Samarbejde i almen praksis

1. Samarbejde i almen praksis 2009 5

17. Sygehistorie 9 år gammel pige. Kendt coeliaki. 2 raske søskende. 06-02-07 :Ses efter 5 dages tiltagende hovedpine, kan ikke sove, hovedpinen er lokaliseret til vertex. Vågner med hovedpine og kvalme. Der har været opkastninger. Kan ikke være i skolen. For nyligt behandlet for sinuit med god virkning. For nyligt været hos kiropraktor og behandlet for skulderågsmyoser med god virkning. 07-02-07 : Normal øjenlægeundersøgelse.

18. Sygehistorie forsat 09-02-07 Børneafd. H OUH : Cephalagia. Konkl. Normal neurologisk us. Giver ikke mistanke om rumopfyldende proces.Sættet til hovedpineskema og i neuro-amb. 14-02-07 Børneafd. H OUH :CT scanning normal. Blodprøver normale. Der iværksættes fysioterapi og træning, 27-02-07 Børneafd.H OUH : Scorer på sm.skala 7 ud af 10. Udover nakkemyoser normale forhold. Ikke behandlingsforslag. 28-02-07 : stilles diagnosen

19. Samarbejde internt Almen praksis selvstændigt erhverv • SE nr. • Delvis momsbelagt • Som regel medlem af PLA – men ikke DA • http://www.pla.dk/pla/index.htm • Med aftale med DSR Danske Bioanalytikere og HK • Være opmærksom på lønreguleringer • Medarbejdersamtaler x 1 årl • Sørge for ansættelseskontrakter • Sørge for deltagelse i uddannelse (indlagt i overenskomsten) • Man kan ikke ansætte efter andre overenskomster med godt f.eks. rengøringspersonale til timeløn. • Landsoverenskomsten med Sygesikringen • Attester – aftalt med Lægeforeningens attestudvalg eller frie • Andre aftaler: • Kommunallæger

20. Som medejer driftsforpligtiget til at overholde loven • Personale-overenskomster • Forsikringer mod arbejdsskader • Forsikringer mod fejl – ulykker • Dække ansattes fejl • Hygiejneforeskrifter • Bortbringning af smittefarligt affald • Arbejdsmiljø • Den daglige drift • Sørge for betalinger • Sørge for vand, varme el • Sørge for at IT fungere • Sørge for arbejdsplaner med personale • Lægemiddelindustrien

21. Samarbejdspartnere Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Lægemiddelstyrelsen Patientforsikringen Patientklagenævnet PLO Lægeforeningen

22. Lægeforeningens etiske regler http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/LAEGER_DK/LAEGEFAGLIGT/RET_OG_ETIK/ETIK/LAEGEFORENINGENS_ETISKE_REGLER

23. § 1. Formål§ 2. Omhu og samvittighedsfuldhed § 3. Forsvarlig lægevirksomhed § 4. Information og samtykke § 5. Patientens krav på diskretion/den lægelige tavshedspligt § 6. Medicinske registre § 7. Samarbejde med lægfolk § 8. Handlepligt/hjælpepligt § 9. Pligt til publicering af forskningsresultater § 10. Lægelig uafhængighed, habilitet mv. § 11. Professionel uafhængighed/uvildighed § 12. Behandling af nære pårørende

24. § 13. Seksuelle relationer mellem læge og patient§ 14. Arv og gaver til læger § 15. Ret/pligt til deltagelse i den sundhedspolitiske debat § 16. Forbud mod deltagelse i tortur og nedværdigende behandling § 17. Forpligtelser i forbindelse med biomedicinsk forskning § 18. Lyd- og billedgengivelser § 19. Ansættelsesundersøgelser § 20. Deltagelse i kollektive arbejdskonflikter § 21. Medvirken ved reklame § 22. Lægers deltagelse i lægefaglige aktiviteter finansieret af medicinindustrien og den medico tekniske industri § 23. Lægers deltagelse i kliniske forsøg med lægemidler og afprøvning af behandlingsapparatur

25. Tavshedspligt 1 • En mand har for nylig fået konstateret HIV hos sin praktiserende læge. Den praktiserende læge konstaterer kort tid efter, at manden har lyskebrok og skal opereres herfor. Må den praktiserende læge imod patientens ønske videregive oplysningen om HIV-smitten til hospitalspersonalet, hvor operationen skal finde sted?

