1 / 15

Tværsektoriel ledelse – hvorfor, hvordan, hvorhen?? Volume II

Tværsektoriel ledelse – hvorfor, hvordan, hvorhen?? Volume II. Leder af ETSUF, Jens Albæk, ph.d. Hvad er emnet her?. Lighed gennem den tværsektorielle indsats Ledelse som forudsætning for tværsektoriel lighed, Lighed i sundhed; » let og lige adgang til sundhedsvæsenet« Sundhedsloven § 2

nika
Download Presentation

Tværsektoriel ledelse – hvorfor, hvordan, hvorhen?? Volume II

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Tværsektoriel ledelse – hvorfor, hvordan, hvorhen??Volume II Leder af ETSUF, Jens Albæk, ph.d.

  2. Hvad er emnet her? • Lighed gennem den tværsektorielle indsats • Ledelse som forudsætning for tværsektoriel lighed, • Lighed i sundhed; • »let og lige adgang til sundhedsvæsenet«Sundhedsloven § 2 • Vores rolle: • At nå borgeren med tilbud om sundhed, der hvor borgeren er:

  3. Budskaber om tværsektoriel ledelse og lighed i sundhed: - Tværsektoriel ledelse er ikke et ’nice to have’ men et ‘need to have’, - Lighed i sundhed er i høj grad også en tværsektorieludfordring, - Tværsektoriel ledelsesindsats for at skabe lighed kræver udvikling af relationer og relationel koordinering, ja! – også et buzzword i denne sammenhæng!

  4. Eksempel 1: • Lars; • Socialt udsat patient indlagt til behandling, • Socialsygeplejersken (SSPL) tilkaldes for at fastholde Lars i behandlingen – han vil nemlig hellere hjem, • Lars gennemfører behandlingen, • SSPL får samtykke til at tage kontakt til kommunen, • Samarbejde om overleveringen gennemføres, • SSPL indgår i netværk med kommunale socialsygeplejersker, misbrugskonsulenter og gademedarbejdere: ”Den her gruppe af patienter/borgere er vores ansvar” • Relationen SSPL, patient/borger og kommune er central • Lighed i sundhed – Lars får de tilbud, som er relevante i hans situation,

  5. Eksempel 2: • Gurli • Indlagt med lungeemfysem, • Udskrevet til plejecenter, ordination på vanddrivende, • Ordination ikke indføjet i PEM-basen, • Plejecenterpersonale betragter ordinationen som en fejl, og administrerer ikke vanddrivende medicin, • Forløbskoordinator fra hospitalet tager til plejecenteret for generel opfølgning på medicin - opdager fejlen, får den rettet, • Processen omkring afklaringen af misforståelsen foregår konstruktivt som en læreproces, • Fordomme og myter aflives, der opstår en relation og sødt samarbejde opstår, • Lighed i sundhed - Gurli sikres korrekt medicinering

  6. Spørgsmål: Hvordan støttes lighed i sundhed gennem tværsektoriel ledelse? • Hvad skal vi vælge at styrke: • Standardiseringen for at opnå høj og ensartet kvalitet, eller • Differentieringen i tilbuddet til den enkelte patient, fx den socialt udsatte, den multisyge, etc.

  7. Hvad er løsningen? Vi har måske et dilemma: Tankegangen bag fx forløbsprogrammer: Kvalitet gennem standardisering Differentiering nødvendig for at nå patienterne – særligt de udsatte, Hvenegaard / Albæk Verden er mere nuanceret end grove grupperinger (fx socialt stærke vs socialt svage eller alder)

  8. Hvad gør vi når idealet er evidensbaseret sundhed: • (Eller: Der er én bedste metode!) • Løsning A: • Standardiserer: • Forløbsprogrammer • Pakkeforløb • Sundhedsaftaler • Mv.

  9. Men når det så ikke er tilstrækkeligt: • Løsning B: • Bygger relationer op på ’styringsniveau’ og facilitere standardiseringen (kontraktstyring ??) • Sundhedsaftaler - processen • Samordningsudvalg, • DAS, UG, ITSou etc. • (Institutionalisering af samarbejdsmodeller)

  10. Og det stadig ikke er tilstrækkeligt: • Løsning C: • Differentierer: • Bygger relationer op på operationelt niveau • Tværsektorielle netværksgrupper • Tværsektorielle mikrosystemer • Besøg-hinanden-og-lær-hinanden-at-kende metoden • Etc. • … og så er vi tilbage ved Lars og Gurli

  11. Tværsektoriel ledelse handler bl.a. om at facilitere kommunikation: • Fra evalueringen af kronikerprogrammet • Tværsektorielle kommunikationsproblemer: • Man taler sjældent sammen på tværs af sektorer • Hospitalsansatte vurderer, at de får for lidt eller ingen informationer fra almen praksis og kommuner • Kommuner og almen praksis vurderer, at de får ingen eller for lidt information fra hinanden • – Anne Hvenegaard

  12. Den tværsektorielle ledelsesopgave for lighed i sundhed: Indsatsen for at opnå gensidig forståelse: Samarbejde på strategisk vigtige områder Invester i samarbejdet Værdifulde bidrag fra alle parter Nøgtern start og gradvis udvikling Åben kommunikation Tillid og personlige relationer (Haugland ifølge Seemann)

  13. Så denne tværsektorielle ledelsesopgave er forbundet med: • At lægge retningslinjer ud for samarbejdet, • At facilitere fagpersonernes udvikling af samarbejde, • At facilitere fagpersonernes udvikling af den differentierede indsats inden for standardiserede professionelle rammer

  14. Tre / fire budskaber • Lighed i sundhed på tværs kræver ledelse på tværs, • Den differentierede og specialiserede indsats kræver ledelse, • Tværsektoriel ledelse af lighed i sundhed kræver udvikling af relationer, • På samme måde som tværsektoriel ledelse ikke er et ’nice’ men et ’must have’ gør det tilsvarende sig gældende for arbejdet med lighed i sundhed.

  15. Tak for opmærksomheden…..

More Related