Er karakterdannelse en vej for børn og unge med ondt i sjælen?

1. Er karakterdannelse en vej for børn og unge med ondt i sjælen? Nykøbing Falster 25. September 2014 Per Schultz Jørgensen

2. Hvordan har de store skolebørn og unge det? • De fleste store skolebørn synes de har det godt, et godt helbred, trives i skolen • Venner spiller en stigende rolle • i forhold til for 10 år siden dyrker de mindre motion, har mere stillesiddende aktivitet, • De bruger langt mere tid på elektroniske medier • Der er færre rygere, men flere der drikker alkohol blandt de 15-16 årige • Der er en stor minoritet af unge med risikoadfærd • Det drejer sig om 15-20 pct.

3. Aktuelle danske undersøgelser • ”Skolebørnsundersøgelsen” • 11-15 år, 5.000 elever, senest 2010 • ”Unges tryghed og trivsel i Frederiksberg Kommune” • 12-16 år, 1.250 elever, 2008 • ”Københavnerbarometer” • 11-15 år, 12.129 elever, senest 2010 • ”Børn og unge i Danmark, Velfærd og trivsel” • 3-19 år, 6.267 børn og unge, SFI, 2010

4. Børn og unge med problemer • Sociale problemer • Funktionsforstyrrelser som ADHD, Asberger, autisme • Omsorgssvigt • Fysiske handicap • Stress og dårlig trivsel • Symptomer på egentlige psykiske problemer • Skole-faglige problemer • Anden etnisk baggrund kan forstærke problemer

5. Risikogruppen • 1993: ”Risikobørn – hvem er de – hvad gør vi” • 15-17 procent af børnegruppen • Behandlingskrævende • Gråzonegruppen • Midlertidige vanskeligheder • 2002: ”Risikobørn i Danmark” • Samme andel risikobørn • 2010: SFI: ”Børn og unge i Danmark” • Samme andel af risikobørn og unge

6. Et stort pres på børn og unge • De skal leve op til mange forventninger • Have et socialt netværk • Gode resultater i skolen og præstere • De oplever hver dag social konkurrence • Og mange udvikler stress – og lavt selvværd • Og får egentlige symptomer på dårlig trivsel

7. 15 årige, symptomer dagligt

8. Er det en stigende tendens? • Til at ”sygdomsgøre” og diagnosticere • Medicinalindustriens enorme indflydelse • Sociale belastninger – der ikke er aftaget? • Mange familier, der ikke opdrager deres børn • Manglende psykisk robusthed hos mange • En enorm individualisering - Risikosamfund • - med forstærket socialt og kulturelt pres

9. En samfundsmæssig forståelse • Bortfald af normer og forskrifter: Opbrudssamfundet • Svagere social kontrol • Familiens svækkede betydning på opdragelsen • Individualisering og krav om ”selvrealisering” • Nye kompetencer • - og nye grupper der ikke magter kravet om at kunne håndtere egne erfaringer

10. De nye familiemønstre • Danmark har tre rekorder på familieområdet • Småbørnsmødre på arbejdsmarkedet • Børn i daginstitution • skilsmisser • Familien har den tid, der er til rest • Aftalefamilien • men familier klarer det forskelligt

11. forældrestil • Diana Baumrind, 1966 Struktur nærhed

12. Dansk undersøgelse af forældrestil Børneforløbsundersøgelsen 2010 6000 børn født 1995, nu 15 år Tre typer af forældrestil Den tolerante og mindre styrende familie: 39 pct. Den autoritative og proaktive familie: 34 pct. Den autoritær-afmægtige familie: 26 pct.

13. Min tilgang • Relationsorientering • karakterdannelse • Forholdet mellem lærer og elev • Vejleder og studerende • Elever i gruppen • Det afgørende: de personlige bånd

14. Hvad er karakter? • Robusthed • Selvstændighed • Modstandskraft • Vedholdenhed • Selvkontrol • Samvittighedsfuldhed • Nysgerrighed • Samarbejdsevne

15. Andre udtryk lidt i samme retning • Dannelse • Personlighed • Selvværd • Selvudvikling • En indre målestok • Karakter handler om det personlige

16. Skumfidus eksperimentet

17. Walter Mischel, Stanford, USA • Første eksperiment 1970 • Børn 4-6 år sidder med en skumfidus på en tallerken • Hvis de kan vente et kvarter med at spise får de en til! • Og de kæmpede med sagen • nogle kunne udsætte og få belønningen

21. Børnene blev fulgt i 20 år • Børn der kunne udsætte klarer sig bedst igennem livet • Større kompetence • Bedre uddannelse • Holder sig fri af risikofaktorer • selvstændighed • Selvkontrol

22. En undersøgelse fra New Zealand • 1037 børn født i Dunedin 1972-73 • Fulgt til de blev 32 år • Graden af selvkontrol i barndommen 3-11 år • Forudsiger sundhed, uddannelse, karriere, kriminalitet, misbrug • Selvkontrol er en selvstændig faktor • Men hvad er selvkontrol?

