190 likes | 477 Views
Kronisk Sygdom. Sundhedsstyrelsens videre arbejde. Forudsætninger for det gode forløb Region Hovedstaden 15.januar 2007 Svend Juul Jørgensen. Enhed for planlægning. Kronisk Sygdom: Definition. Sygdom med en eller flere af disse egenskaber: Er vedvarende Har blivende følger
E N D
Kronisk Sygdom. Sundhedsstyrelsens viderearbejde. Forudsætninger for det gode forløb Region Hovedstaden 15.januar 2007 Svend Juul Jørgensen. Enhed for planlægning
Kronisk Sygdom: Definition • Sygdom med en eller flere af disse egenskaber: • Er vedvarende • Har blivende følger • Skyldes irreversible forandringer • Kræver en særlig rehabiliteringsindsats • Kræver langvarig behandling eller pleje • Kilde: Dictionary of Health Services Management 2d.edition
Sundhedsstyrelsens rapport: Problemidentifikation • Mangelfuld fastholdelse i behandling (compliance) • Mangelfuld efterlevelse af evidensbaserede retningslinier • Høj genindlæggelsesfrekvens • Utilstrækkelig understøttelse af patientens resurser • Patientens mulighed for egen indsats udnyttes ikke • Incitamentsstruktur understøtter ikke forløbet • Kontinuitetsbrud over sektorgrænser
Sundhedsstyrelsens rapport: Kronisk Sygdom • Patient: • Opfølgning i projekt ”Patienten med kronisk sygdom” • Sundhedsvæsen • Opfølgning i projekt: ”Sundhedsvæsenet og kronisk sygdom” • Samfund • Opfølgning gennem Sundhedsaftaler
Projekt ”Patienten med kronisk sygdom” • Vision: Et sundhedsvæsen der understøtter patientens resurser og aktivt inddrager ham/hende i behandling og beslutninger om denne. • Konkretisering: Programmer for selvbehandling, patientuddannelse, informationsudveksling, svage grupper
Selvmonitorering og egenbehandling • Vurdering i forhold til sædvanlig behandling • Livskvalitet • Økonomi • Afgrænsning af patientgruppen • Teknologien • Uddannelse • Personale • Patienter • Organisering
TID I TERAPEUTISK INTERVAL Kilde: J. M. Hasenkam
International Self-Monitoring Association • Selvbehandling mindst på højde med lægestyret behandling. • Selvmåling lige så god som laboratoriemåling. • Selvmåling kan udføres hyppigere end laboratoriemåling. • Patienter må udvælges • Patienter skal uddannes • Selvbehandling er den mest patientvenlige løsning når der er behov for langvarig, hyppigt kontrolleret antikoagulationsbehandling.
Generalisering • Hvilke sygdomme • Forhøjet blodtryk • Diabetes • Astma • Hjertesygdom • andre? • Kvalitetssikring af apparatur og måleresultater • Standardisering • Ansvarsforhold ved egen behandling • Økonomi: Hvem betaler
Patientuddannelse • Individuel rådgivning • Direkte kontakt mellem læge eller anden fagperson og patienten. • Grupperettet • Sygdomsspecifikke patientskoler. • Generel på tværs af sygdomme • ”Patientuddannelse – lær at leve med kronisk sygdom”. • Vurdere organisatoriske forhold og opgavefordeling
Implementering • Sundhedsstyrelsen har indgået licensaftale for 5 år. • Dækker det offentlige sundhedsvæsen i regioner og kommuner. • Sundhedsstyrelsens licensforpligtelser: • Registrering af brugerorganisationer. • Kvalitetssikring. • Årlig aktivitetsindberetning til Stanford. • Samarbejdsaftale med Komiteen for Sundhedsoplysning. • Finansiering ved TrygFonden. • Programmet er udbudt til amter, regioner og kommuner. • Patientforeninger kan tegne tillægslicens.
Den svage patient • Stor afhængighed af sundheds/sociale ydelser på grund af svær, evt. terminal sygdom, flere samtidige sygdomme, eventuelt høj alder og svagt personligt netværk. • Ude af stand til at yde en hensigtsmæssig adfærd og egenomsorg på grund af svage personlige resurser dårlig sygdomsindsigt, sociale eller kulturelle forhold.
Projekt ”Sundhedsvæsenet og kronisk sygdom” • Vision Et sundhedsvæsen der sikrer evidensbaseret, sammenhængende og planlagt behandling, der kommer alle patienter til gode. • Konkretisering. Forløbsprogrammer for de store ygdomsenheder. Sundhedsvæsenets organisering og opgavefordelingen mellem faggrupper tilpasses de særlige behov.
- Forløbsprogram • Et program for den samlede, kontinuerlige og koordinerede indsats for en given sygdom, der sikrer en præcis beskrivelse af opgavefordeling, retningslinier for den sundhedsfaglige indsats og koordinering mellem de involverede parter • Det sigter på at opnå en høj kvalitet af indsatsen og en hensigtsmæssig resurseudnyttelse med hovedvægten på inddragelse af patienten og dennes resurser, forløbet i den primære sundhedssektor og en planlagt indsats der forebygger akutte episoder og som inddrager forebyggelse, patientuddannelse og selvmonitorering
Elementer i et Disease Management Program • Sygdomsregister • Risiko stratificering • Kliniske retningslinier • Patientuddannelse • Aktiv patientkontakt • Reminders til patient og sundhedsperson • Tværfaglige behandlingsteams • Performance feed back til behandlere • Case manager ved behov
Disease Management: kvalitet ~ omkostninger • Ved analyse af kvalitetsindikatorer, benyttelse af sundhedsydelser og omkostninger findes en betydelig kvalitetsforbedring men ingen samlet besparelse. • Forbedret behandling og reduceret sygelighed har ikke medført tilstrækkelig besparelse til at kompensere for den stigende omkostning ved forbedret behandling. • .…rationale for Disease Management hviler derfor på effektivitet og kvalitetsværdi. Ref. Fireman et al.: Health Affairs 23:63-75;2004