Overblik over kurset

1. Overblik over kurset Forelæsninger, værkstedsøvelser, PowerPoint-materiale på http://www.hum.aau.dk/~zeller/SIV/videnskabsteori%201.%20sem.%20IEK/ og i undervisning, glossar, grundbog; Uge 40: Forelæsning: IEK og videnskabsteori; information, medium, kommunikation Uge 41: Forelæsning:erkendelsesteori, metodologi; Mening, sandhed, begrundelse; forskningsproces Værksted 1 Værksted 2 Værksted 3 Uge 43 projektdesign Uge 46 analyse Uge 49 syntese videnskabsteori 1

2. Hvad er information? ”Information er en generel egenskab af omverdenen. Informationer bliver både i den levende og ikke-levende natur samt i det menneskelige samfund modtaget, lagret, behandlet og sendt videre” (Engelmann 2004, 17, min overs. JZ) Eksempel: en græsplænes farve = information om årstid, vejrforhold m.fl. videnskabsteori 1

3. Communication is the process of exchanging information usually via a common system of symbols. (http://en.wikipedia.org/wiki/Communication) kommunikation En kildes information kan kun blive ”virkelig” ved at gøre en virkning på eller forskel for en modtager. Kilden (med)deler (= kommunikerer) information til andre ting i (om)verden. Information realiseres, dvs. virkeliggøres, kun gennem kommunikation. Information og kommunikation er afhængige af eller relative størrelser til hinanden. Der findes ingen information uden kommunikation og ingen kommunikation uden information. Man kan også sige: information og kommunikation er to sider af samme sag – information den strukturelle (forskel!) og statiske, kommunikation den funktionelle eller dynamiske. videnskabsteori 1

4. Medium, media noget i midten, mellemled, mellemting; et middel, hvorigennem noget spredes, jævnfør massemedier(Lademanns Multimedia Leksikon 2000) en kanal for udbredelse af information, bl.a. tv, radio og aviser (Becker-Christensen 1999) forbindelse mellem sender og modtager. (http://www.it-leksikon.dk/) multimedie: kombination af tekst, grafik, lyd, film m.v. til en helhedsoplevelse. Stiller visse krav til computerens hardware, men de fleste moderne computere er i stand til i større eller mindre grad at udnytte multimedieprogrammers indhold. Ses i stigende grad på www. (http://www.it-leksikon.dk/) videnskabsteori 1

5. Information & kommunikationobjektiv/subjektiv OBJ = STRUKTUR + VIRKN  EVOLUTION I & K som naturlige størrelser: alt der findes er I-kilde og vekselvirker med (ting i) omgivelsen INF & KOMM SUBJ = MENING + HANDL  HISTORIE I & K som bevidste størrelser: bevidstgjort I. bliver vurderet og får mening; mening kommunikeres til andre mennesker for at realisere intention (= handling); totalitet af mensk. handlinger = historie videnskabsteori 1

6. ”Filosofisk set er information enhver struktur der som et systems struktur udfylder bestemte funktioner overfor systemets elementer eller mere omfattende systemer.” (Engelmann 2004, 17, min overs. JZ) Hvad er information? struktur/funktion Eksempler: krystalgitter, DNA, bog videnskabsteori 1

7. Informationelle strukturer DNA: Strukturen af DNAs organiske baser (A, T, G, C) er en kode med produktionsopskrifter for alle krops-celler Hetitisk skriftsøjle: skrift = kode til at danne meningsfulde udtryk med vha. sprogets tegn (”meningsopskrift” Krystal: krystallers atomstruktur fungerer som opskrift til dannelse af nye krystaller videnskabsteori 1

8. Hvad er information? - en informationsbærende enheds indhold Information: ”samlet betegnelse for alle typer meningsbærende enheder” som fx (jf. Lekanger 2000, 50) • tekst: meningsbærende enhed  sprogtegn • tal: meningsbærende enhed  taltegn • grafik: meningsbærende enhed  sprogtegn, farveprikker, pixel • lyd: meningsbærende enhed  lydbølger • billede: meningsbærende enhed  farveprikker, pixel videnskabsteori 1

9. Figur 2hvilke informationer repræsenterernedenstående animationer? videnskabsteori 1

10. ”bruges som regel synonymt med information, men egentlig er data rå fakta og tal, som herefter behandles. Resultatet af behandlingen er informationer.” Information og dataifølge Lekanger 2000, 28 Data = informationers ”råstof”; det, som er givet for en bevidsthed eller et informationsbearbejdende system (fx termometer, tv-kamera); ubearbejdet information Dataindsamling er en del af en videnskabelig undersøgelse. I sammenhæng med en projektundersøgelse indsamler man data i forbindelse med den valgte problemstilling og bearbejder dataene for at trække informationer ud af dem, der kan besvare/løse ens problemstilling. (fx at finde passende tekster til en tekstanalytisk undersøgelse). videnskabsteori 1

