Kommunikation

1. Kommunikation

2. 1.Den saglige information – her: om lyssignalets tilstand. Kommunikationen betragtes fra afsenderens side.

3. 2.”Jeg-budskabet” el. hvad jeg automatisk afsender om mig selv I enhver kommunikation er der ikke kun informationer om det faktiske udsagn, men der følger automatisk informati-oner om den person, der ud-sender informationen (”selv-åbenbaring”)

4. 3.”du/vi - budskabet” eller hvad jeg mener om dig og hvordan vores indbyrdes relation er. Hvordan forholder den person sig, der sender til den person, der modtager:formuleringentonefaldetandre ikke-sproglige ledsagesignaler.I det aktuelle eksempel:har manden tillid til kvinden?Svarer kvinden sagligt eller?

5. 4.”det appellerende - budskab” eller hvad jeg gerne vil have dig til. Hvad er hans budskab til hende – er hun ikke i stand til at se, at der er grønt? Budskabet skal altså også foranledige, at modtageren skal gøre el. undlade bestemte ting, at tænke, at føle osv. Denne indflydelse kan gøres åbent el. lukket ( det sidste kaldes manipulation)

6. Konklusion • Et og samme budskab indeholder mange informationer • Afsenderen udsender – om han vil eller ej – altid de fire førnævnte signaler samtidig

7. Vi betragter nu kommunikationen fra modtagerens side 1. Det ”saglige” øre. Hvad drejer sagen sig om? Hvordan skal den forstås? 4. Det ”udfoldede” øre. Hvad siger han om sig selv? Hvad er han for en? At modtage bud-skabet med fire ører 2. Det ”appellerende” øre. Hvad skal jeg gøre, tænke, føle? 3. Det ”sarte” øre. Hvad mener den anden om mig? Hvordan taler han med mig?

8. 1. Det ”saglige” øre Mange modtagere – især mænd – er forhippet på at kaste sig over det saglige i budskabet og finde en kvik løsning ud fra sagens sammenhæng. Den ”saglige” differentiering viger ikke sjældent tilbage for medmenneskelige relationer.

9. 2. Det ”appellerende” øre Modtageren med ”appel-øret” er indstillet på at gøre flest mulige glade og indfri alle u-udtalte ønsker hos sine medmennesker. Disse ”appel-folk” kan høre græsset gro og de er på permanent ”appel-spring” til at bilægge dette og hint. De mindste signaler bliver analyseret af deres appel- komponenter – men de har ikke selv en ”antenne” for det, som de selv vil eller føler.

10. 3. Det ”sarte” øre Hos mange modtagere er det sarte øre så stort og overfølsomt, at de kombinerer personlige forhold til en ellers neutrale kommunikation eller talehandling. De forbinder alt med deres egen person, tager alt personligt, føler sig hurtigt angrebet og fornærmet; hvis nogen er vred, føler de sig beskyldt, hvis nogen ler, føler de sig hængt ud, hvis nogen iagttager dem, føler de sig mønstret kritisk; hvis nogen ser væk, føler de sig overset og afvist. Det sarte øre er på permanent lur

11. 4. Det ”udfoldede” øre Sammenlignet med det ”sarte” øre er det udfoldede øre sundere og psykisk mere stabilt: den ligevægtige modtager, der objektivt spørger sig selv: Hvad siger det mig og Hvordan kan jeg bruge det. Hvad siger dit budskab mig om dig?

12. Den modtagede meddelelse kan således blive ”filtreret” af modtageren. For slet ikke at nævne, at modtageren kan få meddelelsen i ”den gale hals”. Hvordan det? Det er vigtigt for afsenderen at kode sine tanker, hensigter osv. i en sådan form, at de kan afkodes af modtageren. Måske ankommer det egentlige budskab ikke, fordi modtageren ikke har afkodet den utilfreds under- tone i budskabet eller lægger mere i budskabet end afsenderen havde til hensigt.

13. Konklusion Den gode kommunikation består altså i at øret frasorterer alle usaglige, sarte og appellerende elementer og hæfter sig ved den faktiske meddelelse

14. Udøve konstruktiv kritik: • Du bør meddele så nøjagtige iagttagelser som muligt uden værdidom. • Ikke nævne svagheder med det samme, men begynd med den opmuntrende kritik. • Redegør for dit personlige indtryk, fx ”jeg” har opfattet det på den måde, at… • Gode råd skal kun fremføres, hvis de er realistiske og virkelig kan hjælpe taleren. • Forestil dig, at du skal være den næste taler(!)