Psykoedukation for børn, unge og forældre

1. Psykoedukation for børn, unge og forældre Et undervisningsprogram om depression

2. Indhold • Formålet med undervisningen • Diagnose: hvad er det og hvad er det ikke • Forskellige symptomer på depression • Sårbarhed, psykologisk stress, depression • Behandling: medicin, samtalebehandling, motion, kost, lys • Hvad kan du selv gøre • Forhold til familie og venner • Lovgivning ?

3. Formålet med undervisningen • At erstatte usikkerhed og myter om depression med opdateret viden • At øge forståelsen for sygdommen depression • At hjælpe dig til at tage beslutninger vedrørende behandling • At gøre dig bedre i stand til at leve med symptomer og/eller få dem til at forsvinde • At reducere risiko for nye episoder med depression

4. Hvad er en diagnose,- hvad er den ikke? • Diagnosen er et navn på en tilstand, der samler visse symptomer og deres forløb i en kasse (eller under en hat) • der kan være mange forskellige kombinationer af symptomer i den samme kasse • Dvs. at samme tilstand kan vise sig forskelligt og have forskelligt forløb

5. Diagnose- hvad er den ikke? • Diagnose er ingen beskrivelse af personen • Diagnosen er ikke nogen prognose, men vejledende for behandlingen

6. Symptomer på depression • Episodisk nedsat stemningsleje • Kognitive symptomer • Fysiske symptomer

7. Depression- nedsat stemningsleje En længere periode min. 14 dage med nedsat stemningsleje: • Tristhed, tomhed, glædesløshed, håbløshedsfølelse, ”gråhed” (ingen udstråling), ”det er som om der er en mat glasplade mellem mig og omverdenen” • Hjælpsøgende eller afvisende • Overhøflig, kritikløs, acceptere alle forslag • Irritabel

8. Kognitive funktionerhvad er det? • Kognition betyder tænkning • Den kan deles op i tænkningens indhold og tænkningens processer • Kognitive funktioner er tænkningens byggesten • De omfatter evnen til at sanse, være opmærksom, indlære, huske, bearbejde information og løse problemer • Kognition er ikke de samme som intelligens, men forstyrrelser i kognitionen kan hæmme ens evne til at udnytte sin intelligens • De kognitive funktioner kan påvirkes af mange forhold, f.eks. Træthed, rusmidler og en depression

9. Tænkningens indholdved en depression • Man kan have skyldfølelse, selvbebrejdelser, tænke at der ikke er nogen fremtid for en, at man ikke duer til noget, at alle andre kan se hvor dum og dårlig en person man er • Man kan miste lysten til ting man tidligere glædede sig til • Man kan være bange for at man aldrig bliver rask, at man skader andre • Man kan have en oplevelse af at livet er meningsløst, at alt er håbløst, at man vil tage livet af sig • Man kan blive irriteret over den mindste ting, skælde ud og græde på samme tid • Man kan få psykotiske symptomer, f.eks. tro at der er gift i maden eller man er forfulgt

10. Tænkningens processerved en depression Nogle oplever • At tænkningen bliver langsommere, man taler langsommere • At det kan være svært at komme i gang med helt almindelige daglige gøremål • At lyde og lys kan blive for kraftige, lugte og smag kan ændre sig • At have svært ved at koncentrere sig og dele sin opmærksomhed på flere ting, man går ligesom i stå • At hukommelsen bliver dårlig og at det er svært at lære nyt • At det kan være svært at overskue , strukturere og planlægge selv helt almindelige ting som at pakke sin taske eller købe ind

11. Fysiske symptomerved en depression • Man kan være meget træt • Man kan bevæge sig langsommere end normalt eller blive urolig inden i og have svært ved at finde ro nogen steder • Man kan have svært ved at finde ordene • Man kan enten miste sin appetit , få kvalme, tabe i vægt eller trøstespise og tage på • Man kan have svært ved at falde i søvn og/eller vågne op flere gange om natten og vågne tidligt eller sove det meste af døgnet

12. Andre symptomerved depression • Angst • Tro at man er fysisk syg • Have mange smerter i kroppen • Tvangstanker • Trække sig fra familie og venner • Isolere sig på værelset

13. Fakta om depression • En depression varer sædvanligvis i ca. 1år • Tidlig behandling kan give et kortere og mildere forløb • Forældre, søskende og venner kan hjælpe • Depression kan behandles • Depressionen kan komme igen

14. Sårbarhed, psykologisk stress og depression Sårbarhed: • Man kan have en nedarvet, genetisk, øget risiko for at få en depression • Man kan have oplevet forskellige svære tab eller andre belastninger i sin opvækst • Man kan have andre psykiske vanskeligheder

15. Psykologisk stress • Psykologisk stress er ikke bare at have travlt • Psykologisk stress inkluderer en følelse af belastning • Psykologisk stress er en reaktion på en situation, som af en selv betragtes som ubehageligt og medfører en overbelastning af den psykiske bearbejdning, følelsesmæssigt og tænkningsmæssigt • Psykologisk stress er stærkt afhængigt af personlighed, situation, forhold til andre og hos børn tillige af udviklingstrin

