Udeskole – indspark til hvordan

1. Udeskole – indspark tilhvordan Oplæg til debat på Tårnby Naturskole 03.11.2010 Malene Bendix (biolog), koordinator, redaktør og skribent for Skoven i Skolen og Udeskole.dk og Genplant Planeten.

2. Kort om Skoven i Skolen Skoven i Skolen blev sat i gang i 1999 af: Dansk Skovforening Friluftsrådet Skov- og Naturstyrelsen Træ Er Miljø Undervisningsministeriet. Projektet formidler ideer til og viden om udeundervisning i skov via bl.a.: www.skoven-i-skolen.dk og www.udeskole.dk.

3. Hvad er udeskole Definition – UdeskoleNet 2008: Udeskole er pædagogiske arbejdsformer, hvor undervisningen regelmæssigt foregår udenfor skolens mure. • Tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger skabes gennem oplevelser, handlinger, dialog og refleksion • Undervisningen kan foregå i skolens nærmiljø, i naturen, i samfundslivet og i kulturelle institutioner. • Skolens fag kan aktiveres i en integreret undervisning, hvor undervisningen ude og inde har nær sammenhæng. Udeskole ________________________________ Udeundervisning

4. Udeskole i Danmark 2007

5. Faste rammer men mange forskellige former for udeskole Regelmæssighed: 1 dag/uge; sommerhalvår; … Fast lejrplads + flere i natur & kultur Fast lærer / lærerteam Faste rutiner

6. Skolen uden mureKortlægning af læringsarenaer Skov Forældre med viden Mekaniker Landmand By Gamle Sø Fagfolk Lokal historie Hav Museer

7. Rutiner i udeskolen (ex) I klassen Arbejde med fag Udedag Forberedelse, forventning – samle værktøj Tur til lejrplads Rutiner Undervisning (grupper) Frokost Undervisning/opsum/lege/dagbog Tur tilbage til skole Skole – opsum, bearbejdning, refleksion + alt på plads Inde Bearbejdning i et eller flere fag Udeskole på Hammerum Skole Foto: Frank Juel

8. Planlægning: Årsplan Spørgsmål Hvilke dele af læseplanen kan flyttes ud ? Hvilke aktiviteter i uderummet kan anskueliggøre det eleverne skal lære ? Hvordan passer det med natur og årstid ? Forberedelse og bearbejdning inde - Hvordan kobles inde og ude Kan udeaktiviteterne kobles på større overordnede temaer og projekter? Hans og Grete drama. Foto: Niels Tonsbjerg, Udefriskolen i Fabjerg

9. Årstidshjul Lutvannskolen, Oslo Årstidshjulet www.skoven-i-skolen.dk

10. Planlægningsværktøj

11. Kriterier for det gode udeskoleforløb • Mål og CKF skal være tydeligt • Arbejdet inde og ude skal spille sammen • Eleverne skal arbejde sammen • Konkret arbejde med synlige mål • Opgaveorienteret • Fordel af uderummet • Sanseoplevelser • Afrunding • Læreren skal kunne sidde på sine hænder (Karen Barfod og Eva Skytte, Udeskole.dk) (Børn fra udeskoleBybækskolen)

12. Refleksion Udeskole udvikles i disse år. Læreren, teamet, skolen udvikler sig Det kræver refleksion Ex: • Hvad lykkedes af det der var planlagt • Hvilke nye læringssituationer opstod ? • Hvilke af de planlagte ting lykkedes ikke – og hvorfor.

