Peter Nedergaard: Undervisning i ”Videnskabsteori, Undersøgelsesdesign og Kildekritik” den 3. september 2009

1. Peter Nedergaard: Undervisning i ”Videnskabsteori, Undersøgelsesdesign og Kildekritik” den 3. september 2009

2. Dagsorden: 1)Kilders slægtskab • Første/andenhåndskilder • Primær/sekundærkilder • Komparativ kildeanalyse 2) Ophavsperson- og situation • Anvendelsen i undersøgelser og opgaver • Begrebet tendens 3) Helmuth-Nyborg-sagen • Sagens forløb • Konference-instituttet • Forskeren og medierne • Bogens rolle i forskningen • Hvem sikrer forskningsmæssig kvalitet • Fagtidsskrifternes rolle i forskningen

3. Kilders slægtskab • Første-/andenhåndskilder: • Sondringen gælder alt materiale, selv om førstehåndskilden ikke mere eksisterer. • Førstehåndskilden = den originale kilde. • Andenhåndskilden = kilden, som er en afskrift, eller som genfortæller andres oplevelser, udsagn eller lignende. Uanset, hvor mange led der er mellem originalen og den givne kilde. • En kilde kan sagtens indeholde både første- og andenhåndskildeudsagn. Fx noget selvoplevet og noget fortalt. • Ved levnsslutninger er en given person altid førstehåndskilde til egne produkter (fx en plakat), selv om kildens indhold er andenhånds (fx en politikers budskab på plakaten).

4. Primære/ sekundære kilder: Svarer ikke til opdelingen i første- og andenhåndskilder. Inddelingen i første-/andenhåndskilder er fast. Inddelingen i primære/sekundærekilder beror på problemformuleringen. Der er tale om en løbende proces, hvor kategoriseringen hele tiden bør genovervejes. En primær kilde er den kendte kilde, som er tættest på undersøgelsens emne. Dvs. enten førstehåndskilden eller en kilde, som bygger på andre kilder, vi ikke har adgang til. Ofte gælder det, at vi ikke har adgang til førstehåndskilder. Det gælder ikke mindst i politologiske analyser.

5. Primære/ sekundære kilder: • En sekundær kilde er en kilde, der bygger sin viden på andre kilder, der også er tilgængelige. • Kategoriseringen i primære/sekundære kilder kan bruges på både levn og beretninger. • Kategoriseringen i primære/sekundære kilder anvendes ofte anderledes i samfundsvidenskaberne. • Her er primære kilder ofte data, som forskeren selv har produceret, mens sekundære kilder er data, som forskeren ikke selv har produceret. • Denne kategorisering er ikke heldig, hvis det drejer sig om at få fat i primærkilden, for ifølge denne definition kan en primærkilde (fx et ringe interview) sagtens være ringere end sekundærkilden (fx et fyldigt referat af samme hændelse). • Godt råd: En sekundær kilde kan aldrig understøtte en primær kilde. (En løgn bliver ikke mere sand af at blive genfortalt. Joseph Goebbels havde ikke ret!).

6. Komparativ kildeanalyse = Metode til at kategorisere kilderne i forhold til begrebsparret første-/andenhåndskilder og primær-/sekundærkilder. A kilde til B kilde til C kilde. A kilde til B kilde og C kilde – muligvis gensidig påvirkning mellem B kilde og C kilde. A kilde og B kilde til C kilde – muligvis A kilde og B kilde i gensidig påvirkning. A kilde og B kilde opstået uafhængigt af hinanden i samme kontekst. Hvad sker, hvis kilde A forsvinder? – Svar: Det ændrer ikke kategoriseringen i første-/andenhåndskilder, men det ændrer kategoriseringen i primære/sekundære kilder. Godt råd: Overvej altid dette kildeslægtskab i opgaver.

7. Ophavsperson og -situationen • Producenten af en kilde kaldes i kildekritikken for en ophavsperson (kan også være ophavspersoner/organisation). • I praksis er det ofte ikke muligt at drage et skarpt skel mellem forhold, der hører til begrebet ophavssituation og forhold, der hører til begrebet ophavssituation. • Ophavspersonen har en bestemt forståelseshorisont. Derfor indeholder alle kilder også en tendens. Ophavspersonen har som regel en eller anden interesse i emnet. • For at forstå en kilde skal man derfor inddrage forhold vedrørende ophavspersonen og ophavssituationen.

8. Gode råd ved undersøgelser/opgaver: • Udover ophavspersonen er det altid vigtigt at overveje, hvem der ikke kommer til orde på grund af andres hegemoniske magt/ strukturmagt. • Derfor altid sørge for at interviewe de tavse. • Samtidig være opmærksom på at undgå, at selve undersøgelsen (fx interviews eller deltagerobservation) påvirker kilderne. • Fx hvis folk tvinges til at mene noget om noget, som de reelt ingen mening har om. • ”Fluen på væggen” er idealet.