16. Behandling af depression • Undervisning, psykoedukation • Miljøbehandling herunder reduktion af psykosociale belastninger • Samtalebehandling, samtaleterapi • Motion, lys og kost • Medicin • ECT

17. Psykoedukation • At lære om sin sygdom, dens symptomer, årsag, forløb og behandling • At blive fortrolig med sygdommens advarselssignaler og symptomer • At evt. kunne forebygge at den kommer igen i samme styrke

18. Miljøbehandling Hvad er miljøbehandling? Behandling ved forældre og andre i nærmiljøet • At blive forstået af sine nærmeste • Få hjælp til at forstå sin sygdom • Få hjælp til at få struktur i dagligdagen • Få støtte til at modtage behandling • Få hjælp til at nedbringe ydre belastninger som skænderier, store krav i f.eks. skole eller derhjemme, at lave en ting af gangen, ved behov mulighed for større aflastning evt. indlæggelse • Hjælp og støtte til lystgivende aktiviteter i passende omfang

19. Samtalebehandling • Støttende samtaler • Samtale terapi enten individuel, familie eller gruppe Formålet er • At lære at forstå og håndtere symptomerne • At få støtte til at ændre den meget negative tænkning og derved opleve at følelserne kommer igen og at man får lyst til ting, at se mere nuanceret på sig selv og andre samt på fortid, nutid og fremtid • At blive bedre til at håndtere uenigheder i familien og med andre

20. Medicinsk behandlinghvorfor medicin? Antidepressiv medicin (SSRI): • Fluoxetin, sertralin, citalopram • Virkningsmekanisme: Det øger signalstoffet serotonin imellem nerver i hjernen i de områder af hjernen der regulerer stemningslejet og dermed tænkningen, følelserne samt adfærden • Det kan helbrede, lindre og forebygge symptomer

21. Medicinbivirkninger De hyppigste: • Forbigående kvalme, opkastninger, hovedpine • Mundtørhed • Søvnbesvær (”stærke drømme”) • Seksuelle bivirkninger • Forbigående øget impulstrang f.eks. suicidale impulser Andre meget sjældne

22. Motion, lys og kost Motion kan øger ens velbefindende: • Giver mere energi, gør kroppen stærkere, kan modvirker angst, forbedrer nattesøvnen, regulerer appetitten, stimulerer fordøjelsen, holder maven i orden • Kan give øget selvværd Lys(hvidt lys) i morgen og dagtimer kan have en dæmpende effekt på depressive symptomer En sund kost kan øge energien og dæmper de depressive symptomer

23. ECT • I meget sjældne tilfælde, der hvor de depressive symptomer truer opretholdelsen af livet og anden behandling ikke virker tilstrækkeligt kan man behandle med ECT, elektrostimulation af hjernen, under fuld bedøvelse • Børn behandles ikke med ECT

24. Hvad kan forværre symptomerne • Hash • Andre stoffer: amfetamin, cocain, ekstacy • Alkohol • High expressed emotion(se senere)

25. Hvad kan man selv gøre? • Du kan lære dine advarselssignaler at kende • Du kan tage advarselssignalerne alvorligt

26. Børn: Uforklaret hoved- og mavepine Bange for at være alene, anden angst Irritabilitet, vredesudbrud Kan ikke følge med i skolen Lavt selvværd Isolerer sig Unge: Irritabilitet Lavt selvværd Ændret adfærd: bliver væk fra skolen, mister lysten, ryger nemt i slagsmål, begynder et misbrug eller øger misbruget Får angst Isolerer sig Svært ved at koncentrere sig Mulige advarselssignaler

27. Mestrings teknikker • Lære at udholde uro, angst ved f.eks. vejrtrækningsøvelser, afledning, udholde og leve med symptomerne • Gøre små ting der gør en glad • Forsøge at korrigere, udfordre den negative tænkning

28. Forholdet til familie og venner • Når man har en psykisk sygdom kan kontakten til andre være vanskelig • Det er derfor godt at vide, hvad der hjælper og hvad der ikke hjælper på kontakten og forholdet

29. Kommunikationsformer Høj ”expressed emotion”= • Fjendtlighed • Kritik • Overindvolvering / overbeskyttelse Medfører øget risiko for forværring, tilbagefald eller vedligeholdelse af psykisk sygdom Lav ”expressed emotion”= • Varme • Positive kommentarer Medfører nedsat risiko for forværring, tilbagefald af psykisk sygdom

30. Konflikt • Konflikter eller uenigheder er en del af tilværelsen og hører med til udvikling og forandring • En konflikt er et udtryk for at man vil noget forskelligt og at ønsker og behov er forskellige og kommer i vejen for hinanden • Hvis man kan håndtere en konflikt kan det medføre udvikling og give nye muligheder

31. Dilemmaet i forhold til forældre • Som ung har man brug for afstand og frigørelse • Når man får eller har en psykisk sygdom kan man også blive afhængig af forældrene

32. Fællesskab hjælper • Det hjælper at dele sine oplevelser med andre • Det hjælper at få nye oplevelser sammen med andre • Man kan lære nye måder at løse problemer på