HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

1. HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? Tine Egelund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

2. Forløbsundersøgelsen af anbragte børn Foredragets udgangspunkt: • Forløbsundersøgelsen er en prospektiv undersøgelse - børnene følges fremad i deres liv • Børnene følges op ca. hvert tredje år igennem deres barndom, ungdom og tidlige voksenliv • Den langsigtede hensigt er at bidrage til forståelsen af børns udviklingsmønstre og udviklingen af mere målrettede og effektive indsatser over for udsatte børn HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

3. Forløbsundersøgelsen af anbragte børn • Det er en totalundersøgelse af alle børn, født i 1995, som er anbragt, har været anbragt eller senere bliver anbragt uden for hjemmet. • Ved første dataindsamling i 2003, da børnene var 7-8 år gamle gjaldt det ca. 600 børn. • Ved anden dataindsamling, da børnene var 11-12 år gamle, var der 1.072 børn fra årgangen HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

4. De overordnede forskningsspørgsmål i Forløbsundersøgelsen af anbragte børn er: • Hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer kendetegner barnet, dets situation og omgivelser? • Hvilke indsatser/foranstaltninger sættes i værk overfor børnene/de unge? • Hvordan udvikler den enkelte sig i samspillet mellem risiko- og beskyttelsesfaktorer? • Hvordan udvikler den enkelte sig i forskellige anbringelsesformer? • Hvilke forhold adskiller børn og unge, der anbringes i forskellige aldre? • Hvad kendetegner børn, der mod mange odds udvikler sig gunstigt? HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

5. Valg af 1995-kohorten: • Sammenligning af de anbragte børn med et repræsentativt udsnit af anbragte børn i Børneforløbsundersøgelsen (knap 6.000 børn) • Sammenligning af de anbragte børn med en delpopulation af 1995-årgangen, der er socialt dårligt stillet, men ikke anbragt uden for hjemmet. HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

6. Da børnene var 11 år havde vi følgende datakilder: • Kvantitative registerdata, baseret på 1995-årgangen og dens forældre • En kvantitativ undersøgelse via personligt interview med børnene. • En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse til anbringelsesstederne om de aktuelt anbragte børn. • En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse til forvaltningernes sagsbehandlere om skole- og sundhedsproblemer. HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

7. Foredraget omfatter følgende emner: • Forældrenes baggrund: socioøkonomisk, demografisk, etnisk og psykosocialt • Børnenes score på SDQ: et internationalt screeningsredskab for børns psykiske problemer • Børnenes sundhed • Børnenes skolegang • Børnenes fritidsliv • Anbragte børn med etnisk minoritetsbaggrund • Børnenes anbringelsesforløb, herunder stabiliteten i anbringelserne • Hvilke steder anbringes børnene? • Er der et ’fornuftigt’ mønster i kommunernes mange beslutninger om anbringelse og ikke-anbringelse uden for hjemmet? • Hvad adskiller de mindre anbragte børn fra de større? HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

8. DE ANBRAGTE BØRNS FORÆLDREBAGGRUND - DEMOGRAFI HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

9. De anbragte børns forældrebaggrund - socioøkonomi HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

10. De anbragte børns forældrebaggrund - PSYKOSOCIALE PROBLEMER HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

11. BØRNENES SITUATION - SDQ • SDQ er et redskab til screening af børns: • adfærdsvanskeligheder • emotionelle problemer • hyperaktivitet • kammeratskabsproblemer • prosociale adfærd • En samlet score for problemernes styrke HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

12. BØRNENES SITUATION - SDQ HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

13. BØRNENES SITUATION - SYGDOM HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

14. BØRNENES SITUATION – Psykiatrisk sygdom • 20 % af de anbragte børn en egentlig psykiatrisk diagnose • De anbragte børn har ikke en overforekomst af diagnoser i alle sygdomskategorier • Der er en overforekomst af lidelser, der vil vise sig i afvigende eller voldsom adfærd • Kohortens børn har lidelser med mere indadvendte og stilfærdige adfærdsformer • Sammenligningsgruppen har i nogle sygdomskategorier den højeste forekomst af psykiatrisk sygdom HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

15. BØRNENES SITUATION - SKOLE • Knap halvdelen (46 %) af de anbragte børn, modtager almindelig undervisning • Halvt så mange (22 %) får i større eller min­dre udstrækning specialundervisning • En ottende­del (13 %), går på en specialskole • Lige så mange undervises på en intern skole på et anbringelsessted. • Mere end hvert tredje barn har et indlæringsniveau under 4. klasse • Præstationer i dansk, matematik, natur & teknik og engelsk er lavere end blandt jævnaldrende børn. HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

16. BØRNENES SITUATION – FRITID: • Anbragte børn har som helhed væsentligt færre fritidsaktiviteter end andre børn • 29 % af de anbragte og 14 % af de jævnaldrende går ikke til nogen fritidsaktiviteter Omfanget af fritidsaktiviteter beror bl.a. på, hvilket omsorgsmiljø barnet bor i • Børn uden ugentlige skemalagte fritidsinteresser er overrepræsenteret blandt hjemgivne børn og børn anbragt på institution eller opholdssted • Børn i familiepleje har fritidsinteresser på lige fod med andre børn HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

