RISIKO VED AT VÆRE LÆGE

1. RISIKO VED AT VÆRE LÆGE Alment Prakt. Læge Bo Gerdes Hovedgaden 429 1 2640 Hedehusene bo.gerdes@dadlnet.dk

3. FAKTORER I SPIL • LÆGENS FORHOLD TIL SIG SELV – PERSONLIG IDENTITET- PRIVAT • LÆGE PATIENT • LEDER I PRAKSIS -PERSONALE • YDRE VERDEN – KONSULENT • UNDERVISER

4. GRUPPEARBEJDE • HVAD ER DE STØRSTE RISIKOER • HVAD SKER DER NÅR MAN SPØRGER KOLLEGER ELLER VENNER. • 5-10 minutter

5. EKSTERNE Tidsmangel -arbejdsbyrde Uventede hændelser Manglende viden Ingen medbestemmelse Kolleger/sygepl./turnusl. Klientel,klagesager Økonomi INTERNE Arv-personlighed Socialt og kollegialtnetværk Faglig og personlig udvikling Familie, privatliv. Anerkendelse Sygdom –selv, familie Misbrug RISIKOER

6. Formel Distanceret - Kun pt. diskuteres. Professionel Pt. med store problemer og krav Uformel Tæt, lægen bruger sig selv Privat, Pt som er uproblematiske KONTAKT -IDENTITET

7. FORDELE VED MENNESKELIG KONTAKT • Socialt flexibel og motiverende. • Fordomsbearbejdende , underholdende. • Selvbestemmelse. • Angstdæmpende – der nogle der har det værre!! • Tvinges til ro og reflexion – • Mulighed for at spejle.

8. BAGDELE VED KONTAKT • Stor arbejdsbyrde - kontakttræt • Multitask – hurtige sceneskift • Kompliceret – flere aktører på banen • Verden er ikke så lyserød • Glemmer sig selv + familie. • Uforudsigelighed. • Svært ved at spejle • Behandleren rammes selv- emotionelt

10. PATIENTER SOM TILFØRER LÆGEN ENERGI • KONTAKTENERGI 0-20 sekunder • SPEJLET- Favoritpatienter • Gravide , fødsler , børn • Positive , udadvendte – fælles værdinormer

11. PATIENTER SOM TAPPER ENERGI • KONTAKTTRÆT • Din modsætning –spejlet skal pudses !! • Fibromyalgi, whiplash • Mistroiske, klagesager • Pt. det er svært at hjælpe • Pt. med urimelige krav , som ikke vil tage imod råd og vejledning.

12. LÆGETYPER • HURTIGE – handling nu • LANGSOMME – den tager vi i morgen • De ”LIGEGLADE” • PERFEKTIONISTISKE – svært ved at sige fra • KOMBINATION- LÆGEKUNST

15. STORE KRAV • Yngre reservelæge 1982 . – Ansat , fast løn + arbejdstider . Papirsjournaler , recepter skrives i hånden, meget hjælpepersonale, supervision – tid til patienterne, tid til refleksion. Ingen afbrydelser. Raske venner + familie. Få udgifter, simpel økonomi • Prakt.læge 2008 , arbejdsgiver . Elektronisk kommunikation , 6 pt/time + afbrydelser af tlf + mobiltlf.,sygeplejerske og PRAKSISRESERVELÆGE Professionel Leder Kommunikator, samarbejder,sundhedsformidler, akademisk og medicinsk ekspert • Nogle venner + familie er syge , du er måske skilt-har børn- store udgifter , krav til økonomi.

16. KONTAKTTRÆT-POSITIVT • Lange arbejdsdage • Dagen går ikke som ventet – ekstra pt, eller uforudsete hændelser • For lidt søvn • Jeg når det alligevel , der er en kort dag i morgen • Det er snart weekend /ferie

17. UDBRÆNDTHED ER ET PSYKOLOGISK SYNDROM • Ses tit hos ”behandlere” • Hos personer med manglende indflydelse på egen arbejdssituation. • Yngre , meget engagerede. – lang arbejdstid. • Dårligt funderede fagligt og socialt . • For store forventninger – eller forkerte • Personer med personlige problemer. • Store krav – overenskomst • Pertentlige personer, som ikke har nok tid.

18. INITIALE SYMPTOMER • Gartnersyndrom eller bistrosyndrom • Hvorfor får jeg alle de svære ? • Alle er åndsvage undtagen dig • Negativitet - også på hjemmefronten • Jeg tager lige et glas vin • Gad vide om jeg skal være læge??

19. SVÆRERE SYMPTOMER • Depersonalisering – distance. – • Følelsesmæssig udmatning på job og hjemme • Nedsat arb.præstation • Misbrug • Det er mig der er noget galt med • Hovedpine , muskelsmerter. • Depression , pseudodemens.

20. PSYKOLOGISKE MEKANISMEREMOTIONELT RØRT • Pt som bliver svært syge eller mister • Pt. med meget glædelige begivenheder • Store modsætninger i arbejdet • Egen empati og livserfaring anvendes med patienternes og går op i en højere enhed .Kaldes nogen gange LÆGEKUNST.

21. PSYKOLOGISKE MEKANISMEREMOTIONELT RAMT • Patienter som er svære . • Bistandsklienten , som har 4 børn og hellere vil passe dem hjemme , vir scizofren • Whiplashpt. som ikke bliver rask • Somatoforme. • Børn med dårlige forældre, som er svære at hjælpe

23. PSYKOLOGISKE MEKANISMEREMOTIONELT RYSTET • Forældre som mister børn • Voldelige pt. - dødstrusler • Tortur og krigsofre • Urimelige klagesager -

24. HVORDAN OPNÅR MAN ET GODT LÆGELIVARBEJDSGLÆDEØKONOMITILFREDSE PTTILFREDS FAMILIE

25. HVAD KAN I GØREINTERNT • Bliv klar over hvem i er og hvor meget i kan tåle arbejdsmæssigt. • Uddeleger - accepter at andre kan gøre det bedre eller lige så godt. Sygeplejersker er gode til forløbsydelser , psykologer er gode til samtaler • Du bestemmer - Ansæt nogle du kan spejle med. • Evne til at sige fra , og trække stikket ud. • Evne at VÆRE SIG SELV og stå ved det overfor praksispersonale og patienter. • Brug humor – vær positiv.

26. HVAD KAN I GØRE EKSTERNT • Gå i supervision sammen med andre kolleger. • Lad andre kigge dig over skulderen, og komme med kritik hvis den er berettiget • Se dig omkring – også på samfundets problemer • Lav andet end at se patienter – Undervisning , konsulent • Brug evt Kollegialt Netværk

27. Konklusion • Det skal være sjovt at være læge • Det er et godt job med en god løn • Der er andre der har det lige så svært eller værre • Og husk – der er andet uden for lægelivet, som er mindst lige så vigtigt – eller vigtigere.