11. Information og mening Alt der findes, er en mulig (kilde til) information. (jf. Figur 3, 4, 5) En genstand i omverden med bestemte egenskaber eller relationer til andre genstande er en mulig informationskilde. Reflekterer genstanden fx lysstråler, der • modtages (sanses) og bearbejdes/behandles/processeres af en modtager mhp.,hvilken mening den modtagne information har, • så bliver genstanden til en informationskilde (sender), • der overfører (transmitterer) information via signaler (her: lysstråler). videnskabsteori 1

12. *Shannon/Weavers (tekniske) kommunikationsmodel CHANNEL videnskabsteori 1

13. Shannon/Weaver model-forklaring "In radio, for example, the information source may be a person speaking into a microphone. The message is then the sound that he produces, and the transmitter is the microphone and associated electronic equipment which changes this sound into an electromagnetic wave, the signal. The channel is the space between the transmitting and receiving antennas, and any static* or noise disturbing the signal corresponds to the noise source [...]. The home radio is the receiver in the system and its soundoutput the recovered message. The destination is a person listening to the message." (Shannon 1993c: 213) *static: a crackling or hissing noise caused by electrical interference videnskabsteori 1

14. Information og mening,data og struktur Ikke alle informationer er meningsbærende. (jf. Figur 3, 4, 5). Modtagerens sanseorganer og begrebssystem skal være tilpasset til de modtagne signaler. En mulig information bliver meningsbærende, hvis den indgår i en helhed, der uddyber og præciserer den oprindelige information ved tilførsel af yderligere informationer. (jf. Lekanger 2000, 50) En helhed er en sammenhæng af dele eller elementer. Sammenhængen kaldes også struktur. Meningsbærende informationer er datastrukturer. videnskabsteori 1

15. Figur 3 data, meningsbærende information videnskabsteori 1

16. Figur 4 data, meningsbærende information videnskabsteori 1

17. Figur 5,meningsbærende information Det er et eksempel på sammenhæng mellem struktur eller information og mening videnskabsteori 1

18. Information, medier, kommunikation, Det er informationer (fx dørklokken ringer), som • man danner sig en mening(fx ’det er postbuddet’) om og kommunikerer til kommunikationspartnere (fx ”det er nok postbuddet, kan du åbne?”) Kommunikationsvidenskab • man formidler (medierer) på forskellig vis, dvs. gennem forskellige medier (fx dørklokke, sproglyde) til informationsmodtagere Medievidenskab • man strukturerer (grammatik, syntaks, tekstform) meningsbærende systemer (fx sprog, symbolsystemer) på forskellige måder (fx talesprog, skrift, symbolsprog) for at trække ny viden ud af dem (hvis postbuddet ringer, har han post, som skal kvitteres for = slutning) Informationsvidenskab videnskabsteori 1

19. information og mening Information skal bearbejdes for at få en mening. Meningsdannelse forudsætter bevidsthed og kan opfattes (jf. Dretske 1981) som digitalisering(selektion, abstraktion) af analog information. ’Digitalisering’ betyder, at man trækker den (for én) relevante eller meningsfulde information ud af en større sammenhæng af forskellige informationer. Når dørklokken ringer, så indeholder ringelydene ikke kun den information, at der er nogen ved døren, der ringer på. Der er også informationer om lydenes intensitet, lydkvalitet (høj-lav, summende, hamrende), varighed m.fl.. At udvælge fra alle disse informationer den, at der ringer nogen på døren, betyder at se bort fra (abstrahere) alle andre informationer til fordel for den ene, der har den største betydning for mig. Meningsdannelse = digitalisering sker gennem omkodning = ”oversættelse” fra en (analog) kode til digital kode (tegnsystem, sprog). videnskabsteori 1

20. Kommunikationsvidenskab Beskæftiger sig med forskellige former for(menneskelig) kommunikation • ansigt-til-ansigt kommunikation (interpersonel) • medieformidlet kommunikation via trykte og elektroniske medier (fx computer, tv) • kommunikation i og fra organisationer og virksomheder videnskabsteori 1

21. Mening, digitalisering, begreb Meningsdannelse som udvalgs- eller abstraktionsproces – omkodning fra analog (kontinuerlig) til digital (diskret) informationsbærer – er det samme som begrebsdannelse. • Begrebsdannelse er en vigtig del af det videnskabelige arbejde og foregår typisk i afslutning af en undersøgelses analytiske del. Når man har undersøgt sit datamateriale, så danner man sig et begreb om • med hvilke typergenstande man har det at gøre • hvilke egenskaber og • relationer disse genstande har Man danner begreber gennem omkodning af erfaringer (synsoplevelser, lydoplevelser, m.fl.) til sproglige symboler (ord, beskrivende udtryk = definitte beskrivelser. videnskabsteori 1

22. Mindmap: kommunikation (jf. Øhrstrøm 1998, 56) videnskabsteori 1

23. *Forkortelse for: Informations-, Medie-og Kommunikationsviden-skab Figur 6IMK- grundbegreber Humanistisk IMK* information mening tegn/medie/aktør struktur Kommunikationsvidenskab Medievidenskab Informationsvidenskab videnskabsteori 1

