Tendenser der modarbejder 95 pct. målsætningen og fører til øget polarisering

1. Tendenser der modarbejder 95 pct. målsætningen og fører til øget polarisering • Forventningseksplosion – alt skal være godt • Flere unge farer vild i en ekspanderende ungdomsfase • En opdragelseskultur under forandring – fra forældre til coach/supporter • Polarisering • Nye marginaliseringsformer – maveplaskerne og industriarbejderne Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

2. Hvordan er dit liv lige nu – sådan alt i alt? • 83,3 %: ’godt’ eller ’meget godt’ • 13,6 %: ’hverken godt eller dårligt’ • 3,1 %: ’dårligt’ eller ’meget dårligt’ (Trivselsprojektet, CeFU, igang) Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

3. Flertallet af unge i DK er glade for deres ungdomsliv De fleste har et godt forhold til deres forældre– mere risikoadfærd blandt de, der ikke har det De fleste har gode sociale relationer til jævnaldrende– mere mistrivsel blandt de, der ikke har det De fleste er trygge i fritiden både i byrum & på nettet– men en del har oplevet trusler eller værre mobning De fleste unge giver selv udtryk for, at de trives Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

4. Minoritet, især drenge, har tegn på (udadvendt) mistrivsel:alkohol, stoffer, kriminalitet osv. Minoritet, især piger, har tegn på (indadvendt) mistrivsel:kropsrettet, selvskade, stress, lavt selvværd, nedtrykthed osv.(diskrete problembærere) Kønnene nærmer sig dog hinanden i problemadfærd Svært at tale med andre om personlige problemer & mistrivsel – og især for dem der har mest brug for det Unge i gråzonen mellem trivsel og mistrivsel Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

5. Uddannelsesvalget er svært& opleves som et pres for mange unge Der er jo mange jobs man kan være i dag. Jeg er helt blank. Der er så mange fag, kreative fag. Tømrer, snedker, murer, du kan bare blive ved derudaf. Tegner. FUCK Niklas 17 år Hvad er den største udfordring i dit liv? Skolen og tanken om at jeg i en alder af 16 år skal bestemme hvad jeg vil resten af mit liv. Pige 16 år Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

6. Unge der udfordrer • Unge der står af videnssamfundet • Unge der er ’svære at nå’ • Unge med uddannelsesfremmede baggrunde Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

7. Risikomarkører for unge i farezonen • Unge der oplever at være ensomme • Unge hvis far ved lidt om uddannelse • Unge hvis faglige standpunkt er svagt • Unge med lang transport til uddannelse • Unge der er tilbøjelige til at vælge 10 klasse Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

8. Hvem går unge til, hvis de harpersonlige problemer • (Trivselsprojektet, CeFU, igang) Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

9. Hvad kan vi gøre for at få (endnu bedre??) kontakt til de unge der har brug for hjælp? Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

10. I dialog med gråzoneunge • Fokus på de unges uddannelsesdeltagelse – ikke på deres problemer (det fælles tredje) • Skab dialog med unge om ungdomslivet krav og udfordringer, fx krav om at være og fremstå som en succes • Fokuser på den sociale integration og kvaliteten af unges relationer • Vær opmærksom på unge, der aldrig er med i de sociale sammenhænge, der er i og udenfor uddannelsessammenhængen • Fokus på kvalificering af (alle) unge til at tackle skift i ungdomslivet er nødvendigt • Vær opmærksom på om unge har andre unge og voksne,de kan snakke med hvis de har problemer eller er kede af det Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

11. Hvad kan gøres i relationen? • Hav blik for adfærdsændringer • Tag initiativ til kontakt • Skab et rum for dialog • Stol ikke blindt påforældrene Noemi Katznelson, nka@dpu.dk