Fuglene i de kommunale skove

1. Fuglene i de kommunale skove

2. Høj-aktuelt emne! • Skovdebatten fortsætter • Af Anders Jerking | • 2. september 2013 kl. 22:00 • DEBAT: En rapport om indsatsen for biodiversitet i statens skove har sat gang i sindene. Debatørerne er helt uenige om, hvorvidt mere skov skal lægges urørt.

3. Fuglene i de kommunale skove • Rammerne for kommunernes forvaltning • Hvordan står det til med skovens fugle? • Fuglene i Mariagerfjord Kommunes skove – et konkret eksempel • Afrunding

4. Rammerne for kommunernes forvaltning af skovenes fugle • Skovlovens § 2: I offentligt ejede skove skal der lægges særlig vægt på; • At bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed • At sikre, at hensynet til landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv kan tilgodeses

5. Bekendtgørelse om fredning af visse dyre - og plantearter m.v. • § 3: Vildtlevende fugles reder og ynglesteder med æg eller yngel må ikke ødelægges eller fjernes • § 4. Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden 1.2.-31.7. • Stk. 2. Rovfugle og uglers redetræer må ikke fældes i perioden 1.2.-31.7. • Stk 3. Ørnes, sort stork og rød glentes redetræer må ikke fældes • Stk. 4. Hule træer og træer med spættehuller må ikke fældes i perioden 1.11.-31.7. • Stk. 5. Digesvalereder må ikke ødelægges i perioden 1.4.-31.7.

6. Jagt- og Vildtforvaltningsloven • § 6a, stk. 2: Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes. Æg må ikke forsætligt ødelægges eller beskadiges • § 7, stk. 2: Fugle må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden

7. Generelt trives skovfuglene:

8. Fremgang i løvskovene:

9. Mulige årsager til det generelt positive billede • Generelt mere skov • Større andel løvskov • Meget af fremgangen ses udenfor skove, f.eks. i haver, parker mv. • Større naturhensyn i eksisterende skove (udlæg af urørt skov, mere dødt ved og flere vådområder)

10. Arter i fremgang…

11. …og tilbagegang

12. Nye er kommet igen

13. Mens andre arter helt er forsvundet

14. Generalister og korttrækkere går frem – specialister og langdistancetrækkere går tilbage

15. Skovene i Mariagerfjord Kommune • Udfordring i 2007: Flere småskove fra 4 gamle kommuner • Hvordan skal de drives og forvaltes? • Behov for samlet vision for skovene

16. Skovvision • Grønt Partnerskab i samarbejde med lokal DN • Fokus på balancen mellem beskyttelse og benyttelse

17. Skovvisionens tre dele: • Kortlægning • Natur • Friluftsliv • Politisk vision • Skovplaner for de enkelte skove • Pilotprojekt i Hobro Østerskov

18. Hobro Østerskov

19. Hobro Østerskov • Meget bynær skov i Hobro på 81 ha • Primært bøg, heraf flere ældre partier, på vekslende jordbund • Gammelt, fredet egekrat under tilgroning • Stort pres fra publikum

20. Kortlægning • Habitatnaturtyper • § 3-arealer • Nøglebiotoper • Bilag IV-arter • Bilag I-arter • Karplanter • Mosser • Svampe • Laver • Fugle

21. Kortlægning

22. Skovvision • ´Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration skal udvikles til glæde for kommunens borgere, turister, miljøet og naturen i skovene´ • Mariagerfjord Kommune ejer og driver skove med to, sideordnede formål: 1. At styrke og fremme skovenes funktion som rekreative områder til glæde for kommunens borgere og turister 2. At styrke og fremme skovenes funktion som levested for dyr og planter samt medvirke til et renere miljø • Derudover skal skovdriften, herunder produktion af træ, bidrage økonomisk til den daglige drift af skovene, når det ikke strider med de to overordnede formål.

23. Generelle tiltag • Hjemmehørende arter i blandede bevoksninger i forskellige aldre • Ingen skovning i fuglenes yngletid • Skovkontinuitet • Ingen gødning eller pesticider • Ingen jordbearbejdning • Naturlig hydrologi • Forøge andelen af dødt ved • Alle gamle træer bevares til naturligt henfald

24. Specifikke tiltag i Hobro Østerskov • To zoner: • Naturzone • Friluftszone • Indføre drift med natur som hovedsigte: • Urørt skov • Græsningsskov

25. Skov – og driftsplaner

26. Græsning af egekrat

27. Græsset egekrat

28. Urørt skov

29. Opsummering • Generalisterne trives, specialisterne forsvinder • Skovene mangler dødt ved, vand, kontinuitet, dynamik og ro • Græsning og urørt skov er generelt de mest effektive tiltag – gerne i kombination

30. Prioritering af indsatsen Kilde: Johannsen, V.K. et al: Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove 1992-2012