En medfølelsesfokuseret tilgang til samarbejdet med socialt udsatte Randers Kommune Motivation

1. En medfølelsesfokuseret tilgang til samarbejdet med socialt udsatteRanders KommuneMotivation Ved psykolog Lena Højgård Isager Psykologhuset Kognitivt Fokus www.pkf.name

2. Motivationsarbejde Dag 3.: • Opsamling af hjemmearbejde • Oplæg • Øvelser i plenum • Øvelse i to-mands grupper • Opsamling på tanker og erfaringer fra dagen

3. Opsamling på hjemmearbejde: • Hjemmearbejde fra sidst: • Hvis du har mulighed for det, så prøv dagligt at lave øvelsen med det medfølende selv • Registrer mindst en gang på modellen med trusselsfokus fra en situation i dagligdagen, hvor du bliver nervøs / irriteret / vred / magtesløs sammen med en bruger • Hvis du kan så prøv at udfylde den medfølende udgave. Hvordan ville situationen have været, hvis du kunne have bevaret medfølelsen? • Opsamling: • Hvordan er det gået med træningen og det skriftlige arbejde? • Reflekter sammen med sidemakkeren over de oplevelser du har haft med træningen – bevar en medfølende tilgang til dig selv og de eventuelle vanskeligheder, du er løbet ind i. • Drøft hvordan det er gået med at bruge modellen: • Er der noget, der er blevet tydeligere for dig? • Har du kunnet lave det medfølende alternativ? • Hvad er gået godt? • Hvad har eventuelt været svært?

4. Hovedpointer fra sidst • Vi harikkeselvbestilt den hjerne, vi fødes med • Vi harikkeselvvalgt, hvor vi vilfødes • Vi harikkeselvvalgt, hvem vi vilfødesaf • Deterikkevoresskyld! • Detervoresansvar! • Better safe than sorry • Det, at træne sig I at have medfølelseoverfor sig selvogandre, er en måde at tageansvar for, hvordan vi forholderostil den gamlehjernesimpulserogvoresautomatiseredereaktioner

5. Uden-ønsker/tilknytnings- fokuseret Tryghed - venlighed Beroligelse Tilskyndelses/resurse- fokuseret At ønske, forfølge, opnå og konsumere noget Aktiverer Trusselsfokuseret Aktiverersøgningafbeskyttelseog sikkerhed Aktiverer / hæmmer Typeraf affektreguleringssystemer Engagement/ spænding / vitalitet Tilfredshed / tryg / forbundet Fra Paul Gilbert 2008 (Isager/Mørch) Vrede / angst / afsky

6. At kæmpe At kommevæk At undgå Motivation til at lindre egen og andres lidelse Imødekomme egne og andres behov At være målrettet At gå efter det man er optaget af Hvader man motiverettil? Drive Beroligende system Fra Paul Gilbert 2008 (Isager/Mørch) Trusselsfokus

7. Øvelse: Undersøgelse af ønsket om at have fred • Sæt dig tilrettesåkroppen slapper af • Find ditberoligendeåndedrætog ret opmærksomheden mod deti ca. 1 min. • Vend opmærksomheden mod dig selv. • Trækpåsmilebåndet - lægmærketil at ditansigtsmusklerskaber et mildt, medfølendeudtryk. Brug ca. 1 min. • Forestil dig områdetomkringhjertetåbner sig, og at du på en venligmådegentager: ”Gidjegmåværerask. Gidjegmåværelykkelig. Gidjegmåværefri for lidelse”Forestil dig at dissesætningergennemstrømmerhjerteområdetgentagnegange • Anerkend at du erskabtilivetsstrøm, ligesomalleandreer du bare dukket op her påjorden • Tænk nu over ditvirkeligdybeogægteønskeom at have fred med dig selvog have et venligtogtilfredstsind • Fokuserpåditønskeom at værefri for lidelseogom at værei en tilstand, hvor du opleverfuldtvelvære • Prøv at blivefortrolig med, hvordandetønskeføles • Fokuserpåhvordandetføles at vide med dig selv, at der indeni dig er en del af dig, der forstår de vanskelighederlivetbyderpåogsomvirkeligønsker at have fredog have et tilfredstsind • Gør dig detklart, at den del af dig ervisogomsorgsfuld.

8. Medfølelse Karakteristika I den medfølendementaliteter vi motiveredetil at lindreegenogandreslidelse Træningaffærdigheder Venlighed Hjertevarme Forestillingsevne, visualisering Opmærksomhed Ræsonneren Karakteristika Følsomhed Sympati Karakteristika Sensitivitet Rummelighed Omsorgsfuldhed Fordomsfrihed Empati Adfærd Evnentil at føle Evnen til at sanse Venlighed Hjertevarme (Gilbert 2008/ Isager)

