250 likes | 490 Views
Konflikthåndtering i det socialpædagogiske arbejde med udsatte unge . Marie Johnsen Marie Brejnholt VISO-konference d. 4.12.2012. Inspiration fra Ann-Karina Henriksen, PHD-studerende på RUC. Volden som mulighed. B likket væk fra de voldelige individer
E N D
Konflikthåndtering i det socialpædagogiske arbejde med udsatte unge Marie Johnsen Marie Brejnholt VISO-konference d. 4.12.2012
Inspiration fra Ann-Karina Henriksen, PHD-studerende på RUC.
Volden som mulighed • Blikket væk fra de voldelige individer • Kigge på, hvad der kendetegner de situationer, der muliggør konflikter og ultimativt brugen af vold
Vores måde at forstå vold og konflikt på udgør grundlaget for vores måde at takle det på rent pædagogisk
Ved at arbejde med vores forståelser af konflikter med unge, kan vi arbejde med forandring af den pædagogiske tilgang til udsatte unge
To tilgange til konflikt/vold • Individorienteret tilgang • Situationsorienteret tilgang
Den individorienterede tilgang til konflikt/vold • Kimen til voldelige situationer skal findes hos den enkelte • Eksempler…
Situationsorienteret tilgang til vold Randall Collins: • ”At tænke konflikter som situerede dynamikker, betinget af de aktører og sociale rammer de udspiller sig i” • ”Mikropolitiske kampe om handlekraft og indflydelse i en bestemt social arena”.
”Det emotionelle spændingsfelt” • Et gensidigt spændingsfelt af spænding og frygt – frygt for dominans, eksklusion og reduktion af handlekraft • Vold er ikke et mål • Disposition og motivation er ikke nok
Ann-Karina Henriksen, PHD-afhandling 2012 Feltarbejde blandt ”vilde Piger”: • Konflikter handler i høj grad om positionering i sociale rum. • Der er selve konflikten og alt det der sker rundt om konflikten.
Hvad er på spil? • Handlerum/handlekraft • Indflydelse • Oplevelsen af at ens position/selvopfattelse udfordres • Magt vs. afmagt • Respekt vs. foragt • Inklusion vs. eksklusion
Det er mig der bestemmer – behov for tydeliggørelse • Der er noget der er rigtigt og forkert • At sætte den unge på plads/dominere • Man kan ikke løbe om hjørner med mig • Hun skal ikke tro at hun bare kan…
Hvad har jeg på spil • Lykkes jeg – som menneske og som fagperson? • Taber jeg ansigt? • Bliver jeg bange, føler jeg mig truet? • Er jeg svag?
Litteratur • Stokholm, Anja(2007): Anbragte børn mellem kammerater og pædagoger- en antropologisk analyse af socialitet og identitetsdannelse på døgninstitution”, Roskilde universitetsforlag. • Henriksen, Ann-Karina, Heding Gyda, & Johnsen, Marie: ”Konflikthåndtering i det socialpædagogiske arbejde med piger” i Socialt arbejde med udsatte børn og unge (foreløbig titel), Red.: Benny Lihme, udgives februar 2013 på Akademisk Forlag. • Collins, Randal (2008). Violence: A MicrosociologicalPerspective. Princeton: Princeton University Press.
En case Camilla er en pige på 14 år, der har været indskrevet i Pigegruppen i ca. et år. I sommeren 2012 anbringes hun frivilligt på døgninstitution. Efter ca. 14 dage finder følgende hændelse sted, hvor personalet anvender fysisk magt for at passivisere Camilla i en konfliktsituation, og der indberettes en ’magtanvendelse’ i henhold til lovenvi. Camilla læser indberetningen, og er meget uenig med det forløb, der beskrives. Følgende er hendes beskrivelse, som vedlægges den indberetning, der indsendes:
”I løbet af dagen havde jeg været sammen med afdelingsleder KK, og der var fin kontakt imellem os og godt humør. Der skulle hentes nye batterier til mit høreapparat, vi skulle ud og købe en ny mobil og andre småting. Om aftenen får jeg lov til at få PL [kæresten] på besøg i 10 minutters tid, og det går fint.
Der blev set en film om aftenen, og på trods af, at der er en lidt heftig stemning i ungegruppen, er jeg fortsat i godt humør. Selv da jeg opdager, at min nykøbte mobil ikke vil oplade, håndterer jeg det rimelig pænt. Da det bliver sengetid, kan jeg ikke sove og får efter mit eget udsagn ’stress’ af at skulle være meget på institutionen, fordi jeg havde stuearrest efter at have brudt indgået aftaler med en pædagog.
Efter en times tid kommer jeg ud i stuen til AC og beder om lov til at ringe til min far med løfte om at prøve at lægge mig til at sove bagefter. Telefonsamtalen foregår på værelset, hvor jeg siger, at jeg ikke føler, at han elsker mig mere osv. Efter ca. 10 minutter smadrer jeg et glas i ren desperation, der er kun mig inde på værelset, og jeg er ikke til fare for mig selv eller andre!
Jeg råber af min far i telefonen, og TB kommer ind og går direkte over imod mig og prøver at tage mobilen og siger: ”Giv mig den!” Jeg rykker mig hurtig væk for at undgå TB, som prøver at få mig til at dæmpe mig, da jeg er grov i mit sprogvalg og er meget oppe og køre. Da TB igen rækker ud efter mobilen, puffer jeg ham hårdt i maven, derefter tager han mobilen, og jeg begynder at råbe af ham.
Han siger, at jeg skal slappe af, ellers vil han tage fat i mig, jeg siger, at han skal lukke røven og lade være med at true mig. Da jeg prøver at rejse mig, skubber han mig hårdt ned i sengen, det gør han to gange, tredje gang jeg prøver at rejse mig op, laver han en magtanvendelse. Første gang holder han hårdt fast i mig, og jeg siger, at han skal slippe.
Jeg bliver sluppet efter ca. 50 sek., da jeg siger, at jeg vil være rolig. TB bliver på værelset og (jeg?) får ryddet diverse glasskår op fra gulvet og støvsuger. Jeg beder ham om at gå ud, da jeg ikke har det så godt med mænd, og jeg føler mig utryg. AC snakker med mig, mens TB er derinde, jeg siger til ham, at han skal gå ud. TB og AC går ud.
Jeg tager tøj på og prøver at komme væk fra XX [institutionen]. Lidt tid efter kommer TB retur og ser, at jeg har tøj på igen. Jeg begynder at kigge i min taske og smide med ting ned foran mig – ikke hårdt eller noget. Jeg finder mit taletidskort med penge på, så jeg kan ringe til min mor, men da jeg sætter sim-kortet i min mobil, laver TB en magtanvendelse på mig igen i ca. 2 min. TB holder ikke skånsomt, og min skulder er ved at gå af led, og jeg kan dårligt bevæge mig, fordi han sætter sit knæ i mine ribben. Min far blev kontaktet efterfølgende om forløbet.
Kort efter talte jeg med AC, jeg faldt ned igen og kunne tale om situationen. Jeg var ikke til skade for mig selv, og der var ingen andre på værelset, da jeg kastede med glasset. Det var ikke meningen at spytte på ham, men jeg blev nødt til at spytte, fordi jeg ikke kunne trække vejret. Jeg kunne godt styre mine egne følelser. Det var min udgave af, hvad der skete.
Diskuter ved bordene • Reflekter over oplægget i forhold til den kontekst og målgruppe I arbejder med. • Hvad er nyt, brugbart, helt forkert, provokerende?