Kan samarbejdsudvalget påvirke forskernes psykiske arbejdsmiljø?

1. Kan samarbejdsudvalget påvirke forskernes psykiske arbejdsmiljø? Lektor, cand. psych. og ph.d. Hanne Dauer Keller Inst. for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet hdk@learning.aau.dk

2. Agenda • Forskernes psykiske arbejdsmiljø • Ændringer i det psykiske arbejdsmiljø-> mere fokus på strategi og økonomiske hensyn • Øget pres på forskerne. Omskiftelige vilkår, en bredere vifte af krav + øget konkurrence • Individualistisk stressdiskurs og arbejdsmiljøopfattelse • Samarbejdsudvalgenes opgave er at arbejde ud fra en ‘kritisk’ stressdiskurs og et kollektivistisk perspektiv – to eksempler • Diskussion og konkrete forslag til løsninger

3. Det eksistentielle • Fremtidsmuligheder • Oplevelse af mening med arbejdet/valg af livsbane • Relationerne • Anerkendelse • Samarbejde • Retfærdighed • Tillid • Arbejdets organisering • Indflydelse • Mening • Forudsigelighed • Social støtte • Belønning • Passende krav

4. Uddrag af model, der illustrerer typer af stressproblemer Ref.: Basonet al (2003) Arbejdets nye ansigter, Børsens forlag

5. Nye udfordringer i arbejdslivet • Work-life balance bliver vanskelig • Vi kan arbejde overalt og hele tiden - Det rullende kontor, trådløst internet, mail på telefonen osv. • Vi skal selv beslutte, hvornår vi har fri og hvornår vi er på arbejde • Prioriteringen af arbejdet frem for privatliv • Stor fleksibilitet • Ledelses-glidning mod større grad af selvledelse

6. Vidensarbejde mellem begejstring og belastning Buch og Andersen (2009)

7. Har forskere stress? • Læger, undervisere og forskere ved universiteter, gymnasielærere samt psykologer er blandt de jobgrupper, hvor deltagerne særligt ofte føler sig stresset. (NFA, ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012’. – ca. 270 forskere har deltaget) og jurister, undervisere og forskere ved universitetet m.fl. oplever arbejdet som hovedkilde til stress.

8. Hvordan håndterer forskere stress? • Stærk tendens til individualistisk stressdiskurs • Stærk tendens til at håndtere stress ved at arbejde sig ud af tingene og øge sine ressourcer og øge effektiviteten • Diskursen næres af kollektive holdninger om at stressnedbrud er svaghedstegn (går ikke til læge og bliver ikke sygemeldt) • Livet i hamsterhjulet motiveres af at arbejdet er kilde til opretholdelse af identitet og selvværd

9. Forskerkarriereveje - arbejdsmiljø • Balance mellem undervisnings- og forskningstid, faglige udfordringer i forskningen, balancen mellem arbejde og øvrigt liv samt jobsikkerhed og forfremmelseopleves i nævnte rækkefølge som de faktorer, hvor der er det største gab mellem betydningen af faktoren og organisationsunderstøttelse af den. • Blandt de adspurgte universitetsforskere bruger 61 procent mindre end halvdelen af arbejdstiden på forskning. Den laveste andel af forskningstid ses inden for humaniora og samfundsvidenskab, hvor godt 70 procent bruger mindre end halvdelen af arbejdstiden. • Den gennemsnitlige arbejdstid blandt de adspurgte universitetsforskere er 47 timer og stigende med karriereniveauet. (Evaluering af forskerkarriereveje, Hovedrapport, kap. 4)

10. Samarbejdsorganisationen • Skal bl.a. sikre et godt og sikkert psykisk og fysisk arbejdsmiljø • Stor dynamik skaber behov for fokus på psykisk arbejdsmiljø og villighed til at arbejde med det kontinuerligt • Lovgivningen er til mindre hjælp

