Kompetence – at infange et flydende begrep i konstant bevægelse

1. Digtal kompetanse. Dagsseminar 8.mai 2008 Høgskolen i Finnmark Kompetence – at infange et flydende begrep i konstant bevægelse Karin Tweddell Levinsen Danmarks pædagogiske Universitetsskole – Århus Universitet

2. Agenda Indledende begrebsdefinition Fra 1970’erne til ca. 2000 – literacy og kompetence Fra 1970’erne til ca. 2000 – it udviklingen Konsekvenser af udviklingen Begreberne gentænkes Konklusion

3. Oprindeligt sprogvidenskabeligt begreb: • Alfabetisme/analfabetisme kunne læse/skrive • kunne høre efter/svare (tale) • Demokrati og nationalstater – (ud)dannelse af borgeren (19 årh.): • Sprogbrug kunne lytte/formulere sig (tale) • Kommunikation kunne fortolke og konstruere • Deltage som borger kunne reflektere og handle • Middelalder håndværker laug & Industrialisering • Occupational skills/ færdigheder – man bliver UDlært • 1970’erne – oliekrisen/konkurrence – bredere begreb • Erhvervslivet - Higher skills: Personlige og medfødte • Uddannelsessystemet – juridisk begreb: • USA og UK - Målbare færdigheder • Skandinavien – Vurderbare bløde kompetencer Literacy Kompetence

4. Begreberne – grundlæggende betydning Literacy / alfabetisme begrebet • OPLYSNINGSTIDENS Dannelses ideal: Hvad er værd at stræbe imod? • ”Noget” alle bør HAVE MULIGHED FOR at opnå • Sociokulturelt syn: Dannelseskompetencer kan læres Kompetence begrebet • INDUSTRIALDERENS Pragmatisk syn: hvor kommer kompetencer fra? • Romantiske syn • De særligt egnede - Medfødt excellence • ”Noget” man HAR / IKKE HAR • Sociokulturelt syn • ”Noget” man MANGLER / KAN FÅ • Erhvervs kvalifikationer kan læres

5. Perioden 1970 til 2000 - Globalisering og øget konkurrence Et skift i organisationstænkning Skiftet får betydning for begreberne literacy og kompetence FRA industrisamfundets samlebåndstænkning (Supply chain) OVER vidensamfundets værditænkning (Knowledge management & value chain) TIL det globale netværkssamfunds kompetencetænkning ogad hoc organisering (Resource based, human capital)

6. Perioden 1970 til 2000 - Konvergens Literacy Kompetence ”Det var næsten som om vi vågnede op en morgen i slutningen af 90´erne, og så hed det pludselig kompetence” Agora nr. 3, 2004, leder Men det er uklart hvad der skete med betydningen

7. Konvergensens konsekvenser • fra UDdannelse (certifikat) til livslang læring • Fra kompetence + udvikling til kompetenceudvikling • Fra organisationsansvar til den enkeltes ansvar • Begreberne flyder sammen og bliver uoverskuelige • PERSONLIG OG KONTEKSTUEL • ... det at VIDE, at VILLE, at KUNNE og at GØRE det rigtige på det rigtige • tidspunkt i forhold til en given kontekst • Ellström (1997) • PERSONLIG, KONTEKSTUEL og ALTOMFATTENDE • ... et helhedsbegreb der integrerer alt ... De konkrete kvalifikationer • inkorporeres i den personlighedsmæssigt forankrede kompetence. • Illeris 2003

8. Konvergensens konsekvenser • DeSeCo-projektet • (Definition and Selection of Competencies) • Retning for fremtidens uddannelse • Udpege og beskrive centrale kompetencer • Fællesmængden i de 12 OECD-landes politiske satsninger I Danmark ser listen således ud: Social kompetence Literacy Læringskompetence Kommunikationskompetence Selvledelseskompetence Demokratisk kompetence Natur- og miljøkompetence Kulturel og Interkulturel kompetence Kreativ og innovativ kompetence Kropskompetence MEN - IT nævnes ikke med et ord

9. konvergens Fra fast lagerenhed - distribuerede netværk - online services – Web2.0 konvergens Virtual reality Virtual environments Kroppen frigøres Pervasive & ubiquitous Fra Stand alone til fuld mobilitet 1970’erne til 2000 I denne periode sker der store forandringer på det teknologiske felt konvergens

