120 likes | 206 Views
Fra kontrolforløb til opfølgningsforløb: M ere kvalitet for pengene?. Enhedschef Søren Brostrøm Sundhedsstyrelsen. Baggrund. Specialisering Dokumentation Retningslinjer Ventetidsgarantier Optimerede forløb. Forløb. 2007-2009: Kræftpakker version 1 2011-2013: Kræftpakker version 2
E N D
Fra kontrolforløb til opfølgningsforløb: Mere kvalitet for pengene? Enhedschef Søren Brostrøm Sundhedsstyrelsen
Baggrund • Specialisering • Dokumentation • Retningslinjer • Ventetidsgarantier • Optimerede forløb
Forløb • 2007-2009: Kræftpakker version 1 • 2011-2013: Kræftpakker version 2 • 2009: MTV vedr. kontrolforløb for gynækologisk cancer • 2012: Forløbsprogram for rehabilitering og palliation • Gode faglige retningslinjer for udredning og behandling • Efterforløbet fragmentarisk beskrevet i pakkeforløb
Opfølgningsprogrammer • Sparsom evidens for opfølgning • Variation på tværs af landet • Ressourcetungt • Uopfyldte patientbehov, ønske om klarhed og ensartethed • Kan vi få mere kvalitet?
Proces • 14 arbejdsgrupper,, ca. 20 opfølgningsprogrammer • Gruppe A (brystkræft, urologiske/mandlige kræftformer, gynækologiske kræftformer) • Gruppe B (kræft i blære og nyre, kræft i hjernen, sarkomer i knogle og bløddele) • Gruppe C (hoved-halskræft, lungekræft, kræft i øvre mave-tarm, kræft i øjne og orbita) • Gruppe D (hæmatologiske kræftformer, kræft i tyk- og endetarm, kræft hos børn, modermærkekræft) • Repræsentanter fra SST, regioner, DSAM, DMCG og DASYS
Generiske anbefalinger • Opfølgning, ikke ’kontrol’ • Tilbud bør være fagligt baserede og ensartede • Indsatsen skal differentieres, når det er relevant • Dialog med patienten og individuel behovsvurdering • Sundhedsfaglig vurdering af behov for opfølgning, og hvilke indsatser der evt. skal tilbydes
Formål med opfølgning • Identificere behandlingsbehov, senfølger m.m. • Finde resttumor, recidiv, sekundær tumor • Rehabilitering og palliation • Information, støtte til selvuddannelse m.v. • Psykosocial og eksistentiel støtte
Kvalitet i opfølgningsindsatsen • Stratificering ift. sygdomsstadium, prognose eller behandling • Beskrivelse af faglige indsatser målrettet ift. stratificering • Evidensniveau for indsatserne • Tilrettelæggelse af programmet for den enkelte patient • Beskrivelser af mulige senfølger • Rehabillitering og palliation
Patient-oplevet kvalitet • Stratificering: behov for opfølgning? • Samlede situation: komorbiditet, socialt, ressourcer • Pilotafprøvning i UK for kolorektalkræft • 45 % kan stratificeres til self-management • Flertallet overgår til self-management efter 1 år
Dialog og patientinddragelse • Forløb tilpasset individuelle hensyn: derfor ikke ens for alle • Opfølgning ikke altid forlænger overlevelsen • Entydig og hurtig kontaktmulighed ved nye symptomer • At iværksætte rehabilitering og palliation
Organisatorisk kvalitet • Opgavefordeling • Mellem fagprofessionelle • Mellem sektorer • Ansvarsplacering • Tidsforløb - angivelse af start- og slut-tidspunkt • Koordination mellem afdelinger og sektorer • Senfølger • Komorbiditet, samlede helbreds- og sociale situation
Det videre forløb • Kræftstyregruppe og Task Force • Implementering: kulturskifte! • Kommunikation: patienter, pårørende og fagfolk