26. Tavshedspligt 1 Nej : Lov om pat.s retsstilling § 24 stk 2

27. 9. I henhold til lov om patienters retsstilling skal information til patienten være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorligere komplikationer og bivirkninger. I hvilket omfang en sundhedsperson har pligt til at informere om mulige komplikationer m.v. må vurderes i forhold til sygdommens alvor, og til hvad man forventer at opnå ved den påtænkte undersøgelse/behandling. • Hvornår skal en sundhedsperson som udgangspunkt altid informere? • a. Ved ofte forekommende komplikationer, om end de måtte være bagatelagtige, skal en sundhedsperson altid informere. • b. Ved alvorlige og ofte forekommende komplikationer skal en sundhedsperson altid informere. • c. Ved alvorlige komplikationer, om end de måtte forekomme sjældent, skal en sundhedsperson altid informere. • d. En sundhedsperson er forpligtet til altid at informere uanset, om der er tale om alvorlig eller bagatelagtig komplikation og uanset om den er ofte eller sjældent forekommende.

28. Svar 9 Svar: b. Det fremgår af Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at en sundhedsperson skal vurdere om der er tale om alvorlige og ofte forekommende komplikationer, alvorlige og sjældent forekommende, bagatelagtige og ofte forekommende eller bagatelagtige og sjældent forekommende. Er der tale om alvorlige og ofte forekommende komplikationer, skal der altid informeres. Er der tale om alvorlige og sjældent forekommende komplikationer eller bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer, skal der ofte informeres. Men er der tale om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer, er det som udgangspunkt ikke påkrævet, at der informeres.

29. Kollegiale regler • § 2 interkollegial kritik • § 3 kontinuitet – tilbagemelding til kollerger • §4-5 viderehenvise, hvis man ikke behersker området videregive oplysn. • §7må ikke tage ansættelse i stilling hvis den ikke er godkendt • §8behandling af kolleger og deres familie • §9kollegialt misbrug

30. Landoverenskomsten • LOK • http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/LAEGER_DK/LOEN_OVERENSKOMSTER/PLO/LANDSOVERENSKOMSTEN2006/OVERENSKOMSTEN • Enestående aftale : • Basishonorar kr 71,29 pr sikrede pr kvartal dvs årligt kr. 285,16 dvs. for en normtalspraksis ( 1600 tilmeldte ) = kr. 456.256,00 årligt

31. Arbejdsform : Landsoverenskomsten siger § 39 s. 28 tilrettelæggelse af lægebetjeningen i dagtiden : § 39 Tilrettelæggelse af lægebetjening i dagtiden 28. juli 2006 KonsultationerStk. 1.a. Lægen holder mandag til fredag hver dag konsultation uden tidsbestilling (åben konsultation) og/eller konsultation med tidsbestilling.b. Lægen skal mindst 1 gang pr. uge have konsultation efter kl. 16. Konsultation efter kl. 16 er fortrinsvis en service for de sikrede, hvis arbejde forhindrer dem i at benytte konsultationen i dagtiden. Hvis lægen kun har sen konsultation én gang om ugen, må dette ikke være om mandagen. Åben konsultation må gerne være sammenfaldende med den sene konsultationstid.

32. Dagkonsultationen kan bortfalde den dag, lægen eventuelt har sen åbningstid. Lægen kan endvidere give mulighed for ikke akutte konsultationer på andre tidspunkter til almindelig dagtidshonorering. c. Lægen skal tilrettelægge sin konsultation og tidsbestilling således, at de sikrede sædvanligvis kan få konsultation senest 5. hverdag efter tidsbestillingen. d. Ved akut opstået behov for lægehjælp i dagtiden skal patienten have adgang til lægehjælp telefonisk eller på anden vis inden kl. 16.00 samme dag hos egen læge eller en eller flere over for lægen navngivne stedfortrædere, som lægen har indgået aftale med. e. Hvis en læge i sin sene konsultationstid efter kl. 16 søges af en patient, der ikke er tilmeldt lægen, men har et akut behandlingsbehov, der ikke kan afvises, er lægen berettiget til at udfærdige regning på et vagthonorar. Ved ikke-akutte tilfælde henvises patienten til egen læge

33. .Telefoniske henvendelserStk. 2. a. Lægen eller dennes personale skal kunne træffes telefonisk i dagtiden, eller der skal gives henvisning til eller omstilling til et telefonnummer, hvor lægen eller en eller flere overfor lægen navngivne stedfortrædere, som lægen har indgået aftale med, kan træffes. Henvisninger m.v. ved hjælp af telefonsvarer skal være præcise og aktuelle. b. Lægen er hver dag fra mandag til fredag i et eller flere tidsrum, dog samlet mindst en time dagligt, tilgængelig for telefonkonsultationer og andre telefoniske henvendelser end tidsbestilling, afhængig af patienternes muligheder og behov for at henvende sig med henblik på telefonisk rådgivning. Lægen kan give mulighed for telefoniske henvendelser på andre tidspunkter. c. Telefontiden eller en del heraf kan være den samme som tiden for anmodning om sygebesøg.d. Læger, der afholder konsultation med tidsbestilling, skal i et fast tidsrum hver dag fra mandag til fredag give mulighed for tidsbestilling. Tidsrummet for tidsbestilling skal være forskelligt fra tidsrummet for telefonkonsultation, såfremt sammenfald af de to funktioner forhindrer en rimelig adgang til at komme i kontakt med lægen eller klinikpersonalet.