9. Gode råd ved undersøgelser/opgaver: • Anvendt også altid kilder fra forskellige ophavspersoner med indbyrdes forskellige ophavesituationer. • Dermed kan forskellige tendenser inddrages i undersøgelsen. • Når der skal vælges kilder ud fra problemformuleringen, bør der altid være stor spredning i kildernes ophavspersoner og ophavssituationer. • Der gør undersøgelsen mere nuanceret. • Det skaber også grobund for generalisérbarhed, dvs., at der kan drages slutninger vedrørende ikke-undersøgte medlemmer af populationen.

10. Begrebet tendens: Alle kilder indeholder en tendens, som har stor betydning for, hvordan kilderne anvendes = farvning af udsagn, selektion i sprogbrug og indhold. Litteraturvidenskaben: En tekst har en overflade (= kildens umiddelbare budskaber og referencer til virkeligheden) og en undergrund (= ophavspersonens fortolkning af denne virkelighed). Tro altid, at folk/kilder/ophavspersoner lyver, indtil det modsatte bevist. = Man tvinges til at stille kritiske spørgsmål til kilderne om, hvorfor kilderne siger og ser ud, som de gør. = Mistankens hermeneutik = kritisk læsemåde.

11. Helmuth Nyborg-sagen • Sagens relevans: • I Helmuth Nyborg-casen, hvis dokumenterne findes i kompendiet i VUK, behandles en række af de problemstillinger, som senere udfoldes i faget. • Sagens forløb: • 2001 • Professor Helmuth Nyborg, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, fremlægger på en international konference nogle foreløbige undersøgelsesresultater udviklingen af børn og unges intelligens opdelt på alder, køn m.v. – Den såkaldte G-faktor, som er et samlet mål for intelligens. Det sker i form af nogle figurer, tabeller og lignende.

12. Helmuth Nyborg-sagen • BOKS. G-FAKTOR • = General Ability Factor • G-faktoren er en anvendt målestok blandt visse psykologer, som er baseret på en lang række forskellige tests (et såkaldt test-batteri). • = resultaterne af 10-15 forskellige problemløsningsopgaver, som også kaldes intelligensprøver • Er baseret på en undersøgelse af børn i alderen 8-18 år med udgangspunkt i en skole i Skanderborg. Undersøgelsen har fundet sted siden 1976. Muligvis indtil 1990. Muligvis også herefter. • En LONGIDITUNAL (længdeundersøgelse) undersøgelse, som anbefales, når det er muligt. • Undersøgelsen viser tilsyneladende som et af dens resultater, at drenge/mænd er ca. 7 % mere intelligent (målt som G-faktoren) end piger/kvinder.

13. Helmuth Nyborg-sagen • BOKS. KONFERENCE-INSTITUTTET • Internationale konferencer er et meget vigtigt institut i forskningen. Her mødes fagfæller en gang om året eller en gang hvert andet år. Ofte knyttet til faglige selskaber på nordisk, europæisk, amerikansk eller globalt niveau. • Fx Nordic International Studies Association (NISA), American Political Science Association (APSA), European Union Studies Association (EUSA). • Normalt fremlægges på disse konferencer et såkaldt paper, dvs. 7-10.000 ord med et bestemt format. Men man KAN også fremlægge foreløbige undersøgelsesresultater, som imidlertid efterfølgende forventes at føre til et videnskabeligt paper, der kan indsendes til et tidsskrift.

14. Helmuth Nyborg-sagen • 2002 • Politiken får nys om de foreløbige resultater og laver et interview. Der opstår tilsyneladende i den forbindelse en misforståelse, så der kommer til at se ud som om, Helmuth Nyborg mener, at mænd er 27 % mere intelligente end kvinder. Nyborg er også i de elektroniske medier, hvor han fastholder resultatet, men nævner at der kun er en forskel på 7 %.

15. Helmuth Nyborg-sagen • 2002 • Politiken får nys om de foreløbige resultater og laver et interview. Der opstår tilsyneladende i den forbindelse en misforståelse, så der kommer til at se ud som om, Helmuth Nyborg mener, at mænd er 27 % mere intelligente end kvinder. Nyborg er også i de elektroniske medier, hvor han fastholder resultatet, men nævner at der kun er en forskel på 7 %.

16. Helmuth Nyborg-sagen • BOKS. FORSKEREN OG MEDIERNE • Hvornår i forskningsprocessen skal en forsker acceptere at gå i medierne? • Skal der forelægge en videnskabelig artikel i et internationalt tidsskrift (den mest accepterede forskning)? • Hvor mange forskere overholder dette krav? • Incitamentet til at udtale sig til pressen: Universitet presser på for at få forskere til at udtale sig – er en del af deres profilering og kamp om de studerende. Nogle steder udløser det tillæg.