24. Humanisme(http://en.wikipedia.org/wiki/Humanism) Humanisme kan have i hvert fald tre betydninger: • En filosofisk opfattelse, der sætter mennesket i centrum. I denne betydning kan udtrykket siges at stå i modsætning til religion. Nogle ateister foretrækker at betegne sig selv som humanister. • En medmenneskelig holdning, der indebærer respekt for hvert enkelt medmenneske • En kulturel bevægelse i renæssancen, som var påvirket af antikken. videnskabsteori 1

25. Humaniora fagligtLübcke 1996, 467-468 Ved humanistisk videnskab forstås i fagligt henseende: de ikke-matematiske og ikke-naturfaglige videnskaber dvs. humanvidenskaberne eller humaniora– som f.eks.: • filologi • historie • lingvistik • psykologi videnskabsteori 1

26. Humaniora og videnskabsteori I mere sagligt henseende er de videnskaber humanistiske, der undersøger de forskellige former for • meningsdannelse (vt.: fænomenologi, semantik) • meningsforståelse (vt.: hermeneutik, sprogspilteori) • meningskommunikation (vt.: pragmatik, sproghandlingsteori, interaktionsteorier, kommunikativ handlingsteori, retorik) Jf. ”Hvad er humanistiske videnskaber?” i Collin/Køppe 2000, 10 videnskabsteori 1

27. Informationsteori(Mittelstraß 1996) = matematisk teori, der beskæftiger sig med (statistiske) lovmæssigheder, der gør sig gældende i • bearbejdelseog • transmitteringaf information videnskabsteori 1

28. Medieteori Media (the plural of medium) is a truncation of the term media of communication, referring to those organized means of dissemination of fact, opinion, entertainment, and other information, such as newspapers, magazines, cinema films, radio, television, the World Wide Web, billboards, books, Compact discs, DVDs, videocassettes, and other forms of publishing. (http://en.wikipedia.org/wiki/Media) Media studies is a social science that studies the nature and effects of mass media upon individuals and society, as well as analysing actual media content and representations. A cross-disciplinary field, media studies uses techniques and theorists from sociology, cultural studies, psychology, art theory, information theory, and economics. (http://en.wikipedia.org/wiki/Media_studies) videnskabsteori 1

29. Kommunikationsteoriifølge Mittelstraß 1996 sammenfattende betegnelse for psykologiske (1), sociologiske (2), lingvistiske (3) og filosofiske (4) teoritilgange til rekonstruktion og forklaring af • verbal og • nonverbal kommunikation • Denne definition skal suppleres med en generel tegnteoretisk eller • semiotisk • teoritilgang til kommunikation. Det fremgår af ovenstående at kommunikationsteori er en tværfagligvidenskab. videnskabsteori 1

30. Humanistisk IMK Humanvidenskabelig IMK arbejder med lovmæssigheder og mekanismer i menneskers symbolbrug, dvs. i udtryks- og forståelses­former som: • tale/samtale • skrift • billeder/billedforløb, lyd, artefakter • informationsteknologier og kombinationer af kommunikations- former og mediers udtryksmuligheder videnskabsteori 1

31. Litteratur: Jens F. Jensen 1998, Interaktivitet & Interaktive Medier, in: Jensen J. F. 1998, Multimedier, Hypermedier, Interaktive Medier, Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, p. 199-251 Interaktion og interaktivitet Interaktion = def. ”… vedvarende produktion af kæder af gensidigt afhængige handlinger konstrueret af to eller flere agenter, som hver for sig styrer og bygger på den andens handlinger.” (Levinson S. C. 1983, Pragmatics, Cambridge: Cambridge University Press, 40) Eller: ”gensidigt mod hinanden orienterede menneskelige handlinger” (Jensen 1998, 231) Hvad angår interaktions-begrebet, er der som antydet god grund til at (re)etablere en begrebsmæssig distinktion i forhold til interaktivitets-begrebet. … vil det være hensigtsmæssigt at bibeholde interaktions-begrebet i sin oprindelige, stærke sociologiske betydning til at dække 'gensidigt mod hinanden orienterede menneskelige handlinger' (men altså ikke medieformidlet kommunikation), samt at anvendeinteraktivitets-begrebet i relation til mediebrug og medieformidlet kommunikation. Her kan afledte begreber som 'parasocial interaktion' - eller måske bedre 'para-interaktion' - meningsfuldt dække kommunikation i medier, som simulerer interpersonel interaktion. (Jensen 1998, 231) videnskabsteori 1

32. Figur 9IMK emnemæssigt set Kommunikation Medievidenskab Informationsvidenskab Kommunikation: interpersonel intrapersonel medieret organisatorisk Medier: analog digital multimedie hypermedie Sprogstruktur: naturlige sprog formale sprog programmerings-sprog IKT og læring systemudvikling MMI videnskabsteori 1