330 likes | 450 Views
En medfølelsesfokuseret tilgang til samarbejdet med socialt udsatte i Randers kommune . Problemer med struktur, opmærksomhed, impulsivitet og misbrug Dag 11. Ved psykolog Lena Højgård Isager Psykologhuset Kognitivt Fokus www.pkf.name. Dag 11: 8.30-9.30 Opsamling af hjemmearbejde
E N D
En medfølelsesfokuseret tilgang til samarbejdetmed socialt udsatte i Randers kommune Problemer med struktur, opmærksomhed, impulsivitet og misbrug Dag 11 Ved psykolog Lena Højgård Isager Psykologhuset Kognitivt Fokus www.pkf.name
Dag 11: 8.30-9.30 Opsamling af hjemmearbejde Oplæg vanskeligheder med struktur, opmærksomhed og impulskontrol 9.40-10.40 Fortsat.. Øvelse: Udformning af procedure 10.50-11.50 Oplæg fortsat. Øvelse med planlægning af dag 12.00-12.30 Opsamling på tanker og erfaringer fra dagen Lena Højgård Isager
ADHD i tal • ADHD forekommer hos 2-3% af hele den voksne befolkning • Der er en arvelighed nedad på 60-70% • Der er en arvelighed på ca. 80% opad • ADHD forekommer hos mellem 11-35% af alle med misbrug • 20-40% af mennesker med ADHD har misbrugt enten alkohol eller stoffer • Hvor stor en andel af de socialt udsatte har mon ADHD? Lena Højgård Isager
Baggrund (Frit efter Thomsen og Damm 2011) • Genetiske aspekter: • Tvillingundersøgelser viser 80 % genetisk bestemte årsagsforklaring. • Ikke et enkelt gen • Undersøgelser peger på gener der regulerer dopamintransporten / modtagelsen • Neurobiologiske faktorer: • Der forskes meget, ikke sikre fund endnu. • Der er hypoteser om, at der typisk vil være bestemte områder af hjernen, frontalt, basalganglierne ( følelsesmæssig regulering og noget motorisk) mest højresidigt samt cerebellum (lillehjernen) der er formindskede. • Miljømæssige faktorer: • Påvirkning af hjernen før og efter fødslen af forskellige stoffer kan spille en rolle for udviklingen af symptomer • Det er ikke påvist, at der skulle være stoffer som forårsager udvikling af ADHD • Psykosociale faktorer: • Intet tyder på at ADHD skyldes psykologiske forhold. • Opvækstmiljøet er meget afgørende for, hvordan symptomerne kommer til udtryk Lena Højgård Isager
Den evolutionære mening • Variationen er med til at sikre os overlevelse, hvis levevilkårene ændres • Hypotese: • Som art kan vi have gavn af en vis slags adfærd, som ikke nødvendigvis gavner den enkelte. • Eksempler på positiv effekt af ADHD kunne være Columbus eller flyverpionererne • Eksempler på positiv effekt af asberger kunne være i udviklingen af computerindustrien monotont gentagende stillesiddende arbejde • Kuriosum: I ”de nye lande” USA, Canada og Australien har dobbelt så mange ADHD, som i det gamle Europa Lena Højgård Isager
Uden-ønsker/tilknytnings- fokuseret Tryghed - venlighed Beroligelse Tilskyndelses/resurse- fokuseret At ønske, forfølge, opnå og konsumere noget Aktiverer Trusselsfokuseret Aktiverersøgningafbeskyttelseog sikkerhed Aktiverer / hæmmer Typeraf affektreguleringssystemer Engagement/ spænding / vitalitet Tilfredshed / tryg / forbundet Fra Paul Gilbert 2008 (Isager/Mørch) Vrede / angst / afsky
Hvad kan være særligt truende ved ADHD? • Lav forekomst af dopamin i hjernen • Højt drive – Vanskeligheder med at stoppe igen, ved aktiviteter med højt engagement • Impulsivitet – får hurtigt rodet sig ud i noget • Opmærksomhedsproblemer – kan ikke overskue at holde orden omkring sig, bunker kan hobe sig op • Problemer med planlægning og overblik – ikke rutineprægede opgaver ser uoverskuelige ud Lena Højgård Isager
Visualisering med trygt sted Beroligende åndedræt Gennemgang af kroppen Trygt sted Vend tilbage til beroligende åndedræt gentagne gange i løbet af øvelsen Understreg accept og venlighed i forhold til at opmærksomheden vandrer Hold øje med om borgeren bliver urolig undervejs, brug åndedrættet til at komme i ro igen. Lav ikke øvelsen for lang Lena Højgård Isager
Accept • Hvordan forholder borgeren sig til at have funktionsnedsættelser? • Det er ikke ens fejl, at man har ADHD eller andre udviklingsforstyrrelser • Men det er ens ansvar at få det bedste ud af det Lena Højgård Isager
Skam • Mange oplever skam over anderledesheden • Man bliver ved med at prøve at tage sig sammen og kan blive selvkritisk, når det ikke lykkes • Frys: Opgivenhed og laden stå til – ”sofaen” • Løb / kæmp: Skælder ud, giver andre skylden • Misbrug kan være relevant i begge udgaver til at få ro på, og bedre kunne overskue tingene Lena Højgård Isager