17. Helmuth Nyborg-sagen • 2003 • Nogle af resultaterne af nyborgs forskning offentliggøres i bogen ” The Scientific Study of General Intelligence: Tribute to Arthur Jensen” by Helmuth Nyborg (Editor). Pergamon. • Hvad er det for en bog? • En slags festskrift • Med Nyborg selv som redaktør • Ikke bog et af de store universitetsforlag

18. Helmuth Nyborg-sagen • BOKS. BOGENS ROLLE I FORSKNINGEN Bøger er ikke så anerkendt i samfundsforskningen, som de var tidligere. Det skyldes, at kravet om fagfællebedømmelsen (peer-review) har vundet frem. Hænger sammen med internationaliseringen af forskningsverdenen. Især et festskrift, som ofte er helt uden peer-review, rangerer lavt på forskningsranglisten. Det højest rangerende forskningsprodukt er en peer-reviewed fagartikel i et internationalt fagtidsskrift, især et højt rangerende fagtidsskrift. Mest prestigefyldte bøger udgiver på de prestigefyldte universitetsforlag: Oxford University Press, Harvard University Press osv.

19. Helmuth Nyborg-sagen • 2003 • Det klages over Nyborg til det såkaldte Praksisudvalg på Aarhus Universitet. • Klagen drejer sig om, at Nyborg ifølge klageren ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for sine resultater.

20. Helmuth Nyborg-sagen • BOKS. HVEM SIKRER FORSKNINGSMÆSSIG KVALITET? • Den enkelte forskers ansvar er afgørende. • Hertil kommer kolleger via interne workshops, seminarer osv. • Institutlederen har også et formelt ansvar. • Hvert universitet har nedsat et udvalg til behandling af spørgsmålet. • Herudover kan der nedsættes særlige ad hoc-udvalg til behandling af sager. • Endelig har forskningsministeren nedsat en række udvalg om området i form af ”Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed”.

21. Helmuth Nyborg-sagen • 2004 • Praksisudvalget på Aarhus Universitet giver Nyborg en mild næse. • 2005 • Nyborg offentliggør en artikel i et internationalt fagtidsskrift. Artiklen er begrænset til 6000 ord

22. Helmuth Nyborg-sagen • BOKS. FAGTIDSSKRIFTERS ROLLE I FORSKNINGSPROCESSEN • Internationale fagtidsskrifterne har de seneste mange år vundet frem som det mest prestigefyldte medium for publikation af forskningsresultater. Er sket på bekostning af forskningsrapporten, bogen, bogkapitlet, kronikken og hvor man ellers kunne forestille sig at publicere forskningsresultater. • Fagtidsskrifter deles i dag op i A-B-C og D-tidsskrifter. De inddeles på baggrund af følgende kategoriseringer (i jargonen kaldet ”ranking” eller ”rating”). • A State of the art tidsskrift med stor international gennemslagskraft. • B Meget godt tidsskrift med international gennemslagskraft. • C Godt tidsskrift med regional gennemslagskraft. • D Tidsskrift med mindre end regional gennemslagskraft • Studerende kan frit down-loade tidsskriftartikler. Foretræk A og B-tidsskrifter!

23. Helmuth Nyborg-sagen • 2005 • Institutlederen på Nyborgs institut anmoder om, at der nedsættes et fagligt udvalg til bedømmelse af Nyborgs forskning vedrørende den verserende sag. • Institutlederen har ifølge styrelsesloven et ansvar for forskningens kvalitet på vedkommendes institut. • Dekanen på det samfundsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet imødekommer anmodningen og nedsætter et såkaldt sagkyndigt udvalg. • 2006 • Det sagkyndige udvalg afgiver en lang kritisk rapport til universitetet. Nyborg afgiver i to omgange kommentarer hertil. • Nyborg fritstilles på baggrund heraf af dekanen. • Nyborg klager over dekanen til Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed under Forskningsministeriet.

24. Helmuth Nyborg-sagen • 2007 • Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed behandler sagen og tager udgangspunkt i, at der ved uredelighed forstås ”en forsætlig eller groft uagtsom adfærd i form af forfalskning, plagiering, fortielse eller lignende.” • Forhold, der kan være omfattet af bestemmelsen er bl.a. • Uoplyst, usædvanlig og vildledende anvendelse af statistiske metoder • Uoplyst, ensidig eller forvreden fortolkning af egen resultater og konklusioner • Udvalget kan behandle sager, hvis man ønsker at blive renset for påstande om videnskabelig uredelighed. • 2007 • Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed finder det ikke dokumenteret, at Nyborg har udvist uredelighed.

25. Næste gang • Onsdag den 9. september 2009: • Argumentationsanalyse + Helmuth Nyborg-sagen fortsat • Torsdag den 10. september: Kildeværdi + Helmuth Nyborg-sagen fortsat