9. Karakteristika ved medfølelse • Sympati: • At være åben, i stand til at blive berørt af og i harmoni med egne og andres følelser, lidelser og behov, spejlneuroner • Rummelighed: • Evne til at tolerere snarere end at undgå svære følelser, erindringer og situationer • Empati: • En empatisk forståelse af, hvordan sindet fungerer, hvordan vi føler, hvad vi føler, hvorfor vores tanker er, som de er - og en tilsvarende forståelse for, hvordan andre har det • Fordomsfrihed: • En accepterende og forstående, men ikke eftergivende indstilling til sig selv og andre • Omsorgsfuldhed: • Motivation til at give mere omsorg til sig selv og andre • Følsomhed: • Følsomhed over for egne og andres behov

10. Medfølende færdigheder: • Ræsonnere: • Tænke og ræsonnere sig frem ved at bruge sin forstand, vurdere beviserne og få dem sat i et fornuftigt perspektiv • Skrive tanker og ræsonnementer ned og reflektere over dem • Vælge den rette adfærd: • Planlægge og udvise en adfærd, som aktivt får mig ( og andre) til at rykke frem mod mine (deres) livsmål, til at trives • Sætte sanserne i fokus: • Vælge at bruge sine sanser, finde beroligende dufte, bløde bold / sten, musik / naturlyde, varme bade / massage, lækker mad, smukke ting • Mærke sine følelser: • Øve sig i at mærke efter hvordan man har det og tolerere følelsen, udholde den og forholde sig medfølende til den • Bruge sin forestillingsevne: • Genkaldelse af støttende erindringer, billeder og/eller selvfølelse. Brug af medfølende forestillinger • At bruge sin opmærksomhed bevidst: • Fuldt nærvær og opmærksomhed. Bevidst rette opmærksomhed mod ting, som hjælper med at skabe harmoni Alt sammen på en støttende og deltagende måde. (Paul Gilbert 2010/ Isager)

11. Motivation kan opstå, når man føler sig tryg og ikke truet

12. At arbejde med motivation er: • At stimulere ønsket om at have det godt • At hjælpe med at øge troen på, at man har færdighederne til at foretage en forandring • At hjælpe med at blive parat

13. Social trussel

14. Den psykologisketrussel • Et socialtvæsen .............. social trussel? • Tab af status • Tab afdet at væretiltrækkende • At se fjolletellerdumud • At andreopfatter en negativt • Andres negative følelseved en - afføderskam • Voresforestillingom, hvordan vi eksistererihovedetpå den anden, erafgørende for voresfølelsesmæssigereaktion • Hvadgør vi, når vi følerskam? • Selvangreb - selvkritik - slårosselv oven ihovedet • Eller angrebpå den anden

15. Eksempel på tab af motivation • Peter: • 17 år, gymnasieelev, bor hjemme • Problemer med at tage sig sammen til at lave hjemmearbejde • Overvægtig og motionerer ikke • Oplever forældre som sine gode venner • Forældre: • Ønsker at Peter skal trives og klare sig godt • Prøver at hjælpe • Giver gode råd • Spørger dagligt til lektier • Er bekymrede for hans vægt og manglende træning, da de forudser, at han vil blive ked af det på et tidspunkt, og fordi de har set ham tage jævnt på de sidste år • Synes han er en dejlig dreng

16. En model for skam med ydre skam som det centrale aspekt Medfødte motiver for tilknytning og gruppetilhørsforhold, Behov for at stimulere en positiv følelse i andres opfattelse, Udvikling af kognitive kompetencer i forhold til at evaluere sig selv Den sociale og kulturelle kontekst sammenholdt med de økonomiske muligheder, gruppekonflikter, politiske strukturer og kulturelle normer omkring ære/stolthed/skam PERSONLIGE OPLEVELSER MED SKAM - STIGMATISERING Familie: Kritik, stærkt udtrykte følelser, negative beskrivelser, misbrug Social gruppe: Mobning, diskrimination, fordomme, stigmatisering Internaliseret skam Devaluering af sig selv Tilskrive det som betinget af indre forhold deprimeret / angst Ydre skam Devalueret af andre Udelukket Undgået Kritiseret Ydmygelse Devaluering af andre Tilskrive det som betinget af ydre forhold Uretfærdigt - hævn/ vrede Skamplet på familien eller andre Afvist af fællesskabet (Gilbert 2008 / Isager)

17. Bearbejdningafoplevettrussel Selvkritiskdialog / kritikafandre Selvberoligende dialog En følelseaf at væretruet Vedligholder Afslutter Skam Medfølelse / tryghed (Deborah Lee 2010/ L.H.Isager)

18. Bearbejdningafoplevettrussel Selvkritiskdialog / kritikafandre Selvberoligende dialog En følelseaf at væretruet Vedligholder Afslutter Ingen handling Handling Skam Medfølelse / tryghed (Deborah Lee 2010/ L.H.Isager)

19. Skam som vedligeholdende faktor • Når vi skammer os og bliver selvkritiske eller kritiske over for andre er det rigtig svært at ændre på en uhensigtsmæssig adfærd • Hvis andre også er kritiske eller vi fornemmer deres kritik, bliver det næste umuligt • Vi sidder fast i trusselsfokus, og er optaget af at komme i sikkerhed / beskytte os fx: – ved at negligere vanens omfang eller farlighed – ved at forsvare vores ret til at have vores vaner i fred – ved at blive opgivende og magtesløs

20. Øvelse i plenum • Tænkpå en skamfuldoplevelse / vane • Hvilkefornemmelserfår du ikroppen? • Hvordanforestiller du dig, at andrevillereagere, hvis du fortalteom den? • Hvadtænker du selvom dig? • Hvordanforsøger du at sikre dig selv?

