Social- sundheds- og arbejdsmarkedsdirektør Henning Daugaard,

1. ”Hvad risikerer man at tabe på gulvet?”Hvordan skal kommunerne sikre de øvrige sociale hjælpeindsatser, hvis misbrugsbehandlingen adskilles fra de øvrige sociale hjælpeindsatser?” Social- sundheds- og arbejdsmarkedsdirektør Henning Daugaard, Foreningen af kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark

2. Stof- og alkoholbehandling – hvor skal det forankres? • I regionerne? • I kommunerne? • Hos borgeren? • I en organisation? • I en relation?

3. Hvad er det vigtigste fokus? • Misbruget? • Den psykiatriske dobbeltdiagnose? • De sociale udfordringer? • Mestringen af eget liv?

4. Hvorfor drikker Jeppe? • Fordi Nille slår? • Fordi fæstebonden er unfair? • Fordi Jeppes far drak? • Fordi Jeppe er syg? • ……? • Er det entydigt?

5. Åbenbart godt bevarede hemmeligheder om kommunernes sundhedsopgave • Hovedansvarlige og koordinator for tusindvis af kronikere i eget hjem • Rehabilitering, pleje og omsorg til hjerneskadede • Pleje og omsorg til demente borgere i eget hjem /plejebolig • Brugerstyret personlig assistencetil (multi)handicappede • Hjemmepleje til alvorligt syge/døende i eget hjem • Og så videre…..

6. Hvor er pointerne for en forankring i regionerne? Forankring i regionen sikrer faglighed og effektivitet, regionen er garant for: • Faglighed (videnskabelighed) • Evidensbaseret metode • Brug af bedste viden om metoder og indsatser • Viden udvikles og sikres bedst via akkreditering • Borgeren udredes og diagnosticeres i et lægeligt regi • OG alle gives denne ensartede mulighed (i hele landet)

7. Hvor er pointerne for en forankring i regionerne? • Misbrug er en psykiatrisk lidelse og • Misbrugeren ”fortjener” en behandling i det specialiserede sundhedsvæsen • Misbrugerne er udsatte og sårbare mennesker, hvoraf en del (flertallet) lider af andre psykiske sygdomme • Social problematikker ses som afledte effekter af misbrug • Volumen, regionerne har en vis størrelse (øvelse gør mester)

8. Men….. • Set fra borgerens perspektiv er der tale om max. to synsvinkler i en regional forankring: • Misbrugsbehandlingen i snæver forstand • Den psykiatriske behandling

9. Borgernes perspektiv er langt bredere • Forebyggelse • Unge • Voksen/Ældre

10. Borgerperspektiv: Forebyggelse • En ny organisering kan betyde, at KRAM på folkeskoler, ungdomsuddannelser arbejdspladser, institutionspersonale, sundheds- og hjemmepleje, o.a. myndighedspersoner, egen læge o.a. frontpersonale sættes tilbage en tid • Grænsefladerne mellem forebyggelses- og behandlingsopgaver: hvem gør hvad, skal redefineres

11. Borgerperspektiv ungeområdet: • Nærhed til kommunens Familieafdeling (unge under 18 og unge ml. 18-23) • Myndigheds og pårørendeinddragelse • Samarbejde med de kommunale jobcentre

12. Borgerperspektiv voksen/ældreområdet • Nærhed til det specialiserede voksenområde • Hjemmepleje ( hvor der ofte skal ”banes vej”) • Dag-og døgnbehandling. Visitation, betaling og opfølgning • SKP ordninger, etablering, visitation og opfølgning • Skæve boliger, opgangsfællesskaber o. lign. Etablering, visitation og opfølgning • Væresteder, visitation og opfølgning • Omsorgs- og plejehjemlignende ophold, visitation og opfølgning • Førtidspensionsreform; ressourceforløb – regeringen HAR taget stilling (!)

