Den kronisk syge patient

1. Den kronisk syge patient Antal, typer, indlæggelser, behandlinger Finn Kamper-Jørgensen

2. Hvad sker der i en måned for 1.000 danskere

4. Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne 1987 – 2000(2005 data repræsentative for regioner på vej) Langvarig sygdom i voksenbefolkningen 1987: 32 % 1994: 38 % 2000: 41 % (børn: 16 %)

5. Langvarig sygdom % – køn og alder

6. Langvarig sygdom % - socioøkonomisk gruppe

7. Antal i befolkningen med langvarig sygdom og diagnosegrupper

8. Befolkningsprognose DanmarkÅr 2000 = indeks 100

9. Epidemiologisk fremskrivning af langvarige sygdomme i voksenbefolkningen: 2000-2012, baseret på udviklingen 1987-2000. Indeks: 2000=100 +18.000: Infektionssgd +73.000: Stofskiftesgd +23.000: Hudsygdom +61.000: Hjertekarsgd. +380.000 i alt med langvarige sygdomme

10. Epidemiologisk fremskrivning af specifikke sygdomme i voksenbefolkningen 2000-2012 baseret på udviklingen 1987-2000. Indeks: 2000=100 +109.000: Astma +40.000: Diabetes +82.000: Eksem

11. Befolkningens reaktion på géner og symptomer

13. Antal konsultationer

14. Patienten interesseret i forebyggelse (blå)Rådgivning i dag (grå)

15. Sundhedscenter kategori Karakteristika Koordineringscentre Virtuelle / Murstensløse, Få eller ingen sundhedstilbud, ”Hovedindgang” Centre i nedlagte sygehuse Bofællesskab for sundhedsprofessionelle, Mulighed for ambulante aktiviteter, Fastholdelse af arbejdspladser. Helhedscentre Fokus på både Borgerrettet forebyggelse og Patientrettet forebyggelse Rehabiliteringscentre Grå-zone patienter, Udvidede plejecentre for ældre Walk-in centre Sygepleje ledet, Ingen visitation eller tidsbestilling, Rådgivning og lettere behandling Udvidede lægehuse Læge bofællesskab, Stordriftsfordele, Mulighed for særlig service (ex. laboratorium) De Unge og De tunge Forebyggelse i skoler, Fokus på syge tilbage til arbejdsmarkedet.

16. Aktiviteten på sygehuse 2004

17. Indlæggelser 2004 fordelt på alder

18. Sengedage 2004 fordelt på alder

19. Ambulante besøg 2004 fordelt på alder

20. Skadestuebesøg 2004 fordelt på alder

21. Indlæggelser 2002 fordelt på alder og køn

22. Indlæggelser 2002 eksklusive kønsspecifikke sygdomme og fødsler

23. Indlæggelser 2002 fordelt på hovedgrupper

24. Psykiatrisk behandling 2003

25. Diabetes indlæggelser

26. Diabetes ambulante besøg

27. Indlæggelser med AMI

28. Læsioner/skader, indlæggelser

30. 1998 2008 2012 Medicinske specialer. Hele Danmark 485 508 523 Kirurgiske specialer. Hele Danmark 595 598 604 Fremskrivning. Udskrivninger i 1.000

32. Konklusioner om den fremtidige sygelighedsudvikling ·langvarig sygdom, som i dag ses hos mere end hver 3. voksne dansker, forventes at øges med en årlig vækstrate på mellem 0,7 % og 1,8 %   ·nogle specifikke sygdomme vokser meget, andre falder i samlet forekomst i samfundet ·der må påregnes årlige vækstrater for nye kræfttilfælde mellem 1,0 % og 1,3 % ·Nye tilfælde af blodprop i hjertet og blodprop i hjernen udviser faldende tendens med en årlig faldprocent på 2,5 % – 4 %, afhængigt af sygdommen. Nye undersøgelser af sygehusforbrug tyder på, at den ressoucemæssige gevinst ved faldende sygelighed stor set neutraliseres af den demografiske udvikling, der tenderer mod øget sygdomsforekomst. ·Der forventes op mod en fordobling af antallet af personer med sukkersyge, først og fremmest på grund af en voldsom stigning blandt ældre. Med en relevant forebyggende indsats kan omkostningsudviklingen reduceres en del ·Antallet af demente vil forøges betydeligt og de direkte omkostninger forventes at blive øget med ca. 0,5 % om året

33. Sygelighed og sundhedsvæsen Sygeligheden i befolkningen er den drivende kraft bag befolkningens brug af sundhedsvæsenets ydelser såsom alment praktiserende læge og sygehusvæsenet samt lægemidler. Den demografiske udvikling fører til øget sygelighed