17. BØRNENES SITUATION - SLÆGT OG NETVÆRK • Anbragte børn oplever et tab af slægt og netværk, idet de mister kontakten med forældre, søskende, bedsteforældre og den videre slægt. • 28 % af de anbragte børn får ikke besøg af deres fædre • 10 % af de anbragte børn får ikke besøg af deres mødre • Relativt få (3 %) ser deres søskende oftere end et par gange om måneden • Kun 6 % af de anbragte børn ser slet ikke deres bedsteforældre • Besøg af kammerater og venner afhænger af børnenes omsorgsmiljø HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

18. SÆRSKILT OM ETNISKE MINORITETSBØRN • Etniske minoritetsbørn,10-11 år, bliver i mindre omfang anbragt uden for hjemmet end deres andel i befolkningen • Andelen af efterkommere adskiller sig ikke fra deres andel i befolkningen • Det er indvandrere, der er underrepræsenterede blandt de anbragte 11-årige • Vi kan ud over ’rene’ indvandrere og efterkommere også identificere • ’Blandede’ børn adskiller sig ikke fra de danske anbragte børn HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

19. STABILITET I ANBRINGELSERNE • De 11-årige anbragte børn har oplevet en relativt høj grad af stabilitet i deres anbringelser • 88 % af børnene højst har været anbragt to steder • Der er en andel på 12 %, hvor graden af ustabilitet er høj (snbrsgt tre eller flere steder) • 71 % af børnene haft højst to omsorgsmiljøer. • Den stærkeste prædiktor for ustabilitet er varigheden af anbringelsen HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

20. Anbringelsesstederne: • Familiepleje er i alle aldre (0-11 år) den mest anvendte anbringelsesform. • 14 % af de 11-årige anbragte børn er i slægts- eller netværkspleje. • Børn, anbragt som følge af egne problemer, er i højere grad på døgninstitution eller socialpædagogisk opholdssted • Børn, anbragt som følge af overgreb, er i mindre grad anbragt i slægts- og netværkspleje HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

21. ER DER FORNUFT I ANBRINGELSESMØNSTRENE? • Det styrende princip er børnenes egne skader frem for forældrenes vilkår • Børn i familiepleje: små og danske børn med de allermest udstødte mødre. Børnene er ikke nødvendigvis selv de mest skadede. • Børn på institution: Mødrene er lidt bedre stillet, men børnene har en høj forekomst af psykiatrisk lidelse. • Børn på Socialpædagogiske opholdssteder: Både de mest belastede forældre og de mest psykiatrisk belastede børn. Børnene har været anbragt længe, har været anbragt flest gange og i flest omsorgsmiljøer. • Hjemgivne børn: Forældrene er lidt bedre stillet, men børnene har en mindre psykisk belastning. Der er en signifikant overforekomst af etniske minoritetsbørn. • Sammenligningsgruppens børn: Mødrene har oftere uddannelse og er i arbejde, de er sjældnere enlige og har færre psykiatriske lidelser. Børnene er mere psykiatrisk belastede end børnene i hjemgivelsesgruppen. HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

22. STØRRE ANBRAGTE BØRN • Der er en tendens til, at færre mødre til de større børn er enlige • Der er forskel på mødrenes uddannelsesniveau. 10 % af mødre til anbragte børn op til 7 år har en erhvervsuddannelse, 17 % af de 7-12-åriges mødre har det, mens 33 % af de 13-17-åriges mødre har erhvervsuddannelse. • 38 % af de 13-17-åriges mødre er i arbejde. For børn op til 7 år gælder det ca. 8 % af mødrene, og fra 7-12 år har 17 % af mødrene beskæftigelse. HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

23. Større anbragte børn - demografi HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

24. Større anbragte børn - socioøkonomi HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

25. Større anbragte børn - socioøkonomi HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

26. Socialpolitiske perspektiver • Forældre til de mindre anbragte børn er en ekstraordinært belastet gruppe • Der skal en intensiv og vedholdende indsats til, hvis der skal ske forandringer • Forældrenes situation fra 2003 til 2007 stort set er uforandret. • De 11-årige anbragte børn har store helbredsmæssige, psykiske, sociale og skolemæssige problemer. • Problemerne kræver ekstraordinære indsatser i barnets eget hjem, på anbringelsesstedet og i skolen • Anbringelse uden for hjemmet vil ikke være nok til at forbedre børnenes udviklingschancer • Børnenes situation er ikke ændret til det bedre over en fireårig anbringelsesperiode • Anbringelsesforløbene for børn anbragt mellem 0 og 11 år ser overvejende stabile ud • Der er et klart mønster i, hvem der anbringes/ikke anbringes, hvem der anbringes hvor, og hvem der hjemgives • Forældre til børn, der anbringes første gang før 13 år, og forældre til børn, der anbringes første gang senere, er ikke identiske grupper. • De sent anbragte børns forældre/mødre er mere ’almindelige’ • Alle forældre til anbragte børn har dog en dårlig social situation HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?