er langsomt forløbende. Starter med et ukarakteristisk hududslæt, så udvikles røde skællende pletter og efterhånden ulcerende tumorer og generaliseret erytrodermi. Paraklinisk kan der ses sézary-celler i blodet og forøget P-LDH. Behandlingen er lokal og palliativ. Der kan anvendes Steroidcreme, PUVA (psoralen med ultraviolet A bestråling), Mechlorethamin, Retinoider Biologisk behandling Elektronbestråling. Evt. højdosis cytostatisk behandling, COP eller CHOP. KMT og mini KMT viser lovende resultater. Responsrater for behandling på mellem 50 og 70 %.

  17. T-cellelymfomer Sézary syndrom: Karakteriseret ved erytrodermi, genereliseret lymfadenopati og neoplastiske T-lymfocytter (sézary-celler) i hud, lymfeknuder og perifert blod. En variant af mycoides fungoides, men er mere aggresiv. Symptomer: Svær hudkløe, kulde skærhed, erytrodermi, alopeci, hyperkaratose og fissurer i håndflader. Behandles som Mycosis fungoides. Median overlevelse på 3 år, de fleste dør af infektioner.

  18. Puha… • Kilder: Medicinsk kompendium, 17. udg, bind 2, blodsygdomme, Nyt nordisk forlag.

More Related