At analysere og vurdere læremidler og - ressourcer

1. At analysere og vurdere læremidler og - ressourcer Læring og læringsressourcer- november 2010

2. Udvikle værktøjer der kan • give hurtigt overblik og faglig dybde • lægge op til den professionelle, kollegiale samtale • sammenligne læremidler • hjælpe til at foretage begrundede valg • pege på potentialer og didaktiske muligheder

3. Spørgsmål: • Hvilke kriterier anlægger I ved indkøb af nye læremidler/-ressourcer • Hvor godt skal man kende et læremiddel for at kunne anbefale det til en konkret undervisningssammenhæng? • Har skolen et sprog om brugen af læremidler til analyse, vurdering og udformning af strategier i forhold til at bruge læremidler i praksis?

4. To perspektiver på læremidler Hvilket perspektiv har skolebibliotekaren?

5. Central påstand • alle læremidler besidder et potentiale • Læringsmiljøet er afgørende for om og på hvilken måde potentialerne realiseres

6. Hvad er læremidler?

8. SP: Hvor sætter vi Prezi ind?

11. Læremiddelanalyse a la JJH • Overordnet læremiddelkarakteristik • Semantisk – Didaktisk - Funktionelt • Læremiddelkarakteristik (genre, tematik, medie og modaliteter) • Tilgængelighedsanalyse (læseværdighed, læsbarhed, læselighed) • Lærbarhedsanalyse(faglig relevans) • Undervisbarhedsanalyse (tekniske og didaktiske kompetencer, rammefaktorer) • Brugbarhedsvurdering

12. Læremiddelanalyse a la JJH • Overordnet læremiddelkarakteristik • Semantisk – Didaktisk/didaktiseringsgrad - Funktionelt • Læremiddelkarakteristik (genre, medieplatform og omfang) • Designanalyse af læremidlets profil: faglig, læring,s undervisnings og didaktisk • Tilgængelighedsanalyse (læseværdighed, læsbarhed, læselighed) • Lærbarhedsanalyse(faglig relevans) • Undervisbarhedsanalyse (tekniske og didaktiske kompetencer, rammefaktorer) • Brugbarhedsvurdering

13. Læremiddeltjek - parametre  1. Tilgængelighed • Indhold • Udtryk • Aktivitet 2. Differentiering • Indhold • Udtryk • Aktivitet 3. Progression • Indhold • Udtryk • Aktivitet 4. Lærerstøtte • Planlægning • Gennemførelse • Evaluering 5. Sammenhæng • I realisering af mål • I formidling af indhold • I aktivering af elever 6. Legitimitet • Folkeskoleloven • Fælles Mål • Faglig viden Lærer- perspektiv Elev- perspektiv Samfunds-perspektiv Artikel

14. Hvordan afgøre…? Er det faglige indhold i orden?  Er sproget forståeligt?  Sker der en kobling fra hverdagssprog til fagsprog?  Hvordan virker illustrationer og billedtekster?  Er opgaverne relevante?  Både for svage og stærke elever?  Lægges der op til en faglig progression?  Hvordan passer indholdet til Fælles Mål?  Lærervejledingen lover gode evalueringsmuligheder, hvad betyder det i praksis?

15. Vi skal længere ind! • Gumbas • Hvordan reducerer vi kompleksiteten omkring læremidler/-ressourcer så det bliver et operationalisérbart felt for læringscentret?

17. En interaktiv læsemodel

19. Tekstgenre og organisation • Med hvilket overordnet formål er teksten skrevet? • Er teksten organiseret på en hensigtsmæssig måde? • Støttes eleven gennem metakommentarer i at kunne begå sig i læremidlet og forstå det hun læser?

20. Faglig sprogbrug • En fagtekst er karakteriseret ved at have mange tekniske termer, definitioner, nominaliseringer, et formelt sprog og passivkonstruktioner • »The function of specialized language is not just to use language in a pretentious way which excludes the uninitiated. It is rather a necessary part of that knowledge.« (Edling 2006: 45)

21. Teknikalitet • Fagbegreber: generelle (befolkning), abstrakte (politisk system)nominaliseringer (abstrakte fænomener) • Taksonomier (hierarkier, kategorier) • Førfaglige ord: udtryk som antages at høre til læserends almene viden • passivkonstruktioner

22. Eksempel • Hensigtsmæssig opstilling af teksten har stor betydning for modtagerens forståelse og udbytte af indholdet

23. Kohæsion • Syntaks • Tema-rema • Konjunktioner • referencekoblinger

24. Multimodalitet • Når forskellige udtryksmåder eller modaliteter sættes sammen, har vi at gøre med en multimodal tekst. • Kræver intertekstuel læsekompetence • Modal affordance: forskellige modaliteter er specielt velegnede til visse ting og mindre til andre • Funktionel specialisering • Ideationelt aspekt, interpersonelt aspekt og sammenhængsskabende aspekt

26. Sammenhæng mellem tekstelementer

27. Visuel tilgængelighed • Reading as interpretation • Reading as design

28. Opgaver

29. Opgaver • Bråten omkring læsemotivation • følgende komponenter synes at være særligt vigtige: forventning om mestring, indre motivation og mestringsmål • Man kan altså spørge: Er opgaverne udformet på en måde så eleverne motiveres til at gå i gang med opgaven?

30. Læserposition • I hvilken udstrækning lægger læremidlet tekster og stof tilrette på en måde, så det appellerer til læseren – fx ved at inddrage eller henvise til dennes hverdagsviden og forforståelse? • I hvilken udstrækning henvender læremidlet sig gennem sine sproglige valg direkte til læseren? Er der fx direkte ’du’-henvendelser? I hvilken udstrækning og evt. hvordan anvendes deixiske udtryk (du, I, vi osv.) til at pege og udpege i teksten? • Er der forskelle i henvendelsesformen i de forskellige læremiddeltekster (fx forord, indledninger og andre metatekster og de beskrivende og forklarende tekster)? • Inkluderes eller ekskluderes læseren af teksten? Hvordan?

31. Analysér et læremiddel/-ressource • Vurdér hvilken fremgangsmåde I vil vælge til en analyse • Afprøv modellen på et konkret udtryk • Giv tilbagemelding om analysens resultat og modellen brugbarhed: • Fandt du noget overraskende? • Mangler? • Hvordan udvikler vi en brugbar praksis mellem analyse, vurdering og formidling/vejledning omkring læremidler/-ressourcer?