BUPL HOVEDSTADEN: KLUBFORMIDDAG 02 12 2012

1. BUPL HOVEDSTADEN: KLUBFORMIDDAG 02 12 2012 Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian Nielsen  jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.dk Jens Christian Nielsen, Center for Ungdomsforskning - DPU, Aarhus Universitet

2. Hvis du vil vide mere: • Om forskningsprojektet Når det er svært at være ung i DK – se:http://www.cefu.dk/emner/forskning--publikationer/livsstil-og-sundhed/naar-det-er-svaert-at-vaere-ung---viden-og-raad-om-unges-trivsel-og-mistrivsel.aspxHer kan du downloade eller bestille projektets rapporter. • Du kan også bestille bogen: Den svære ungdom. 10 eksperter om unges trivsel og mistrivsel – se: http://www.gyldendal-akademisk.dk/Books/9788741253909.aspx

3. X, Y, Z…Hvilket stikord karakteriserer bedstnutidens unge? Sum med sidemand m/k i 2 min.

4. Karakteristika ved unge i dag: Uddannelse er nødvendigt form Generation Fremtidsplan Vælgere – vil gerne vælge, menmange er også usikre på fremtiden Forbrugere Fra soveværelseskulturtil girlpower? Performative – jeg ses? MeWe’er Emotionelle – jeg føler Oplever ansvar for eget (ungdoms- og fritids)liv • Den største udfordring i dit liv: • Skolen. Jeg ligger godt i det meste, men bliver nervøs når jeg tænker på fremtiden. Simon 15 år • Skolen og tanken om, at jeg i en alder af 16 årskal bestemme, hvad jegvil resten af mit liv. Fie 16 år

5. Den svære overgang til ungdomslivet Jeg synes, det er en hektisk tid. Først gik jeg i folkeskolen i ni år med de samme mennesker. Ni år. Det er lang tid!Ni år hvor jeg stort set mødte de samme mennesker hver dag. I ni år var de holdninger jeg havde til alle de mennesker, jeg var sammen med, de samme. Og de holdninger jeg blev mødt med, var de samme. Så kom jeg på efterskole ét år, hvor jeg mødte 60 nye mennesker. Så ud af efterskolen igen. Derefter på Teknisk Skoles grundforløb i et halvt år. Igen nye mennesker, igen nye venner. Så ud af Teknisk Skole – ud i lære. Altså, jeg synes det er svært at holde gang i et venskab – det er svært at holde et venskab ved lige. Mark 19 år

6. Individualiseringer det samfundsmæssige forhold der mere end noget andet præger vilkårene for ungdomsfasen For unge har aldrig haft så mange valgmuligheder - uddannelse, erhverv, livsstil, forbrug osv. MENNødvendigt at komme bag forståelsen af individualisering som en uproblematisk opskrivning af det enkelte individ og dets øgede frihed

7. Sagen i en nøddeskal er, at 'individualisering' handler om at omformulere menneskets 'identitet' fra noget 'givet' til et 'projekt' - og om at give aktørerne ansvar, både for at gennemføre det projekt, og for konsekvenserne - og sideeffekterne - af det.Zygmunt Bauman

8. Individualiseringen er også et vilkår for unge, der skal vælgeDen enkelte oplever en valgtvang og et ansvar for valgenes konsekvenser, der falder tilbage på én selv Det skaber et øget individuelt og institutionelt fokus på identitet og selvfremstillingPotentielt øget polarisering mellemsucceserne og fiaskoerne

9. Hvornår er det svært at være ung? Sum med et par andre i 2-3 min.: Hvad oplever I, er de største udfordringer for unge i dag?

10. Hvordan har de unge det– set ud fra vores forskning?

11. De fleste unge synes, at de TRIVES og har et GODT UNGDOMSLIV

12. Unge trivsel & mistrivsel i tal Kilde: Når det er svært at være ung i DK (2011)

13. Men der er også unge somIKKE TRIVES og som viser tydelige tegn på MISTRIVSEL

14. Tegn på mistrivsel blandt unge – i tal • 21 % føler sig ofte stressede • 19 % er ofte blevet og6 % har ofte mobbet i deres skoletid • 11 % føler sig ofte ensomme • 17 % har overvejet at tage deres eget liv • 9 % af de unge har cuttet sig • 10 % er utilfredse/meget utilfredse med egen krop • 12 % har sultet sig og 9 % har kastet op med vilje • 3 % har presset andre seksuelt til at gøre noget, de ikke ville • 5 % drikker sig fulde flere gange om ugen og 16 % hver uge • 6 % af de unge har erfaring med hård kriminalitetsadfærd

15. Unge har selv ansvar for deres sociale trivsel og etablering af netværk Kan skabe sårbarhed og frygt for ensomhed og social eksklusion Kan gøre det svært at gribe ind overfor eksklusion og mobningi praksis Største problem eller udfordringi dit liv lige nu … At jeg somme tider føler mig ensom, og at jeg nogle gange er utryg ved, om mine venner kan lide den, jeg er. Camilla 15 år. At jeg ikke har så mange venner med hjem efter skole og det er jeg ked af. Jeppe 14 år.

