Begrebet sammenh ngskraft nogle teorihistoriske pejlinger rsm de i Dansk Selskab for Statskundskab Nyborg Strand 2

1. Foredrag om sammenh�ngskraft Per Mouritsen,Aarhus Universitet Begrebet �sammenh�ngskraft� � nogle teorihistoriske pejlinger �rsm�de i Dansk Selskab for StatskundskabNyborg Strand 25-26/10-2007 Per Mouritsen Lektor Institut for Statskundskab Aarhus Universitet

2. Foredrag om sammenh�ngskraft Per Mouritsen,Aarhus Universitet

3. Foredrag om sammenh�ngskraft Per Mouritsen,Aarhus Universitet �N�gleordet for mig er ordet sammenh�ngs-kraft. Hovedopgaven i de kommende �r bliver at holde sammen p� Danmark� Karen Jespersen, ved sin tiltr�delse som socialminister

4. Foredrag om sammenh�ngskraft Per Mouritsen,Aarhus Universitet Disposition Hvad betyder sammenh�ngskraft? Citater Analytiske dimensioner i sammenh�ngskraft Teorihistorisk rids - Egoisme; pligt, kulturel homogenitet, f�lles aktivitet, f�lles identitet Den moderniserede danske f�llesskab

5. Foredrag om sammenh�ngskraft Per Mouritsen,Aarhus Universitet Karen Jespersen om sammenh�ngskraft �Sammenh�ngskraften i det danske samfund bygger p�, at der ikke er stor afstand mellem befolkningsgrupperne. Der er ikke dybe sociale kl�fter eller store etniske og religi�se parallelsamfund� (i Jyllands-Posten, 8/8 2007) �Det danske samfund [er] et fantastisk godt samfund. Det er et s�rligt godt samfund, fordi sammenh�ngskraften, f�lelsen af samh�righed mellem borgerne er meget stor. Vi har relativt f� �konomiske, sociale og kulturelle skel� (i Politiken 11/10 2004)

6. Foredrag om sammenh�ngskraft Per Mouritsen,Aarhus Universitet �Danskerne h�nger godt sammen som folk, fordi vi i h�j grad deler holdninger og v�rdier. V�rdier som samfundssind, ansvar og forpligtelse � personlig frihed og frihed i det hele taget (�) Dette folkelige v�rdif�llesskab har udviklet sig gennem den danske historie. Kristendommen og protestantismens v�rdier�� (om foredraget "Har det danske folk en fremtid?", 6/11-2007)

7. Foredrag om sammenh�ngskraft Per Mouritsen,Aarhus Universitet Effekter �Dette v�rdif�llesskab og st�rke sammenh�ngskraft giver ikke kun lykkelige borgere, men ogs� en st�rk �konomi og en velfungerende velf�rdsstat� �Tilliden til andre mennesker og til myndighederne er t�rnh�j � Forklaringen � er det danske samfunds st�rke sammenh�ngskraft� �Det giver et fantastisk godt udgangspunkt for et velfungerende samfund og et velfungerende erhvervsliv. Det er udtryk for en st�rk sammenh�ngskraft og f�lles grundv�rdier. Konkret betyder det, at l�nmodtagerne er omstillingsparate� (Tale, Grundfos 30/11- 2006)

8. Foredrag om sammenh�ngskraft Per Mouritsen,Aarhus Universitet Socialdemokrater om sammenh�ngskraft �Folkeskolen er der, hvor vi l�rer hinanden at kende p� tv�rs af etniske og sociale skel. Den er en vigtig del af samfundets sammenh�ngskraft. Hvis man ikke bor og g�r i skole med dem, der er en smule anderledes end en selv, har man ikke blik for, at de er der, man respekterer ikke hinanden� (Thorning-Schmidt, Information, 5/8-2004) �Hvis der skal v�re den sammenh�ngskraft i samfundet � som ogs� statsministeren nu er begyndt at tale om � s� kan det ikke nytte, at vi indretter os med fedtede halvd�rlige tilbud, som driver middelklassen v�k� (Lykketoft i Jyllands-Posten, 8/1-2006)

