Opfølgning på sygedagpenge. Kommuners, lægers og virksomheders erfaringer med de nye regler

1. Opfølgning på sygedagpenge.Kommuners, lægers og virksomheders erfaringer med de nye regler Gå-hjem-møde 17. april 2007 Joachim Boll og Bodil Damgaard

2. Spiseseddel • Oplæg • Lovændringen • Undersøgelsen • Kommenterede resultater • Kommunernes brug af adm. redskaber • Koordinering af indsatsen • Problemer omkring lægeerklæringerne • Perspektivering • Forfriskning • Spørgsmål og diskussion

3. Udgangspunktet: Lovændringer fra 2005 • Nye visiterings- og opfølgningsregler • Obligatorisk oplysningsskema • Inddeling i glat-, risiko- og længere varende sager • Prioritering af ’risikosager’ • Opfølgningsplan (tidligere end før) • Økon. sanktioner, hvis redskaber ikke bruges • Nye lægeerklæringer • Til kommunen (LÆ 255; indeholder del 1 og 2) • Til virksomhederne (m/funktionsoplysninger) • Styrket koordinering af indsatsen

4. Undersøgelsen • Hvad har været godt / mindre godt ved lovgivningen – og hvorfor? • Fokus på de tre primære ændringer • Kvalitativ studie i fem kommuner • Selektivt udvalgt på ’succeskriterier’ 1 m/ stor brug af delvise syge-/raskmeldinger 1 m/ beskæftigelsesrettet fokus 1 m/ kendskab til brug af andre aktører • + to ’gennemsnitlige’

5. Data • 54 interview med • kommunale sagsbehandlere • Inkl. gennemgang af tre sager • kommunale ledere • kommunelæger / lægekonsulenter • praktiserende læger • virksomhedsledere

6. Hovedkonklusioner • Kommunerne har fokuseret på implementering af de adm. redskaber • Samarbejdet med læger og virksomheder er ikke blevet udviklet • Problemer med lægeerklæringerne truer med at underminere det beskæftigelsesrettede fokus

7. Kommunernes indsats - kategorisering • Kategorisering i glat, risiko, og langvarige sager. • Risikosager skal have opfølgning hver 4. uge. • Forsøg på at målrette indsatsen mod de relevante sager • Hvordan foretages kategoriseringen? • Organisering af visitation • Tværfagligt udvalg eller visitationsteam • Vidensgrundlag • Oplysningsskema, personlig samtale, lægeoplysninger • Helhedsvurdering: Diagnose, job, motivation

8. Gennemsnitlig sagsvarighed i de tre kategorier (januar 2006):

9. Kommunernes indsats - opfølgning • Konsekvenser for opfølgning • Brug af specialiserede opfølgningsteams • Faste krav til opfølgningsindsatsen • Fordele • Tvungen, synlig og legitim prioritering af sagerne • Mulighed for specialisering blandt sagsbehandlere • Tæt opfølgning har betydning i risikosager • Ulemper • Relativt ressourcekrævende • Ufleksible opfølgningskrav • Opfølgningsplaner, omkategoriseringer • Mange sygedagpengesager løser sig selv!

10. Kommunernes indsats – andre ændringer • Øget fokus på delvise raskmeldninger • Løbende kontakt til arbejdsgiver er vigtigt • Bliver brugt i en større del af sagerne • Potentielt problem omkring ”klientliggørelse på deltid” • Nye lægeerklæringer • Større fokus på funktionsoplysninger • Stadig oplevelse af problematisk kommunikation • Andre aktører • Bruges primært til udredning

11. Kommunernes indsats – konsekvenser af nye krav • Kommunerne er overordnet positive, men… • Jo mindre organisering man havde før, jo mere positiv er man • Irritationsmoment for de mest progressive kommuner • Øget detailregulering • Stor fokus på interne procedurer • Hvad er egentlig de ressourcemæssige konsekvenser?

12. Koordinering af indsatsen? • Samarbejdet fokuseres på enkeltsager (1 sygemeldt – 1 virksomhed – 1 læge – 1 sagsbehandler) • Mere kontakt ml sygemeldte og arb.giver? • Sagsbehandlere siger, at de opfordrer til det • Flere informationer fra kommunerne? • Mangler rammerne for samarbejdet • OK for virksomheder • de er så mange og så forskellige, at man dårligt kan forestille sig forhandling af overordnede rammer • Problem for samarbejdet med lægerne • Kommunerne mangler visioner for strategisk samarbejde

13. Hvordan skabes rammerne? • Kommunen må tage teten • Hvordan skal lægekonsulenten bruges? • Samarbejdet mellem lægekonsulent og sagsbehandlere • Måske behov for at ’file’ faglige kanter • Indholdet af lægekonsulentstillingen • Samarbejde med B&U-området? • Bruges (skiftende) praktiserende læger? • Samarbejdet med praktiserende læger

14. Udfyldelse af rammer • Fælles forståelse for brugen af LÆ 255 • ”Ud-af-huset”-sagsbehandling • Sagsbehandler-besøg hos lægerne • ”Før-sygemeldings-kontakter” • Håndslag på håndtering af specifikke diagnoser eller målgrupper, fx: • kun 4 ugers sygemelding på depressionsdiagnoser første gang • Gravide • Medarbejdere i plejesektoren

15. Virksomhederne: Brugen af uarbejdsdygtighedserklæringen • Mange bruger ikke lægeerklæringer • Spørger hellere medarbejderen • ’Kontrolerklæringen’ • Visse behov for at dokumentere sygdom • Lægerne godt og grundigt trætte af dem • Funktionsoplysninger • Mange læger ved ikke, at de skal udfyldes • Virksomhederne glade for dem -hvis de kender dem… • Bedre erklæringer des længere tids sygdom

16. Perspektivering • Problemer med brugen af lægeerklæringerne => mindre arbejdsmarkedsrettet fokus • Virksomhederne gider dem ikke => får ikke funktionsoplysninger • Kommunerne bruger statusattester => mangler dialog/konfrontation + arbejdsmarkedsrettede oplysninger • Detailstyring • Mellem benspænd og kærligt skub fremad • Bruges ressourcerne på bureaukrati eller på innovation? • Samspil mellem sygedagpengeopfølgning og det øvrige jobcenter