11. Arbejdspladsvurdering APV-lovlydig APV-fremmed APV-positiv APV-strategisk Har gennemført APVuden at opnå maksimalt udbytte: • kan se muligheder, men mangler kompetence og viden til at opnå fuldt udbytte. Gennemfører APVmed strategisk udbytte: • bruger APV som et integreret element i den strategiske udvikling. Har ikke gennemført APV: • har aldrig hørt om APV• ved ikke, hvad der skal gøres • kan ikke se nytten Har gennemført APVmed minimalt resurseforbrug: • primær motivation er, at tingene skal være i orden, hvis Arbejdstilsynet kommer. Kilde: LO, Grontmij, TeamArbejdsliv

12. Trivselsmålinger • De fleste virksomheder gennemfører målinger på stort set samme måde, får stort set ensartede resultater og kæmper med det samme problem, nemlig at få resultaterne til ’at leve’ i organisationen, skabe reelle forandringer og få sat undersøgelsen ind i en større sammenhæng. (Storch et al. 2010:23-24)

13. En kollektivistisk stressdiskurs? • Arbejdsfordelingspolitik • Formål: • At sikre balance mellem undervisningsforpligtigelse og tid til forskning • Klarhed over normer og at få sat en stopper for oparbejdelse af store timebanker • Klarhed over ansvaret for opnåelse af krav • Handling: • Fastsættelse af max. grænse for udsving (+/- 100 timer pr. semester) • Fastsættelse af delt ansvar mellem medarbejder og leder

14. BFI-politik • Formål: • at tydeliggøre forventninger • at anerkende andre, nødvendige faglige indsatser end BFI-udløsende • at kollektivisere målene • Handling: • Tydeliggørelse af mindste krav og langsigtede forventninger (min. 0.25 point pr. 2. år + 2 point pr. år over 4 år kombiBFI og BFI+) • Opfindelse af et BFI+ system (point for redaktørarbejde, konferencebidrag, forskningsansøgninger mm.) • Kollektivisering af de årlige (budget)mål: • ‘Samlet set er instituttets målsætning at alle adjunkter, lektorer og professorer tilsammen producerer 2 point i gennemsnit pr. år. Dette er et kollektivt mål, ikke et individuelt. For at det kollektive mål kan nås, forudsættes det, at der er variation mellem de enkelte medarbejderes BFI-produktion, således at der er medarbejdere, der producerer flere BFI-point end den ovenstående målsætning om gennemsnitlig 1 BFI-point pr. år over en 4 årig periode tilsiger.’

15. Diskutér i grupper: • Hvilke muligheder har samarbejdsudvalgene for at arbejde ud fra en mere kollektivistisk diskurs? • Med fokus på balancen mellem forskning og undervisning. Hvordan kan balancen forbedres, så der bliver mere tid til forskning? Individuelle/kollektive tiltag? Undervisningsfrie uger? • Med fokus på Work-life balancen. Hvordan skal vi nå alle mål: undervisning, forskning, hjemtagning af midler, formidling? Skal forskning foregå i fritiden? Kollektive tiltag? • Med fokus på højnelse af fagligt fokus? • Med fokus på gode karriereveje?

16. Referencer • Andersen, M.F. og S. Brinckmann (red.) (2013) Nye perspektiver på stress i arbejdslivet. Klim. • Bason, C., Csonka A. og Ejler, N. (2003) Arbejdets nye ansigter. Ledelse af fremtidens medarbejdere. Børsens Forlag. • Buch, A. og V. Andersen (2009). Begejstring og belastning i vidensarbejdet. Psyke & Logos.Nr. 2 årgang 30. Dansk Psykologisk Forlag. • NFA (2012) Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012 • Ryom, P. (2013) Afrapportering stressprojekt. Stresssygemeldt tilbage til arbejde. Arbejdsmedicinsk klinik, Aalborg Sygehus • Storch et al. (2010) Trivselsmålinger • Uddannelses- og forskningsministeriet (2011) Evaluering af forskerkarriereveje