9. Foredrag om sammenh�ngskraft Per Mouritsen,Aarhus Universitet Statsministeren om sammenh�ngskraft og Islam �Den udfordring vi nu ser for sammenh�ngskraften i det danske samfund, den har jo i hvert fald taget sit afs�t i en bestemt religion, nemlig islam. Som vi oplever, i den der udgave, som en mere aggressiv religionsud�velse end vi er vant til (�) Efter min mening, kan vi godt inden for rammerne af det danske samfunds sammenh�ngskraft (�) rumme flere religioner. Men hvis det skal v�re kombineret med fortsat st�rk sammenh�ngskraft i Danmark, s� m� enhver religion finde sin plads inden for rammerne at det som jeg vil kalde �det joviale danske samtaledemokrati�. S� n�r jeg ser frem til Danmark 2015, s� er det et Danmark, hvor indvandrere er i arbejde i samme omfang som danskere. Det er et samfund, hvor vi har nedbrudt isolerede ghettoer og s�rget for at folk kan leve side om side med hinanden i gensidig forst�else. Det er et samfund, hvor alle bidrager positivt til sammenh�ngskraften i det danske samfund ved at der er en f�lles kerne af v�rdier, som vi holder sammen om. Og s� er det et samfund, hvor alle muslimer praktiserer deres religion i overensstemmelse med den danske tradition for jordn�rhed, pragmatisme og respekt for hinandens holdninger. Jeg vil ikke acceptere et opsplittet Danmark. Jeg �nsker et Danmark, der ogs� i fremtiden er harmonisk og som ogs� i fremtiden h�nger sammen� (Anders Fogh Rasmussens s�ndagstale, Venstres Landsm�de 2005)

10. Foredrag om sammenh�ngskraft Per Mouritsen,Aarhus Universitet Nyt ord for et gammelt samfundsvidenskabsbegreb � hvilket? Solidaritet Koh�sion Integration Tillid Social kapital National identitet Politisk kultur Lighed

11. Foredrag om sammenh�ngskraft Per Mouritsen,Aarhus Universitet Analytiske dimensioner I: Inklusion eller rummelighed a) flertalssamfunds �nske om/evne til at inkludere b) mindretals �nske om at v�re en del af samfundet II: Intensitet, styrke af motivation � at samfundet engagerer tilstr�kkeligt (offervilje uanset f�llesskabs afgr�nsning) a) Horisontal motivation (hj�lpe andre) b) Vertikal motivation (loyalitet, lovlydighed ift. staten) III: Graden af f�llesskab/integration (homogenitet, interaktion, identifikation/f�lelse) IV: Tillid V: Bestemte f�lles v�rdier (liberale, demokratiske, danske) VI: F�llesskabskompetencer (specificerede borgerdyder)

12. Foredrag om sammenh�ngskraft Per Mouritsen,Aarhus Universitet I: Den �konomiske (ikke-) sammenh�ngskraft (Hobbes, Bentham) Vi g�r kun hvad der er til vores egen fordel Vi kan rationelt erkende f�lles interesser og behov for samarbejde Solidaritet (= baseret p� egeninteresse) varierer med opfattelser af nyttebidrag fra andre Solidaritet med kulturelt forskellige vanskeligg�res af kulturelle �transaktionsomkostninger�, der mindsker tillid Problemer: Forklarer ikke at vi nogle gange ofrer os imod vore (ellers p� tidspunktet formulerede) pr�ferencer Forklarer ikke forskelligheder ml. (ellers ens) lande & skift over tid �kulturelle transaktionsomkostninger� er en black box

