Svampene i de kommunale skove Jacob Heilmann-Clausen

1. Svampene i de kommunale skoveJacob Heilmann-Clausen ENVINA-kursus Biodiversitet i de kommunale skove 10-11 Juni 2014, Hobro Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Statens Naturhistoriske Museum Københavns Universitet

2. Svampe som centrale aktører i skoven 1 Nedbrydere: Helt centrale for recirkulering af kulstof og næringsstoffer i skoven

3. Svampe som centrale aktører i skoven 2 Biotrofe partnere – “planternes bakterier” Essentielle for næringsoptagelse og forsvar mod patogener Laver Endofytter Mykorrhiza-svampe

4. Svampe som centrale aktører i skoven 3 Patogener: Vigtige driver af skovens dynamik Ign.ku.dk Tøndersvamp Foto: Thomas Kehlet Asketoptørre-stilkskive

5. Energistrømme i skoven Boxe: energi-lagre (kcal m-2) Pile: energi-fluxe (kcal m-2 dag-1) < 20 % af primærproduktion til mykorrhizasvampe Kimmins (2004)

6. Svampes biodiversitet 3022 1.5-5 Millioner arter globalt Min 10.000 arter i Danmark Stadig meget nyt at opdage 2486 Livslængde – fra få uger til mange årtier Høj grad af økologisk specialisering + god spredningsevne Basidiessvampei DK Før 2009 Atlasperioden 2009-2013 Flest arter er sæksvampe

7. Svampes spredningsbiologi Livslængde – fra få uger til mange årtier Høj grad af økologisk specialisering + god spredningsevne Nogle arter – især mykorrhizasvampe - er meget stedfaste Andre – især nedbrydere – lever i habitat-trackende metapopulationer Kontinuitet vigtig for begge grupper – men på forskellig skala Køllekantarel Cinnober-muslingesvamp

8. Skovtyper med mange truede svampe Gamle skove med veterantræer og dødt ved Skove med særlige jordbundsforhold Gamle uforstyrrede krat

9. Gamle skove med veterantræer og dødt ved Naturskov med eg, bøg, hassel mv. Parker og dyrehaver Gamle egekrat m. bævreasp Gamle, urørte sumpskove med birk og el Gamle, urørte nåleskove, inkl. bjergfyrplantager Nedbrydersvampe på dødt ved Vedboende insekter Epifytter Skygge-skærmhat Rosa fedtporesvamp Koralpigsvamp

10. Gamle skove med veterantræer og dødt ved Lavthængende frugter: • Urørte indre og ydre skovbryn • Skovmoser, forblæste hjørner etc. • Gamle træer i åbne naturtyper Ambitioner: • Sammenhængende urørte skovområder • Prioriter de rigtige områder (kortlæg!) • Tænk i sammenhæng på landskabsskala Konflikter: • Farlige træer • Gamle bjergfyrkrat i klitter

11. Skove med særlige jordbundsforhold Gamle løvskove på kalk og ler, evt. med trykvand Gamle løvskove på uforstyrret morbund Skove på uforstyrret muldbund Skove på dynd- og tørvebund Nåleskove på kalk og ler Nåleskove på sand Sjældne mykorrhizasvampe & nedbrydere Formodentlig rig skovbundsfauna I nogle typer: rig flora

12. Gamle løvskove på kalk og ler Ofte smalle strimler eller guirlander langs kystskrænter ved sø, å og hav, typisk med (svag) erosion eller trykvandspåvirkning Hotspots for sjældne mykorrhizasvampe Rig flora + evt. fauna Grøngul ridderhat Stedmoder-slørhat Satans rørhat (Rasmus Ejrnæs) Bevar kontinuitet af gamle træer (særligt bøg, eg, avnbøg, hassel) Lys og træk skader ikke! Undgå deponering af kvas Pas på med sti- og vejanlæg langs kyster Bevar kystdynamik

13. Gamle løvskove på uforstyrret morbund Ofte mindre områder ovenfor kystskrænter, ved sø, å og hav, eller på forblæste bakketoppe Sjældne mykorrhizasvampe Guldrørhat (Mycokey) Abrikos-koralsvamp (R. Ejrnæs) Spiselig mælkehat (Mycokey) Bevar kontinuitet af gamle træer (særligt bøg og eg) Lys og træk skader ikke! Undgå deponering af kvas Undgå jordbundsbearbejdning Pas på med sti- og vejanlæg Følsomme overfor kvælstofnedfald

14. Skove på uforstyrret muldbund Især løvskove på sandet, leret eller “sort” muldbund, typisk mindre hjørner uden skovdrift, gerne med svag naturlig erosion Sjældne nedbrydere Jordbundsfauna?? Rødviolet rødblad Grædende parasolhat (Mycokey) Punkstokket vokshat (JHP) Bevar fugtigt skovklima Undgå jordbundsbearbejdning Pas på med sti- og vejanlæg Lad dræn og grøfter forfalde Beskyt som urørt skov

15. Tilgroningskrat Spontan natur med oplagte konflikter med botanisk forvaltning af §3 og habitat-naturtyper Men stor værdi for svampe (+ insekter og fugle) Google-søgning: krat + Naturstyrelsen.dk Så går vi rundt om en enebærbusk

16. Overdrevs- og kystkrat Artsrige krat med succession af slåen, roser, havtorn, tjørn, abild, vrietorn, hyld, enebær, hassel… Mange sjældne nedbrydere De mest værdifulde kendte krat findes i Storebæltsregionen Behov for mere viden! Grågrøn parasolhat Sækformet stjernebold Rosa køllesvamp (DB) Overvej om krat er problemet eller blot en indikator på manglende græsning Bevar kontinuitet og giv plads til dynamik Planlæg i større sammenhænge

17. Pilekrat Artsrige krat med succession af gråpil, ofte med indslag af dun-birk, rød-el, kvalkved, tørst mv. Mange sjældne nedbrydere og specielle mykorrhizadannere Mest værdifule kendte krat findes i Nord- og Vestjylland Behov for mere viden Sej trådkølle (JHP) Bomulds-slørhat (JHP) Trompet-stilkporesvamp (JHP) Overvej om krat er problemet eller blot en indikator på manglende græsning Bevar kontinuitet og giv plads til dynamik Planlæg i større sammenhænge

18. Særlige kulstofkilder Kendt fra 15 lokaliteter i Danmark sidst set i 2003 Lort Brændt træ og aske Coprinellus heptemerus var pussilus. Kulkantarel (Morten Cjhristensen)

19. Sammenfatning – sådan beskytter man skovens sjældne svampe De lavthængende frugter urørte indre og ydre skovbryn hensynsfuld drift af kystskrænter, morbundsknolde mv De visionære tiltag Sammenhængende urørt skov, gerne med græsning Tænk i sammenhænge med lysåben natur Tillad dynamik og naturlig succession Kortlæg og planlæg på landskabsskala Konflikterne Farlige træer - rettidig omhu + skiltning Krat der breder sig på lysåbne arealer – tænk i kontinuitet + dynamik