13. Lærerroller Kristian Abelsen: ”Uteskole og lærerprofessionalitet – Visioner og virkelighet”

14. Udeskolelæreren • Børnehavetanten:Giver plads til børnenes egne lærerprocesser • Spejderlæreren:Viden om natur og friluftsliv • Flyt ud læreren:Faglighed og fokus – men fleksibilitet

15. Tokke skole – et norsk ex Lærer synlig før udedag • Egen faglig og praktisk forberedelse – finde praktiske opgaver, der kan anskueliggøre det faglige indhold. • Organisering af opgaver, så eleverne kan arbejde selvstændigt i grupper. • Arbejde med emne i klassen i dage op til udedag. • Forberedelse af udedag i klassen + fordeling af opgaver. Lærer usynlig • Is i maven og kaffe på koppen • Overlader arbejde, organisering, praktiske opgaver, indsamling af data osv. til elever • Støtter og udfordrer hvis behov Lærer synlig • Samlinger i løbet af udedagen • Opsamling af udedagen ude og inde Fra Peter Bjerg Jørgensen ”At stikke hovedet ind i naturen”, 1999

16. Nysgerrighed som drivkraft Lærer 2. Beslutter 1. Opdager 3. Planlægger 5. Evaluerer 4. Udfører Elever

17. Brug aktiviteter, som bygger på nødvendighed: • Ex: • Friluftsliv – bål, brænde, ly, heik, fiske, cykle, bygge • Læse kort og finde vej • Sy egen felttaske • Historiske teknikker, uld, ler, jern • Beregne og indkøbe mad til turen – så der er nok • Måle og læse vejr • Klima, handling, innovation Nødvendigheden som drivkraft ”Den disciplin og beherskelse, som enhver læreproces kræver, er således ingen byrde, når nødvendigheden er til stede. Ja, så fremtræder situationen slet ikke som en læreproces, men der bliver en direkte forbindelse mellem selve anstrengelsen og det mål, man vil nå. Pinagtigheden opstår først, når nødvendigheden ikke længere er til stede. Så falmer et autentisk og dramatisk livsøjeblik til gusten indlæring.” Hjerneforsker Steen Larsen i sin bog ”Den vidensskabende skole”.

18. Hvorfor udeskole – nu ? Børneliv i institutioner 1975: 7 – 10.000 timer 2005: 26 – 27 timer 16.000 – 20.000 timer mindre til at lege og udforske verden alene og sammen med forældre. Børneforsker Erik Sigsgaard, bl.a. i artiklen ”Børn, natur og læring” på udeskole.dk.

19. Udeskolens kvaliteter • Opmærksomhed stimuleres • Sansning stimuleres • Forundring over naturen • Trang til at udforske natur • Alsidig fysisk aktivitet • Motorik: Balance, koordination, hurtighed, styrke • Mestring • Lege • Kappestrid med • På tværs af køn Udvikling af: • Samarbejdsevner • Konfliktløsning • Ansvar • Moral • Fællesskabsfølelse • Stimulering til skabende arbejde • Praktisk arbejde med værktøj • Kundskab knyttet til handlemåder og bevægelsesmønstre

20. De 3 huskeknagerBørn lærer gennem oplevelse, handling og forståelse Den personlige hukommelse • Oplevelser v. sansning og aktivitet • Knyttet til tid, sted og følelser. • Skal kun læres en gang. Handlingshukommelse • Den praktiske hukommelse • Alt der udøves med kroppen – håndværk, kunst, idræt, friluftsliv.. • Det der er lettest at lære ved at gøre det – og af et andet menneske (mesterlære) Semantisk hukommelse • Teoretisk forståelse • Faglig viden, fakta, udenadslære • Alt der kan formidles med tegn og symboler Husk det du lærer: Alle 3 huskeknager skal i spil. Udeskole giver mulighed for det: Inde – ude - inde Hjerneforsker Kjeld Fredens, Når tingene taler til os, Udeskole.dk, 2006.

21. Udeskolei Tårnby - hjælpere Startkit • Tårnby Naturskole – sparring, kurser • Andre udeskolelærere – sparring • Andre lokale aktører • Frederiksberg Sem. • www.skoven-i-skolen.dkwww.udeskole.dk mfl. (artikler om at komme i gang) • Bøger om udeskole (liste) • UdeskoleNet • Skole, kolleger, forældre Den døde solsort på vejen. Udeskolebørn og lærer fra Kvaglundskolen i Esbjerg.