13. Foredrag om sammenh�ngskraft Per Mouritsen,Aarhus Universitet II: Kantiansk universalisme (sammenh�ngskraft er ikke et problem) Vi b�r g�re, og er i stand til at g�re, alt det for andre, som vi vil have dem til at g�re for os (pligt, kategorisk imperativ) Denne forpligtelse overfor alle mennesker er ikke afh�ngig af kultur, religion eller etnicitet Afgr�nsning (rent formel, funktionel) til de mennesker (borgere) som vi finder os sammen med indenfor en stat Problemer: Viljens svaghed: Selv om vi ved vi b�r g�re noget, g�r vi det ikke Mennesker f�ler partielle forpligtelser ift. partikul�re f�llesskaber Vi vil ikke snydes � vil kun hj�lpe andre, hvis de under relevante omst�ndigheder vil hj�lpe os (reciprocitet) Viljen til at hj�lpe andre er ikke uendelig � og dens afgr�nsning er usikker (hvor mange indvandrere?)

14. Foredrag om sammenh�ngskraft Per Mouritsen,Aarhus Universitet De to sp�rgsm�l Hvad afgr�nser? Hvad motiverer?

15. Foredrag om sammenh�ngskraft Per Mouritsen,Aarhus Universitet Durkheim I: Mekanisk solidaritet Sammenh�ngskraft gennem enshed (f�lles levem�de, tyk kultur og normer) �� �la solidarit� par similitude�

16. Foredrag om sammenh�ngskraft Per Mouritsen,Aarhus Universitet Bag Durkheim:Tre klassisk-republikanske ideer om sammenh�ngskraft I: Kulturel homogenitet � Den lille republik - homogenitet/genkendelighed, skabelse af national kultur (Rousseau, anti-f�deralister)

17. Foredrag om sammenh�ngskraft Per Mouritsen,Aarhus Universitet Ad I: Kulturel homogenitet foruds�tning for sammenh�ngskraft �In the short run � immigration and ethnic diversity tend to reduce social solidarity and social capital. (�) in ethnically diverse neighbourhoods residents of all races tend to �hunker down�. Trust (even of one�s own race) is lower, altruism and community cooperation is rarer, friends fewer� (Putnam, Pluribus Unum, The Johan Skytte Price lecture, 2006

18. Foredrag om sammenh�ngskraft Per Mouritsen,Aarhus Universitet David Miller om �common political culture� (nationality; national identity): ��a national identity requires that the people who share it should have something in common � which I prefer to describe as a common political culture� �This will include political principles such as belief in democracy or the rule of law � social norms such as filling your tax return and queuing as a way of deciding who gets to the bus first. It may also embrace certain cultural ideal, for instance religious beliefs or a commitment to preserve the purity of the national language� (Miller, On Nationality, 1995)

19. Foredrag om sammenh�ngskraft Per Mouritsen,Aarhus Universitet Millers ny-Rousseauske instrumentelle nationalisme Tillid en foruds�tning for: villighed til omfordeling (forventning om reciprocitet) villighed til at praktisere deliberativt demokrati (forventning om �rlighed og villighed til moderation/kompromis) Tillid foruds�tter kulturel homogenitet fordi den skaber identifikation og loyalitet fordi den skaber social transparens

20. Foredrag om sammenh�ngskraft Per Mouritsen,Aarhus Universitet Indvendinger mod Miller Kulturel homogenitet h�jest n�dvendigt, n�ppe tilstr�kkelig (Bulgarien) Homogenitet af hvad? Relevant forskel/enshed er historisk-geografisk skiftende i art og grad Kulturel homogenitet tilsyneladende ikke altid n�dvendig (Udskridning fra national kultur til (forestillet) national identitet (Schweiz, Canada) Nogle slags f�lles kultur direkte skadelige Honour among thieves? Hvorfor b�rer mafiosi v�ben til familiefester? det vigtige er m�ske ikke at �kulturen� er f�lles/heterogen, men at den er relevant i forhold til samarbejdet (liberale, demokratiske v�rdier = �politisk kultur�) Om s� homogenitet var en fordel, er det vanskeligt, illegitimt og omkostningsfuldt at (gen)skabe den i en multikulturel situation