21. Øvelse i plenum Hvilkeegenskaberellerkvalitetervillekendetegne den perfekteterapeut / samtalepartner?

22. UdfordringerneDen grundlæggende filosofi er: • Vi finder allesammen bare osselv her med en hjerne, følelserog en fornemmelseafosselv, som vi ikkeharvalgt, men blivernødttil at findeudaf • ”Deterikkevoresskyld”- vi eralleisammebåd. Forklareklientenhvorfordeternaturligt at reagere, som man gøri den givne situation - istedet for at sygeliggøretilstanden • Men detervoresansvar- at læreklientenaftageansvar for egnereaktioner ( Gilbert 2009/ Isager)

23. Oplevelse med skamTænk på en oplevelse som er forbundet med skam, det kan være en oplevelse af nyere dato eller det kan være en gammel oplevelse. Vælg en oplevelse som du ikke umiddelbart ville have lyst til at fortælle andre om. Før visualisering: • Hvad tænker du om dig selv, når du tænker på denne skamfulde oplevelse. Hvad er dit syn på dig selv? • Hvordan forestiller du dig, at andre ville tænke om dig, hvis de havde kendskab til din oplevelse? Hvordan ville deres syn være på dig? • Efter visualisering: • Hvad tænker du om dig selv nu, når du ser på dig selv med medfølelse? • Hvordan forestiller du dig nu ud fra et medfølende perspektiv, at andre vil se på dig?

24. Opbygningaf den medfølendefigur(Fra P. Gilbert 2008/ L. H. Isager)Hensigten med denneøvelseer at hjælpe dig med at opbygge et medfølendeforestillingsbillede, som du kanarbejde med ogvidereudvikle. ( Du kan have mere end et, hvis du ønskerdet, og de kanændre sig undervejs.) Uansethvilkenforestilling du fårellervælger at arbejde med, sålægmærketil, at deter en forestilling, du harskabtogderforditegetpersonlige ideal for, hvad du virkeliggernevilopnåved at mærke, at der blivertaget sig af dig ogholdtaf dig. Uanset, hvad der eri din forestilling, erdetiidenneøvelsevigtigt, at du prøver at give din forestillingnoglebestemtekvaliteter.Dissevilinkludere:Visdom, Styrke, VarmeogIkke-dømmendeSåprøvihverboksnedenfor at tænke over dissekvaliteter (visdom, styrke, varmeogikke-dømmende) ogforestil dig, hvordan de vil se ud, lydeogmærkes.Hvisdetermuligtstartes med at fokuserepåvejrtrækningen, med at finde en beroligenderytmeog med at trækkepåsmilebåndet. Såkan vi lade forestillingenkommefrem for detindreøje - sågodtsom du kan - prøvikke for hårdt - hvis der ikkedukkernogenforestilling op, elleropmærksomhedenvandrer, så bring den blidttilbagetilvejrtrækningenogøv dig i at accepteredet med medfølelse.Her ernogenspørgsmålsommåskekanhjælpe dig med at opbygge din forestilling: Vil du have din medfølende / omsorgsfuldefigurtil at føles/fornemmes/ligne en gammelellerung, mandligellerkvindelig (ellerikkemenneskelignendefx. et dyr, havetellerlys)? Hvilkefarverellerlydehørertilkvaliteternevisdom, styrke, varmeogikke-dømmende? Husk at din forestilling bringer medfølelsetil dig og med dig.

25. Øvelse med medfølende figur • Parvisarbejdes der med at guide en visualisering med den medfølendefigur”klienten”harbeskrevet. • Indenvisualiseringen starter introducererterapeutentildet, der skalforegå. Terapeutengennemgårsammen med klientenbeskrivelsen (fra før) af den medfølendefigur, således at der sikres en fællesforståelseaf, hvilkekarakteristika, detervigtigt for klienten, at figurenbesidder. • Herefter guider terapeuten en visualisering med sikkertstedogmedfølendefigur. • Der rundesaf med tilbagemelding fra klienten, hvis der ernogetsomdenneønsker at dele • Der byttes roller • Tilsidst gives venligetilbagemeldingertilhinanden. Find hver en ting, som den andengjorde, somvirkedevirkeliggodt, ogkom med et forslagtilforbedring

26. Hjemmearbejde • Prøve at lave en af øvelserne (Ønsket om at have det godt / medfølende figur) med en bruger, hvis det er muligt. • Ellers bevidst at spørge til brugerens ønsker til mødet • Og • Selv arbejde med en eller begge øvelser