Misbrugets funktion ved udviklingsforstyrrelser • Ro på • Hash • Alkohol • At komme i drive • Amfetamin • Uregelmæssig brug af ritalin Lena Højgård Isager
Nedsat opmærksomhed • Øget risiko for at udvikle afhængighed da: • Nedsat opmærksomhed på forbrugets størrelse • Nedsat opmærksomhed på graden af rus • Tendens til at drikke mere for rusens skyld • Tendens til at hoppe med på andres forslag uden at gennemtænke konsekvenserne • En lille mængde alkohol kan virke ubehageligt, nedsætter fornemmelsen af kontrol uden at få en til at slippe Lena Højgård Isager
Eksekutive funktioner • Processer der styrer og kontrollerer • Kognitive funktioner fx problemløsning • Emotionelle funktioner fx humørsvingninger • Adfærdsmæssige funktioner • Forudsætning for systematisk tænkning Lena Højgård Isager
Typiske funktionsnedsættelser • Nedsat evne til at fastholde målrettet adfærd • Nedsat evne til at kontrollere opmærksomheden • Nedsat kognitiv fleksibilitet • Nedsat evne til at hæmme impulser Lena Højgård Isager
Initiering – Svært ved at sætte i gang • Kan ikke ”tage sig sammen” • Svært ved at overskue et handlingsforløb • Hvis det ikke er tydeligt, hvad man skal, er det svært at motivere sig selv • Svært at fastholde et handlingsforløb i hovedet og derud af at forudse konsekvenserne af en handling Lena Højgård Isager
Forhindringer for at nå i mål • Manglende lagring af information (ting bliver væk) • Nøglerne er ikke på deres plads, når man skal ud af døren • Arbejdshukommelsen bliver hurtigt belastet og så lagres tingene ikke ordentligt • Strukturering kræver overblik over helheden • Manglende redskaber til at skaffe sig overblikket • Tanken om, at man ikke kan overskue det, virker truende • Vanskeligt at lave tilpasninger og ændringer undervejs, fx hvis forudsætningerne ændrer sig. • Svømning er flyttet fra tirsdag til torsdag. Der skulle jeg købe ind, hvornår skal jeg så gøre det? Lena Højgård Isager
Når man er godt i gang • Fornemmelsen af tiden forsvinder nemt, når man bliver optaget (Drive) • Man kan være udmattet bagefter afhængig af de kognitive udfordringer i aktiviteten • Udendørs fysiske aktiviteter giver ofte ro både i sind og krop, men kroppen kan være helt brugt / ondt • Finde det bedste tilbud på nettet på en ny vaskemaskine – tonsvis af information og stimuli at forholde sig til Lena Højgård Isager
Strategier og redskaber • Brug af kalender til overblik • Bruge påmindelsesfunktionen, så man husker at tage medicin. • Påmindelser ved aktiviteter 5-10 min. før start / slut • Rutiner • Trin for trin beskrivelse af fx morgenrutine • Indøve rutiner for så mange af de nødvendige dagligdags gøremål som muligt fx post, indkøb, tøjvask – trinvis planlægning og planlægges ind i ugekalenderen • Fjern alt unødigt bøvl – det vil sige automatiser og få hjælp • Netbank med budgetkonto • Ugevis udbetaling af penge • Hjælp til oprydning • Accept af ”overstyret” tilværelse • Apps de gode – ikke for mange • Kort • Rejseplanen • Mindfulness meditation Lena Højgård Isager
Eksempel på morgenrutine • Red sengen • Gå i bad / vaske sig • Ansigtsrens • Vaske hår og krop • Tørre mig • Bodylotion • Friser hår • Deo plus ansigtscreme • Tøj og smykker • Tør hår • Læg beskidt tøj til vask • Sæt morgengrød over / tøm opvasker / dæk morgenbord • Lav te • Morgenmad og ryd væk herefter (fælles) • Børste tænder, voks • Pakke taske • Nøgler • Pung incl. buskort • Telefon, høretelefoner og oplader • Kalender • Madpakke og frugt • Medicin • Briller - pudses Lena Højgård Isager
Der vil altid ske fejl uanset hvad • Hjælp til accept af: • Uanset man laver rutiner og procedurer vil man fortsat kunne glemme at bruge dem • Ting kan fortsat forsvinde, selv om de bor et bestemt sted • Uanset at man har sin telefon til at give en påmindelse, så kan man komme til at slukke den og nå at glemme det, man skulle • Opmærksomhedsproblemerne forsvinder ikke • Man kan kun gøre det bedste, man kan Lena Højgård Isager
Øvelse parvis – Postrutine 20 min. Rollespil med borger og støtteperson Støttepersonen tilbyder hjælp til at lave rutine omkring post. Prøv at følge følgende principper: • Tilbyd hjælp uden at tage over • Hjælp til overblik – Hvad indebærer det at tømme postkassen? • Hjælp til struktur – Handlinger trin for trin • Hjælp til at gennemtænke ”knaster” • Nedskriv rutinen fra A-Z • Tjek at det virker overskueligt • Få det skrevet i kalenderen Lena Højgård Isager
