Demokratiske forventninger og politisk deltagelse

1. Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Oplæg til Nordisk Ministerråds konference om Demokratiets fremtid i informationssamfundet Reykjavik 26.-27. august 2004 Lars Torpe

2. Demokratiske udfordringer • At håndtere de gennemsigtighedsproblemer, som en langt mere kompleks styring skaber. • At håndtere den fragmentering, der er sket af politikdannelsen. • At skabe nye forbindelseslinjer mellem myndigheder og borgere som delvis erstatning for de ”gamle” kanaler. • At udnytte potentialer i form af større selvbevidsthed og øget kompetence blandt borgerne. • Anvendelse af IKT: • større åbenhed og mere gennemsigtighed, • større dialog. Lars Torpe

3. ”Skuffede forventninger”: • Den store mængde information skaber ”informationsuoverskuelighed”. Mere information fører ikke nødvendigvis til større indsigt. • Kommunikationen på nettet er fragmenteret og forstærker det ovennævnte fragmenteringsproblem. • Netdeltagelsen er flygtig og lever ikke op til de kriterier, der må sættes for ”god dialog”. • Den politiske netkommunikation føjer ikke noget nyt til den demokratiske proces. Der skabes ingen ”digital merværdi”. Lars Torpe

4. Udbud og efterspørgsel efter demokratiske nettjenester Udbud 1: Åbenhed og information. Pct-andele. Kilder: Torpe, Lars & Jeppe Nielsen. Åbenhed og dialog. En vurdering af kommunernes hjemmesider 2002. Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 3 pp. 191-206. Torpe, Lars & Jens Ulrich (2004). Åbenhed og borgerdeltagelse via IKT pp. 149-178 i Dirckinck-Holmfeldt et.al. (red). Det Digitale Nordjylland – IKT og omstilling til netværkssamfundet? Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Mulvad, Nils & Mikkel Toftlund (2004). Rapport om elektronisk åbenhed hos danske kommuner – amter og statslige institutioner. Dansk Institut for Computerstyret Journalistisk (DICAR). Lars Torpe

5. Udbud 2: Dialog. Pct.andele Kilde: Torpe, Lars & Jens Ulrich (2004). Åbenhed og borgerdeltagelse via IKT pp. 149-178 i Dirckinck-Holmfeldt et.al. (red). Det Digitale Nordjylland – IKT og omstilling til netværkssamfundet? Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Lars Torpe

6. Efterspørgsel: Udviklingen i netadgang samt i det politiske brug af nettet i Danmark. Pct. af alle. * månedligt **ugentligt*** indenfor det seneste år Kilder: Goul Andersen, Jørgen (2003): Over-Danmark og Under-Danmark. Ulighed, velfærdsstat og politisk medborgerskab. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Danmarks Statistik Survey i Hals Kommune 2004 Lars Torpe

7. Forsøg med IT og demokrati i Hals Kommune Høring på nettet om ny kommunestruktur 1) Det demokratiske ”set-up”: -         en husstandsomdelt pjece -         et borgermøde -         annoncering/avisomtale -         en særlig side på nettet med informationer og links -         mulighed for at spørge en ekspert -         en særlig opfordring til ca. 40 personer -         debat på Hals.dk  Lars Torpe

8. 2) Resultater fra høringen om ny kommunestruktur: • I alt 390 indlæg på 1 ½ måned fordelt på 52 personer. • Høringen blev fulgt af 11 procent af de borgere, der har internetadgang. • Af dem siger 62%, at høringen har øget deres kendskab til hvilke muligheder, Hals Kommune har i en fremtidig kommunestruktur, og 34 procent siger, at høringen har bidraget til ændre deres holdning til Hals’s placering i den fremtidige kommunestruktur. • Generel konklusion: Det digitale debat/dialogforum gør en forskel: • Ikke de samme debatemner i den lokale avis og på Hals.dk. • Ikke de samme deltagere i debatten i den lokale avis og Hals.dk. •  Almindelige kriterier for sober debat opfyldt. Lars Torpe

9. Forskellen mellem Hals.dk og de fleste andre kommunale digitale debatfora • Det ”demokratiske set-up” • Kommunalpolitikernes engagement • Formålet med IKT som demokratiinstrument er ikke at øge den politiske deltagelse, men at udvide offentligheden med henblik på a) større kvalitet i offentlig beslutningstagen, b) udvikle/konsolidere en demokratisk kultur i befolkningen. Lars Torpe

10. Krav til det demokratiske ”set-up” • Hvem er målgruppen? • Grundig tilrettelæggelse og evt. udpegning af nøglepersoner. • Grundig annoncering i forhold til målgruppen. • Klar angivelse af formål med høringen, herunder hvilke beslutninger, den skal lede frem til. • Klar angivelse af tidsperioden for høringen. • Engagerede politiske repræsentanter. • Forvaltningen bidrager med informationer. • Debatten ledes af en moderator, som efterfølgende udarbejder en rapport, der tilstilles kommunalbestyrelsen. • De borgere, der ikke er på nettet, gives samme mulighed for information og for at indsende debatindlæg som borgere på nettet. Lars Torpe