10. Mariko Mori Wave Ufo, 2002 Bevidsthed og tanker driver interaktionen http://www.youtube.com/watch?v=Q8QbcyKwWNo

11. IT udviklingens konsekvenser KULTURELLE BEVÆGELSER og SAMFUNDSÆNDRINGER Fra It som artefakt til indlejret og allestedsnærværende Fra låst krop til fri mobilitet Fra modtager/bruger til deltager/aktør Handling frigøres fra tid og rum Globalisering – ad hoc netværk INTERAKTIONEN MELLEM KULTUR OG TEKNOLOGI ØGES TEKNOLOGIEN UDVIDER KULTUREN/SAMFUNDETS ARENA

12. IT udviklingens konsekvenser Allestedsnærværende IT påvirker ALT ved at være menneske i en kultur og et samfund Globalisering organisationsformer Nyhedsstrømmen Adgang til informationer Relationer mellem mennesker Ytringsfrihed Borgerrollen Staters suverænitet Magt Demokratiet Måden vi fortolker på Underholdning Dannelse Misbrug Opdragelse Undervisning læring Information Arbejde Fritid Hvad betyder det for os? Hvad er det vi skal kunne? Hvad er kompetence/literacy idag?

13. IT udviklingens konsekvenser Network literacy Transformation literacy Computer literacy Multimodal literacies Digital literacy Dét der skal til for at kunne fungere ”KNÆKKE KODEN” Når kultur og samfund er UDVIDET AF, og INDVÆVET I DIGITAL TEKNOLOGI Men som mangler et navn, en betegnelse Digitale kompetencer information literacy Literacy Kompetence Multimedia literacy Visual literacy IT literacy Media literacy Tool-literacies ICT literacy Literacy of representation

14. IT udviklingens konsekvenser - begrebsforvirring • Der er ikke overensstemmelse mellem sprogene • Media literacy • I engelsk tradition: Det en tilskuer skal kunne for at skabe mening • Medier har også en redskabs dimension • Idag kan man selv producere medier via it • Digital kompetence • I den amerikansk tradition er det tekniske færdigheder – også kaldet Tool literacy • I den skandinaviske tradition er Digital kompetence (Erstad) oversat fra Digital literacy – også kaldet multimodale kompetencer (Jewitt & Kress ) • Politisk – etisk vision (Fx. Unesco) • Rummelige skole • Inklusion • Økonomisk – pragmatisk prioritering (Fx. EU & OECD) • DeSeCo-projektet • Fokus på færdigheder – skill gap • Den danske gymnasiereform: • RUC-projektarbejde + kontrol på alt • Der er oversættelsesproblemer mellem sprogene • Media literacy • I engelsk tradition: Det en tilskuer skal kunne for at skabe mening • Medier har også en redskabs dimension • Idag kan man selv producere medier via it • Digital kompetence • I den amerikansk tradition er det tekniske færdigheder – også kaldet Tool literacy • I den skandinaviske tradition er Digital kompetence (Erstad) oversat fra Digital literacy – også kaldet multimodale kompetencer (Jewitt & Kress ) • Hvad stiller man op med det? • Oversætte begreberne • Slå begreberne op i ordbøger - definition • Se på kontekster de indgår i – diskurs • Se på hvem bruger dem og til hvad - magt • Se dem som historiske fænomener – udvikling og herkomst • Se på begreberne i forhold til læring Etisk: Hvad er det gode? Politisk: Hvordan opnår vi det gode? Pragmatisk: Hvad er mest effektivt i kontekst? Økonomisk: Hvad kan bedst betale sig? Prioritering: Hvilke kompetencer er relevante? Uddannelseog læring: Hvordan tilegnes de Output: Noget der kan måles Input: Noget der kan bruges Juridisk: Man får bevis på sine kompetencer Status: Bevis vs. personlighed Magt: Hvem vinder kampen om betydningen OSV • Politisk – etisk vision (Fx. Unesco) • Den rummelige skole • Inklusion • Økonomisk – pragmatisk prioritering (Fx. EU & OECD) • DeSeCo-projektet • Fokus på færdigheder – skill gap • Den danske gymnasiereform: • RUC-projektarbejde + kontrol på alt • Forandringerne skyldes at man er blevet ”klogere”: • Demokrati kræver dannelse • konstruktivisme er bedre end behaviorisme • Socialkonstruktivisme er bedre end konstruktivisme • Forandringerne er tilpasning til ”udviklingen”: • Globalisering kræver forandringsparathed • Globalisering og it kræver ICT-literacy • De der ikke følger med bliver tabere • Politisk – etisk vision (Fx. Unesco) • Rummelige skole • Inklusion • Økonomisk – pragmatisk prioritering (Fx. EU & OECD) • DeSeCo-projektet • Fokus på færdigheder – skill gap • Den danske gymnasiereform: • RUC-projektarbejde + kontrol på alt • Ofte uklart - tales der om • Målbare færdigheder, • Higher skills • Dannelsesidealer • Begreberne er essential contested • Dvs. de har en vag kerne der forhandles løbende • Der er kamp om betydningen • Det er det spor jeg vælger • Hjælper til at spørge ind til diskursen • Redskab til meningsforhandling • Afdække og diagnosticere • ”hvad taler vi om lige nu?”