34. a. Elektronisk kommunikation med patienten skal være en del af praksis’ tilbud til patienterne senest fra den 01-01-2009. Lægen skal således tilbyde elektronisk tidsbestilling, elektronisk receptfornyelse og e-mailkonsultation. Samarbejdsudvalget kan dog efter konkret ansøgning meddele dispensation fra denne tidsfrist. b. Ved e-mail konsultationer skal der være tale om enkle, konkrete forespørgsler af ikke-hastende karakter, som ikke kræver supplerende spørgsmål fra lægens side. E-mail konsultation omfatter også svar på laboratorieundersøgelser, der sendes efter aftale med patienten. c. Der honoreres ikke for lægens svar på patientens eventuelle supplerende spørgsmål eller for lægens afvisning af patientens anmodning om e-mail konsultation. Der honoreres heller ikke for tidsbestilling ellerreceptfornyelse

35. SygebesøgStk. 4. a. Lægen er forpligtet til fra mandag til og med fredag i dagtiden at aflægge sygebesøg, hvis henvendelsen om sygebesøg efter lægens vurdering af sygdommen og/eller forholdene i øvrigt nødvendiggør besøg, jf. § 37, stk. 1.b. Besøg aflægges som udgangspunkt ikke uden aftale.c. Lægen skal i sin vurdering af, om et sygebesøg er nødvendigt, tillægge det betydning, såfremt patienten er bevægelseshæmmet.

36. Telefonkonsultationer • Konsultation – åben lukket • Sygebesøg • E-mail kons • Tilgængelighed • Dagringe

37. Journalføring (1) Journalføring : Bekendtgørelse om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring) I medfør af lægelovens § 13, jf. lovbekendtgørelse nr. 272 af 19. april 2001 om udøvelse af lægegerning, og efter bemyndigelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeren, fastsættes: § 9. For hver patient oprettes en journal, der indeholder: 1)   Stamoplysninger: a)   Patientens navn, personnummer og bopæl. b)   Særlige forhold, f.eks. allergi. .

38. Journalføring 2 2)   Oplysninger i forbindelse med konkrete kontakter: a)   Dato for kontakten (konsultationen/behandlingen, telefonkontakten, sygebesøget mv.). b)   Årsagen til patientkontakten, beskrivelse af patientens tilstand, oplysninger om patientens sygehistorie og oplysninger om aktuel behandling. c)   Undersøgelsesresultater, herunder resultatet af eventuelle røntgen- og laboratorieundersøgelser, som må antages at være af betydning for diagnose, behandling og prognose. d)   Resultatet af prøver, beskrivelser mv. vedrørende biologiske præparater mv., der danner grundlag for behandlingen. e)   Diagnose eller lægens skøn angående sygdommens art. f)   Indikation for undersøgelsen/behandlingen, f.eks. ved operative indgreb, lægemiddelordinationer, blodtransfusioner mv. g)   Iværksat behandling, herunder operative indgreb.

39. Journalføring(3) 2 h)   Indtrådte komplikationer og bivirkninger mv. i)   Ordination af lægemidler (navn, styrke, mængde, dosering og administrationsmåde, hyppighed eller de intervaller, hvormed den skal gives, eventuelle tidspunkter og behandlingsvarighed og hvornår behandlingen skal seponeres/ophøre). j)   Henvisning til undersøgelse og/eller behandling og oplysninger herfra om undersøgelsesresultater, diagnose og udførte behandlinger, herunder indholdet af epikriser. k)   Aftaler om kontrol. l)   Brug af vacciner og andre lignende biologiske produkter, herunder disses batchnumre. m)   Konkret rådgivning. n)   Video- og lydoptagelser mv. indtil nødvendige oplysninger herfra er journalført.

40. Journalføring (4) 3)   Andet relevant materiale, fx: a)   Røntgenbilleder/beskrivelser. b)   Andet diagnostisk billedmateriale. c)   Fotografier. d)   Laboratorie- og prøvesvar. e)   Resultatet af særlige undersøgelser, f.eks. CTG /EKG og EEG. f)   Resultatet af scanninger. g)   Anæstesijournaler. h)   Observationsjournaler/skemaer.