23. Selvkontrol • At kunne tåle en vis frustration uden at bryde sammen • udsætte en belønning • Tænke lidt langsigtet • Overveje en situation • Kunne vælge fra • Hvornår skal børn kunne det? • Opdragelsen skal hjælpe dem på vej fra de er 3-4 år

24. Hvad er selvstændighed? • Klare opgaver selv • Overholde aftaler • Være mobil i trafikken osv. • Selvstændighed er også noget andet: • Eftertænksomhed • Nysgerrighed • Vedholdenhed • selvkontrol

25. Hvad er kernen i selvet?

26. Men hvad er ”det jeg er” ? • De tilbagevendende selvoplevelser • Troen på at være noget værd • Gentagne bekræftelser fra andre • Oplevelser af at kunne regulere egne følelser og reaktioner • Selvet er dybtliggende mønstre af erfaringer med selvregulering

27. Hvordan styrker man børns karakterdannelse? • Ved at hjælpe børn til at blive bevidste om den • Ved at fokusere på processen – mere end resultatet • Men hvor ligger processen?

28. Læring på en sommerlejr • Løkkefondens DrengeAkademi • 98 drenge på en 3 ugers sommerskole • Faglig indsats, indre motivation og selvregulering • Struktur på dagen • 7 karaktertræk efter Martin Seligman • Selvkontrol, engagement, vedholdenhed, social intelligens, nysgerrighed, taknemmelighed, optimisme • Stor faglig fremgang – og ny erkendelse os drengene

29. Drengene fik en Aha-oplevelse • Det har hjulpet på alle mine problemer – det har været noget af det bedste i mit liv (elev) • …at de syv karaktertræk virkelig gør noget ved de unge mennesker.. Det tror jeg gør, at de virkelig har været parat til at tage imod.. (lærer) • Jeg ved ikke hvad målene er derhjemme, det bliver aldrig forklaret.. Vi snakker aldrig om, hvordan man lærer - derhjemme havde jeg ingen planer og ingen mål (elev) • Det, der er forskellen er, at her bliver du ved, altså (elev)

30. Min vurdering • Mange børn står meget alene med deres tanker om tilværelsen - og dem selv • De er ofte usikre og udvikler lavt selvværd • Derfor opleves opbakning så stærkt • Oplevelsen af ikke at være alene • Og at kunne klare ansvaret • Et selv-boost • Hvad kræver det af pædagogen?

31. Procesorienteret støtte • Gå over broen – og skab kontakt • Afdækning af virkeligheden • Fælles refleksion og • Eksternalisering • Opfølgning

32. Pia er 17 år og lige begyndt • På grundforløbet på social- og sundhedsskolen • En dag vil hun måske også læse videre til sygeplejerske, siger hun • hun bor sammen med mor, stedfar og fire mindre søskende i en tre-værelses lejlighed • Hun synes det er svært at finde tid til sig selv • Undervisningsministeriet: ”Jeg kommer heller ikke i dag” – om støtte af sårbare unge i uddannelse. Håndbogsserie nr. 3, 2010

33. Pia er til tider plaget af • Hun har mange negative tanker om sig selv • Om sit udseende, som hun ikke er tilfreds med • hendes overvægt bekymrer hende • Hun synes de andre i klassen ser ned på hende • Derfor siger hun ikke så meget i timerne • Holder sig ofte for sig selv • Har svært ved at sove om natten • Føler sig udmattet og irritabel • Hun kan ikke koncentrere sig om skolen • synes at verden er ”grå og trist” – og kan pludselig begynde at græde

34. Over broen til Pia • Fortæl om dine tanker • Du fortæller, at du ikke tror din stedfar kan li´ dig – det må være svært – fortæl noget mere om din stedfar, og det du tænker • Du fortæller om din tristhed – hvornår er det, at du især er trist – • Fortæl mig om de gange, hvor du er ked af det

35. Hvad er opfølgning? • ”Den gule flyver” • Allan Simonsen og Anni Lauridsen • Heldagstilbud • Allan fortæller om Johnny • opfølgningspædagogik

36. Professionel kompetence • Faglighed – en dybtgående viden inden for et fagområde • Praktisk kunnen - er evnen til at kunne omsætte sin viden og handle i praksis • Relationsorientering – at kunne arbejde med relationer • Personligt nærvær - vil sige at kunne være indlevende, være konstruktivt tilstede, være troværdig

37. Hvad er sociale relationer? • Sociale kontakter • Sociale netværk • Interaktioner • Tilknytning • Social integration

38. To vigtige begreber • Interaktion • Udveksling • Af genstande • Ord • Venligheder • Snak • Gode råd • Relation • Et bånd af • Følelser • Tillid • Håb • Kærlighed • interesse

39. ”Båndet mellem mig og et andet menneske eksisterer kun i min tanke” ”På sporet efter den tabte tid”

40. Nye krav til lærer og pædagog • Det personlige • Fortællingen • Rammerne og ledelsen • Supervisionen • Det etiske aspekt