21. Foredrag om sammenh�ngskraft Per Mouritsen,Aarhus Universitet II: F�lles aktivitet som foruds�tning for sammenh�ngskraft Der opst�r en f�lelse af f�llesskab, tillid og solidaritet n�r: aktiviteten har f�lles anerkendt, vigtigt form�l (�f�lles frihed�, velf�rdsstatens opretholdelse) der opleves gensidig afh�ngighed alle bidrager med noget (ikke snyd) selv om folk bidrager med forskellige ting

22. Foredrag om sammenh�ngskraft Per Mouritsen,Aarhus Universitet Kandidater til f�lles aktivitet: 1) Politisk deltagelse (Tocqueville, Barber) Problem: Hvor tit har politik egentlig den �nskede karakter? 2) Civilsamfundsdeltagelse, �intimate sphere� (Alan Wolfe), foreninger (Putnam) Problem: Forbindelser mellem n�r og fjern, bonding og bridging social kapital 3) Deltagelse gennem velf�rdsstaten Institutionaliseret reciprocitet (Michael Rothstein) �Participatory social citizenship� (Helga Hernes) Problem: Kr�ver en meget god (retf�rdig, effektiv, �ben) velf�rdsstat � en skandinavisk?) 4) Arbejde, workfare Problem: Foruds�tter h�j besk�ftigelse, ingen �restgruppe�; tvangselement 5) v�rnepligt og samfundstjeneste ---- hmm.. Generelt 1-5: Hvordan skabes forbindelse mellem den konkrete aktivitet og det store abstrakte f�llesskab?

23. Foredrag om sammenh�ngskraft Per Mouritsen,Aarhus Universitet III: F�lles (national) identitet/identifikation Forestillinger om f�lles kultur og aktivitet (forskellig fra behavioural kultur) Helligg�relse (politisering) af en del af denne forestillede kultur/aktivitet:det man skal v�re og (kunne) g�re hos �os� Herunder forestillinger om hvem der ikke er/g�r s�dan

24. Foredrag om sammenh�ngskraft Per Mouritsen,Aarhus Universitet Modernisering af national identitet? Habermas versus Carl Schmitt/Mouffe Mere civic-liberale identiter? (forfatningspatriotisme, medborgerskabsdiskurs) �eller skiftende former for politiserede nationalismer vs. kontingente �regnbuef�llesskaber� (det �politiske�)

25. Foredrag om sammenh�ngskraft Per Mouritsen,Aarhus Universitet Declaration on integration and active citizenship in Danish society (2006) �I the undersigned hereby declare that I will actively endeavour to ensure that I and any of my children and spouse / cohabitant who reside in Denmark will be integrated and become active citizens in Danish society� �I understand and accept that men and women have equal obligations and rights in Denmark and that both � shall contribute to society. Men and women thus have the same rights � and in some cases obligations � to education and work, and � to take part in the democratic process. Both men and women have an obligation to pay taxes and to undertake parental responsibilities� �I understand and accept that the Danish language and knowledge of the Danish society is the key to the good and active life in Denmark. I will therefore do my best to learn Danish�� �I understand and accept that it is illegal in Denmark to commit actual violence or threaten violence against one�s spouse�

26. Foredrag om sammenh�ngskraft Per Mouritsen,Aarhus Universitet Moderne f�llesskaber? Repressive liberalism i EU (arbejde, ikke-diskriminationslovgivning) (Christian Jopke) Dansk neo-republikansk diskurs om �aktivt medborgerskab� Essentialisering (kulturalisering, etnificering) af danske liberale v�rdier og �dyder� Homogeniserings/integrationsdiskurs: Vore f�lles v�rdier. Cohesion sociale, Leitkultur, �Have we become to diverse�, �multikulturalismens krise� Kulturel forskellighed forbindes med det ikke-liberale Det instrumentelle nationalismeargument (K. Jespersen)