240 likes | 399 Views
Baggrund. Udsædsbårne sygdomme hyppige i visse år Manglende viden om regulering og forebyggelse Manglende bekæmpelsesmuligheder Analysemetoder langsomme og upræcise g Skadetærskler fra ”konventionelle system” (bejdseskadetærskler) Store mængder sædekorn kasseres pga. sygdomsforekomst
E N D
Baggrund • Udsædsbårne sygdomme hyppige i visse år • Manglende viden om reguleringog forebyggelse • Manglende bekæmpelsesmuligheder • Analysemetoder langsomme og upræcise g • Skadetærskler fra ”konventionelle system” • (bejdseskadetærskler) • Store mængder sædekorn kasseres pga. sygdomsforekomst • bekæmpelse
ORGSEED FØJO II Økologisk såsæd Projekt 2001 - 2005 • Revision af skadetærskler • Nye diagnosemetoder • Regulering og bekæmpelse • kulturteknik • direkte bekæmpelse • resistens: screening af sorter
Projektdeltagere • Danmarks JordbrugsForskning • Bent J. Nielsen, Hans Pinnschmidt, Annemarie fejer Justesen, Hanne Wolffhechel, Lars Bødker,Erik Fløjgard Kristensen(Bygholm) • Dansk Landbrugsrådgivning • Ghita Nielsen • Plantedirektoratet • Henrik Jørskov Hansen • Agroligica • Anders Borgen
Tolerancer for økologisk såsæd i DK • Fastsat i DK i samarbejde mellem Landscentret, Plantedirektoratet og Danmarks JordbrugsForskning • Økologisk såsæd: Forekomst af vigtige udsædsbårne sygdomme må ikke overskride fastsatte grænser (tolerancer) • Konventionel såsæd: Vejledende !
Ærtesyge • Ascochyta kompleks: • Phoma medicaginis var. pinodella, • Ascochyta pisi • Mycosphaerellapinodes
Ærtesyge på frø af markært, opdelt efter faktisk angrebsgrad. Forsøg ved LC, 2002-2004 Økologisk/konv. usprøjtet Konklusion: Ringe sammenhæng mellem angreb på udsæden og udbytte
Tab ved udsåning af udsæd med ærtesyge Konventionelle ærteforsøg 1999-2001. 13 forsøg, Landscentret Høj korrelation mellem ærtesyge og udbyttetab: 0,15 % tab pr. % ærtesyge Alternativ til dansk udsæd er import. Import af udsæd: + 40 kr/hkg eller + 96 kr/ha (udsædsmængde 240 kg/ha)
Forekomst af ærtesyge de seneste år Økologiske ærteprøver med 5% og 20 % ærtesyge samt prøver fra helsæd G.C. Nielsen, 2004
Tolerancer i ærter Fremavl: Konstateret forekomst Brugsærter: 5 % Ærter til helsæd 10 % Forslag: Hvis der ikke kan skaffes udsæd der opfylder disse grænser udvides tolerancen til 20 % (gældende brancheaftale)
Sammenhæng mellem smitte på kerner og markangreb Forsøg ved DJF 2002-2004
Forekomst af stinkbrand (Tilletia tritici) de seneste år Økologiskevinterhvedeprøver med konst. forekomst*) og > 10 sporer/g G.C. Nielsen, 2004 *) konstateret forekomst
Forekomst af stinkbrand (Tilletia tritici) de seneste år Økologiskevårhvedeprøver med konst. forekomst*) og > 10 sporer/g G.C. Nielsen, 2004 *) konstateret forekomst
Tolerancer for stinbkbrand C1 C2 T. caries0 >10 sporer/g (Ændret fra 0) Tolerance bibeholdes Forekommer relativt hyppigt Nul-tolerance ?
sort & år % angrebne planter sort & år % smittede kerne % smittede kerne Sammenhæng mellem smittede kerne og primær angreb i marken (% angrebne planter) Hans.Pinnschmidt@agrsci.dk
Forekomst af stribesyge og bygbladplet de seneste år Økologiske bygprøver med > ca. 0,25% *) og > 5 % stribesyge/bladplet **) G.C. Nielsen, 2004 *) konstateret forekomst **) Hovedsagelig bygbladplet
Tolerancer for bygbladplet C1 C2 D. teres 15 15 % barley Forslag om sortsafhængig tolerance: Fuldt modtagelige sorter (PVO 3) 5 % Modtagelig – moderat resistene sorter (PVO 1-2) 15% Resistente sorter (PVO 0) 25%
Tolerancer i hvede. OVERSIGT C1 C2 Stinkbrand 0 >10 sporer Brunplet 15 % 15 % Fusariose 15 % 15 % Vinterhvede 30 % 30 % Vårhvede
Tolerancer i byg. OVERSIGT C1 C2 Stribesyge 0 5 % Bladplet 5/15/25 % 5/15/25 % Nøgen brand Spore 2 % Fusariose 15 % 15 % Vinterbyg 30 % 30 % Vårbyg