41. Journalføring 5 3) i)   Optegnelser om kliniske afprøvninger af lægemidler, der er en del af patientbehandlingen. • Stk. 2. Journaler på sygehuse, klinikker og praktiserende speciallægers journaler, bortset fra speciallæger i almen medicin, skal desuden indeholde oplysninger om: • 1)   hvem der har foretaget undersøgelse og behandling, herunder varetaget delopgaver ved f.eks. operative indgreb,

42. Journalføring 5 2)   beslutninger truffet på afdelingskonferencer, herunder hvem der er ansvarlig for eventuelt besluttet undersøgelsesprogram og/eller behandling og eventuelle ordinationer samt for iværksættelsen heraf, • 3)   plan eller aftale om videre opfølgning, og • 4)   oplysninger om implantation af alt medicinsk udstyr. Det anvendte implantat skal kunne identificeres entydigt og specifikt (produktionsbatch og/eller lotnummer).

43. Arbejdsgange • Hvordan gør vi : • Hvem skriver - dikterer • Diagnosekodninger • Hvem følger op på lab.svar (ANSVAR) • Lab. Gode-dårlige svar (HIV ) podninger ect. • Røntgen – gode/dårlige svar • Cytologi • vævsprøver

44. Prøvesvar • DADLNET 180399 • “Patienter skal selv rykke for svar på prøver” Det er ikke lægens ansvar, hvis patienten glemmer at spørge til resultatet fra en undersøgelse, viser afgørelser fra Patientklagenævnet. Nævnet vurderede ikke, at en læge overtrådte lægeloven ved at undlade at give en patient besked om, at hun led af klamydia, trods risikoen for sterilitet. • Formand for Praktiserende Lægers Organisation, Jørgen Lassen, understreger betydningen af, at patienterne selv sørger for at overholde aftaler med lægen om at ringe om svar. • Fuldmægtig Claus Westh Sørensen, Patientklagenævnet, oplyser at der med jævne mellemrum kommer klager over lægers manglende opfølgning på resultater af undersøgelser og prøver. (Politiken side 4 - artikel)

45. Journalindsigt • Journalindsigt : • Sundhedsloven • Afsnit III § 13-16 Patientrettigheder • Journalindsigt er en patientrettighed, som skal tilgodese borgernes retssikkerhed og styrke tillidsforholdet og dialogen mellem patienter og sundhedspersonale. Det er Sundhedslovens §§ 36-39 (lov nr. 546 af 24. juni 2005), der regulerer dette område. Sundhedsministeriet har udarbejdet en Vejledning nr.155 af 1998 om aktindsigt i helbredsoplysninger (VHA), som uddyber reglerne. Lægeforeningen anser journalindsigt for en naturlig og rimelig patientrettighed, men ønsker at beskytte patienter imod pression fra tredjemand, fx långivere, arbejdsgivere, forsikringsselskaber mv. • Bl.a. skal aktindsigten været givet indenfor 10 dage efter anmodningen.

46. Henvisninger Sygehuse Papir – elektroniske Kliniske afdelinger/ambulatorier Med.-kir.- gyn mm Undersøgelsesafdelinger Røntgen – mammografiafdelinger – klinisk fysiologiske Laboratorier Speciallæger Papir – eletroniske Bemærk, henvisninger til speciallæger kan enten laves til påført speciallæge eller speciale Fysioterapeuter Papir-elektroniske Generel ikke klinisspecifikke Andre Få alkoholklinikker-nervesanatorier(spec. henvisningsblanket, særskilt honorar (5004+5005) Visse privatklinikker ønsker det somme tider af betalingshensyn i forhold til forsikringer dilemma omkring hvem der skalbetale disse.

47. Lægehuset intern arbejdsfordeling Lægerne i Strib Sundhed.dk http://www.64401066.dk/

48. Lægehuset Intern arbejdsfordeling • Daglige konferencer. • Op til det enkelte lægehus også i forhold til uddannelse. • Opgavefordeling : • Sekretariat • Sygeplejerske • Bioanalytiker • Diætist • Rengøring • Andre – SOSass. • Tidsbestilling – • administerering af dette incl. AKUTTE patienter

49. Arbejdsgange Hvor lange tid pr.patient Manglende fremmøde Forsinket fremmøde Overholde tider – læger - patienter Blodprøver- andre – administrering af dette hvem gør det Medicinbestilling administrering og hvem gør det Sygeplejerskeopgaver administrering og hvem gør hvad Bioanalytikeropgaver administrering og hvem gør hvad Diætist administrering og hvem gør hvad Hvor længe er praksis åben – tilgængelighed

50. Arbejdsgange forsat CAVE systemer Takt og tone både for læger og patienter Hilse på og sige goddag og farvel. Udstråling, kropssprog, smil ! Hvem tager imod kritikken i hverdagen ? UTS = utilsigtede hændelser registrere og handle Fra 2010 kommer almen praksis med Skranken Lægerne Andre