15. Tilbage til begyndelsen – Literacy begrebets udvikling Resultat af udvikling af demokratisk ideal Hvad man skal magte for at deltage som borger? Deltage som borger i samfundet Kommunikere refleksivt – forstå og anvende ideer og muligheder handle i kompleks praksis Kommunikere med andre Fortolke og konstruere Meningsforhandle Produkt af Samfundets evolution - øget kompleksitet Hvad man skal magte for at håndteres øget kompleksitet? Bruge sproget lytte og tale (forstå en besked) Læse Skrive Taksonomi-skala Hvad man skal kunne for at være dygtig? Læringsproces Kompetence-trin Formål Læringsmål

16. Tilbage til begyndelsen – Formål og læringsmål Deltage som borger i samfundet Kommunikere refleksivt – forstå og anvende ideer og muligheder handle i kompleks praksis Kommunikere med andre Fortolke og konstruere Meningsforhandle Bruge sproget lytte og tale (forstå en besked) Læse Skrive Svagt defineret Essentially contested concept Kompetencer Formål - ide Vision Hvad ønsker vi at opnå? Læringsmål Målbare fænomener Milepæle Hvor er vi i forhold til opnå formålet? Man kan tale om kompetencer og færdigheder som BÅDE FORMÅL og LÆRINGSMÅL Færdigheder Klart defineret Well-defined concept Færdigheder Kompetencer Svagt defineret Essentially contested concept

17. Tilbage til begyndelsen – Literacies og kompleksitet LÆRINGSPROCES - kompetencetrin Deltage som borger i samfundet Kommunikere refleksivt – forstå og anvende ideer og muligheder handle i kompleks praksis Evnen til digital transformation Bruger/aktør/producent Kommunikere med andre Fortolke og konstruere Meningsforhandle Producere Repetoire af digital uses Bruge sproget/ virkemidlerne Bruge sproget lytte og tale (forstå en besked) Basal literacy of tools and representation Basal digital kompetence Læse Skrive Tool literacy Kende til sproget/ Kende til virkemidlerne Kende til produktion Anvende virkemidlerne Literacy of representation Bruger perspektiv • Forstår • Adgang til mediet • Mediebrug • Brugeradfærd Formål Læringsmål Svagt defineret Kompetencer Multimodal kompetence Digital kompetens Klart defineret Færdigheder Information literacy Literacy of representation Aktør perspektiv _ Kompetencer Svagt defineret Taksonomi

18. Tilbage til begyndelsen - Kompetencetrin Deltage som borger i samfundet Kommunikere refleksivt – forstå og anvende ideer og muligheder handle i kompleks praksis Kommunikere med andre Fortolke og konstruere Meningsforhandle Bruge sproget lytte og tale (forstå en besked) Læse Skrive KOMPETENCETRIN Formål Læringsmål Kompetencer Ekspert Kyndig Kompetent Øvet begynder Novice KONSEKVENS: Alle literacies kan gennemløbe trinene fra novice til ekspert: Man kan være NOVICE iDigital transformation Man kan være EKSPERT i Basaldigital kompetence Færdigheder Trial and error Learning by doing Reflekteret ændring af strategi Ændre forudsætningens forudsætning (innovation) Kompetencer Taksonomi

19. Tilbage til begyndelsen – Diskurser og magtkamp Pragmatisk-økonomisk diskurs Erhversorganisationer Politisk-liberalistisk diskurs Filling the knowledge gap LÆRING Taksonomi Formål Læringsmål Dannelsesdiskurs politisk-etisk diskurs KOMPETENCETRIN - LÆRING Formål Læringsmål konstruktivistisk og social konstruktivistisk pædagogik og læringsteori HELHEDSORIENTERET DISKURS KONSEKVENS: Magtkamp om begrebernes betydning Juridisk diskurs summativ evaluering Taksonomi

20. Digtal kompetanse. Dagsseminar 8.mai 2008 Høgskolen i Finnmark Kompetence – at infange et flydende begrep i konstant bevægelse • Konklusion: • Der er ingen nem løsning på begrebsforvirringen • Vi må hver gang • Identificere – hvad taler vi om? • Identificere – hvorfra taler vi? • Meningsforhandle – nå fælles forståelse • Tid til spørgsmål Karin Tweddell Levinsen Danmarks pædagogiske Universitetsskole – Århus Universitet