Opmærksomhedskontrol Understimulering fører til: Kedsomhed – søvnighed- tristhed • Strategier til at undgå understimulering: • Pauser ved nødvendige, men kedelige aktiviteter • Afgrænse kedelige aktiviteter i tid – så man kan se enden! • Blande kedelige aktiviteter med noget mere interessant • At være sammen med andre • Fysisk aktivitet • Skabe udfordringer/konkurrence for at øge interesse og motivation • Søge beskæftigelse med interessant og afvekslende indhold Lena Højgård Isager
Opmærksomhedskontrol Overstimulering fører til: Uro – tab af fokus – afledning Strategier til at undgå overstimulering: • Planlægning og strukturering af dagligdagen • Mindskning af stress – pauser / skærmning • Bo alene / eget værelse • Undgå store åbne rum med mange stimuli • Undgå situationer med meget støj og uro, køer – køb fx ind om formiddagen Lena Højgård Isager
Kognitiv fleksibilitet • Svært ved skift af opmærksomheden • Fordybelse i en aktivitet – kort afbrud – tilbage til fordybelse kræver meget mental energi • Svært at ændre strategi løbende • Sociale situationer med afbrydelser og flere aktiviteter samtidig kræver meget mental energi Lena Højgård Isager
Skærmende strategier • Afgrænsning af sociale situationer for at øge overskueligheden og fornemmelsen af kontrol • Planlægge tid – hvor længe skal aktiviteten vare • Pauser – Konkret se på, hvordan det kan lade sig gøre at trække sig ud ind imellem • Afklare den rolle man har – hvad skal man bidrage med, og hvad kan man lade være. • Middagseksempel: skal købe ind og dække bord, men ikke deltage i madlavningen eller i serveringen under middagen. Lave kaffe og te. • Så vidt muligt undgå afbrydelser, fx ingen pop-up meddelelser, undgå indskudte spørgsmål. • Eksempel: Konrad står og skræller gulerødder og hører musik. Bente begynder at spørge til, hvor mange der var med til svømning i går. Konrad lægger skrællekniven, vender sig om og begynder at fortælle om svømning, fortaber sig og vender først tilbage til gulerodsskrælningen, da han får et hint om de skal skrælles i dag. Lena Højgård Isager
Nedsat impulshæmning • Tendens til at handle impulsivt på de ting, der sker omkring en, uden at nå eller kunne gennemtænke konsekvenserne heraf • Svært ved at udholde ventetid eller tomgang – det giver fysisk ubehag i form af uro • Svært ved at udsætte behov – fx sult • Svært ved at udholde frustrationer / uløste problemer – det bliver ved med at køre og give uro • Tendens til at blive afledt af ting, der her og nu fanger interessen, og svært ved at slippe igen Lena Højgård Isager
Aktiviteter med gode stimuli • Finde aktiviteter der ”tænder” • Planlægge aktiviteter så der foregår noget, så vidt muligt uden ventetid • Udendørs aktiviteter giver gode stimuli • Fysisk aktivitet • Afveksling i aktiviteterne Lena Højgård Isager
Rammer for samtaler • Forklar hvorfor du mener, det er nødvendigt med dagsorden • Aftal evt. pauser undervejs • Overblik over hvad borgeren har på hjerte • Prioritering • Dagsorden – få punkter – højst 3 • Tydelig struktur – nu er vi ved pkt. 2! • Tjek: • Hvad har vi aftalt • Hvad skal du gøre • Ved du, hvordan du skal gøre det? • Brug at tegne og skrive ned i samtalen, for at anskueliggøre tingene • Giv huskeliste med hjem • Hjælp evt. med at få sat tingene i kalenderen med det samme • Valider undervejs, når borgeren bliver fanget af sidespor eller andre ting, og vend tilbage til dagsordenen • Undersøg, hvordan det er at blive afbrudt! Lena Højgård Isager
Planlæg et dagsprogram • Husk pauser med beroligende aktiviteter • Aktiviteter med mulighed for at komme i drive • Afgrænsning af aktiviteter • Ingen ”huller” i dagen • Få anstrengende aktiviteter Lena Højgård Isager
Hjemmearbejde: • Eget: • Kik på din målsætning fra første gang, og tænk over evt. skriv lidt om, hvordan det er gået • Gør dig overvejelser om, hvordan den medfølelsesfokuserede tilgang præger dit daglige arbejde nu • Hvad ville være godt at forholde sig til i forhold til at vedligeholde / udbygge dine færdigheder • Bruger (hvem/hvornår) arbejde: • Vær opmærksom på hvilke brugere der kan få dig til at komme i trussel. Prøv at fange et par situationer til at arbejde med næste gang Lena Højgård Isager