13. Hvad risikerer vi ved en placering i regionerne: • Problemforståelsen kan blive domineret af en mere entydig lægefaglig tilgang, der i begrænset omfang vil blive udfordret af andre fag. • Flere behandlingsforløb med ensidigt fokus på den medicinske del af behandlingen. • Samarbejdet og fokus på koordination og overgange mellem region og kommune udfordres. • Det kommunale samarbejde ”på tværs” udfordres. • Alkoholbehandlingen vil blive prioriteret. Den er udviklet og tilpasset den medicinske problemforståelse. • Stofbehandlingen vil blive nedprioriteret. Regionen er uvant med målgruppen (der repræsenterer flere ”vilde” problematikker) og den sociale indsats skal vægtes.

14. …og er organisering vigtig? • Hvad hindrer behandlingspsykiatrien i at samarbejde med rusmiddelbehandlings- enhederne om screening og udredning for psykiatriske diagnoser i dag?

15. ”Projekt bedre udredning” fra Aarhus • Er et godt eksempel på eksisterende samarbejde omkring psykiatrisk udredning af personer med psykiske lidelser og misbrug baseret på internationalt anerkendt monitorering og udredningsmetode • Effektfokus – borgerfokus – og fokus på • Kommuner og region i partnerskab

16. Hvad virker? • Forankring i region eller kommune giver ikke i sig selv bedre resultater. • Det gør kompetencer og samarbejde!

17. Personalet skal have viden om: • Lovgivningen på områderne • Sundheds- og socialfaglige forhold, • Samspil mellem fysiologiske, psykiatriske/psykologiske og sociale faktorer • Metodemæssige kundskaber: motivations-, fastholdelses- og ændringsteorier • Samarbejde • Kendte politikker (20+ kommuner!) • SST-kursusbølge – massiv indsats koordineret

18. Hvilke andre ”forhindringer” står i vejen for samarbejde Umiddelbart ses tre forhindringer: • Volumenkrav • Forskellige videnspraktikker/konkurrerende problemforståelser • Mangel på læger

19. Volumen • Kan løses ved kommunalt samarbejde • Holstebro og Herning har f.eks. valgt at samarbejde om fælles tilbud til klienter, personaletræning og vidensdelig • I praksis mange, lokalt tilpassede modeller • Strategisk køb hos 2. aktør

20. Forskellige/konkurrerende videnspraktikker/problemforståelser • Når vi drøfter rusmiddelbehandlingens placering drøfter vi også hvilket fagområde, der skal dominere, have vidensmonopol • Alkohol og stofbehandlingen er defineret i hhv. SL§141 og SEL §101. • Alkoholområdet ser arbejdet med de socialt afledte problematikker som ”hjælpeydelser” • Stofområdet har set arbejdet med de lægefaglige ydelser som ”hjælpeydelser”

21. Lægemangel • Med baggrund i massive vanskeligheder med at rekruttere og fastholde læger både i den kommunale rusmiddelbehandling og regionernes psykiatriske enheder må flere kommuner slå sig sammen og dele læger. • Skal flere klienter/patienter ses af sundhedsfagligt personale, skal der tænkes nyt. • En mulighed er at uddanne/træne ”specialist”-sygeplejersker, der arbejder med reference til læge – er kommunal kernekompetence…..

22. Hvor blev borgeren af? • Borgernes (og Jeppes!) perspektiv kræver kvalitet, kommunal forankring og samarbejde. • Brug for konkret handleplan med det udgangspunkt

23. Hvad kan der gøres – hvad skal der gøres? • Kommunerne skal samarbejde og dermed opnå større volumen: flere tilbud, kompetenceudvikling, vidensdeling og ansættelse af ”specialister” • Udforme Sundhedsaftaler, der definerer samarbejdet om mennesker (voksne) med sindslidelser mellem region, psykiatrisk center og kommune • Uddannelse/træning af ”specialist” sygeplejersker, der kan løfte de sundhedsfaglige opgaver på rusmiddelbehandlingsstederne med reference til læger, der kan dække store områder.

24. Hvad kan der gøres – hvad skal der gøres? • Flere fælles manualer og guidelines – regionalt forankret – bundet op af KL • Ensartede standarder for behandling, og evidensbaserede metoder, der skal bruges • Kompetent visitation i hver kommune eller ”kommuneklynge” • Sikre udarbejdelse af de sociale handleplaner • Rette fokus på ledelsesansvar for gode overgange mellem region og kommune • Dokumentation – og opfølgning