16. Jeg skal til at gå i gymnasiet. Det er en udfordring, da jeg ikke er så udadvendt. Jeg glæder mig, og håber virkeligt jeg får nogle venner hurtigt. Altså, at jeg bliver mere udadvendt. Men jeg er også bange for at jeg ikke får nogen venner I: Hvordan bange?For at jeg bliver i den rolle, jeg har. Hvor jeg bliver meget indadvendt, og bare sidder der i klassen og er aktiv i timerne, men ikke så meget bagefter. Malene 16 år

17. Kvalificering af (alle) unge til at tackle skift i ungdomslivet er vigtigt Fokus på den sociale integration og kvalitetenaf unges relationer er nødvendigt Overgange kan medvirke til unges mistrivsel og/eller risikoadfærd Transitionsprocesser kan være en stor udfordring i ungdomslivet

18. Alder og transition har stor betydning for unges risikoadfærd Jeg er begyndt at drikke mere nu end jeg har gjort førhen. Men det var fordi førhen, der var der mine forældre, dem viste jeg sådan lidt respekt, og der gik jeg ikke så meget i byen og jo, jeg ville sgu’ heller ikke rigtig i byen alligevel. Men nu, når jeg er begyndt på Handelsskolen, så går jeg virkelig til flasken. Tobias 17 år

19. 9/10 ungemellem 15 og 24 årdrikker alkohol

20. Kilde: Når det er svært at være ung i DK (CEFU 2010)

21. At drikke alkohol er majoritetsadfærd og oplevessom en normal-adfærd af både unge som voksne og piger som drenge • Alkohol ses som tilegnelse af voksenvanerog integreret del af voksentilblivelse • Gennem alkohol viser man vilje til fællesskab og at man ikke er tilbageholdende men aktivt tør kaste sig ud iungdomslivets fællesskaber og samværsformer • Drikker man ikke alkohol eller drikker man sig ikke fuld kan det være svært at blive fuldt integreret i ungdomslivets fællesskaber

22. Unge der ofte drikker sig fulde er da også mindre tilbøjelige til at være ensomme og mere tilbøjelige til at føle de er mere populære end deres jævnaldrende, mens det omvendte gælder for unge der ikke drikker alkohol og unge der sjældent drikker sig fulde Så unges alkoholbrug og fuldskab kunne jo se ud til at mindske unges risiko for ensomhed og øge deres trivsel Men er nok nærmere et udtryk for, at de unge, der drikker alkohol, er godt integrerede i ungdomslivets fællesskaber, hvor alkohol spiller en betydelig rolle – og altså ikke at alkohol i sig selv modvirker ensomhed

23. Kroppen i fokus- også for mistrivsel • Hvad er en normal krop? • En svær balanceakt for unge • Enormt fokus på udseende • Mistrivsel i form af forsøg på kropskontrol: Anoreksi  Megareksi • Men også fedme og usund livsstil • Kroppen som projekt- utilfredshedens logik Det bedste vedat være dig: At jeg ikke ryger Det største problemi dit liv lige nu er:At jeg er fed!Nina 15 år

24. Hvis jeg ikke dyrker motion, føler jeg, at jeg skal kaste op, når jeg spiser. Jeg har haft det et halvt års tid. Jeg skal nok selv få det ordnet, men lige nu har jeg ikke overskud. Så jeg må bare gå ud og knække mig, når jeg har spist. Jeg stopper med det, men først når jeg har mere tid til at dyrke motion. Og når jeg er et sted, hvor der ligesom mere er en lige linje... Jeg har sagt til min mor: Mor, det her det bliver jeg bare nødt til at gøre. Det går over når det går over. Det gør hende selvfølgelig ked af det, men så siger jeg: Du må bare ikke stoppe mig nu. Nej, men det ville hun så heller ikke gøre: ”Jeg stoler på at du får det ordnet når du føler du kan”, siger hun Og det gør jeg også. Jeg kan stoppe når jeg vil, ikke. Så jeg ser det egentlig ikke som noget slemt. Maja 17 år

25. Hvad kan der gøres for at sikre, at unge trives og er rustede til at håndtereungdomslivets udfordringer? 

26. Hvem går unge til, hvis de harpersonlige problemer • … hvis de da går til nogen: • Jeg får tit lyst til at skære i mig selv, men jeg ved, at min mor bliver bekymret, så jeg prøver at skjule det. Emilie 14 år.

27. Pejlemærker for arbejdet med unges trivsel og mistrivsel

28. Pejlemærker for dialog med den enkelte unge: • Tag det første skridt – vær ikke bange for at henvende dig,hvis du fornemmer at en ung mistrives • Skab et rum for dialog – også selvom den unge er afvisende, bør du fortælle, at den unge er velkommen til at vende tilbage, hvis hun/han alligevel gerne vil snakke • Vis den unge tillid og respekt – lad være med at fordømme den unges adfærd, selvom den vækker ubehag og stærke følelser • Afsøg den unges perspektiv – tag afsæt i den unges opfattelse af situationen og find ud af hans/hendes motivation for at have den adfærd, der antyder • Undersøg hvem der kan hjælpe den unge – vær opmærksom på om den unge har andre unge og/eller voksne, de kan tale med hvis de har problemer eller de er kede af det

29. Pejlemærker for en kollektiv dialogom og gerne med unge • Skab dialog med unge om ungdomslivets krav og udfordringer, fx krav om at være og fremstå som en succes • Arbejd kollektivt med unges sociale overdrivelser– det er i de sociale sammenhænge, der skal sættes ind • Fokuser på at gøre (alle) unge kompetente til at tackleskift i ungdomslivet • Fokuser på den sociale integration og kvaliteten af unges relationer, fx opmærksom på unge, der aldrig er med i de sociale sammenhænge, der er i og udenfor en gruppe

30. Arbejd pædagogisk med at styrke unges • Trivsel og kropsbevidsthed • Sociale kompetencer og netværk • Mestring af ungdomsliv og risikobevidsthed • Kompetenceafklaring og -afklaringspres • Skab muligheder for gode relationer til voksne (og voksne unge) • Der har blik for både uddannelses- og ungdomslivet– og dets krav, udfordringer og problematikker • Der har blik for at det sociale samvær og liv er velfungerende • Der har interesse for den enkeltes liv og problemer – og tør reagerer når de oplever (indre og ydre) tegn på mistrivsel