Hvilke økonomisk muligheder for omstilling har sygehusene/regioner. . .

1. Hvilke økonomisk muligheder for omstilling har sygehusene/regioner. . . • Strukturreformens finansierings muligheder • Stordriftsfordele • Sygehussammenlægninger • Brugerbetaling

3. Statslige aktivitetspuljer (5%)Prioritering • Implementering af landspolitiske temaer – fx ventelister, diabetes eller cancer • Aktivitetsbestemt finansiering vil utvivlsomt blive brugt til at øge aktiviteten • Intet tyder på en positiv påvirkning af produktiviteten • Baseline vil højst sandsynlighed blive defineret i forhold til eksisterende produktion • Pres på de ydelser der er uden for baseline

4. Hvad siger loven om ’regionernes finansiering’ I Bloktilskud: § 4. En regions udgiftsbehov på sundhedsområdet opgøres som summen af 1) et basisbeløb på 100 mio. kr., 2) regionens aldersbestemte udgiftsbehov og 3) regionens socioøkonomiske udgiftsbehov

5. Hvad siger loven om ’regionernes finansiering’ II Grundbidraget  § 6. Den enkelte kommune betaler et årligt grundbidrag til finansiering af sundhedsområdet til den region, hvori kommunen ligger. Grundbidraget udgør et fast beløb pr. indbygger i kommunen. Stk. 2. Størrelsen af det årlige grundbidrag fastsættes af regionsrådet, … Regionsrådet vil ikke kunne gennemføre forhøjelser af grundbidraget …, såfremt 2/3 af de kommunale repræsentanter i kontaktudvalget modsætter sig denne forhøjelse. Stk. 3. Grundbidraget til sundhedsområdet kan højst udgøre 1.500 kr. pr. indbygger i 2003-pris- og -lønniveau. § 9. For de regioner, der for et budgetår forhøjer grundbidraget … med mere end den forventede pris- og lønudvikling … reduceres statens tilskud, jf. § 3, til den pågældende region. Reduktionen udgør 50 pct. af den del af merprovenuet, der skyldes forhøjelsen ud over den forventede pris- og lønudvikling.

6. Giver et mere ensartet finansiel udgangspunkt • Næppe nogen samlet positivt bidrag til produktivitet Regionalt bloktilskud – ca. 76% Kilde: Indenrigsministeriet

7. Ca. 10% Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering ”De kommuner, der via en effektiv forebyggelses- og plejeindsats nedsætter behovet for sygehusbehandling, belønnes ved, at de skal betale mindre til borgernes sygehusindlæggelser” Men ingen uafhængig analytiker tror på at kommunerne for alvor vil aflaste regionernes sundhedsvæsenet • Men hvis de gør – så vil sygehusene miste DRG finansiering

8. Stordriftsfordele • Giver de større regioner basis for større stordriftsfordele?

9. Produktivitet på amternes sygehuse (2001) og amtsbefolkning Justeret for lands- landsdelsfunktioner Århus Vejle Ringkøbing Frederiksborg Roskilde Københavns Amt Vestsj Storstrøm Nordjylland H:S Ribe Fyn Viborg Sønderjylland Strukturkommissionens hypotese er, at sygehusproduktiviteten stiger med amtets befolkningsstørrelse. X Bornholm Produktivitet på amternes sygehuse, amtsniveau (Strukturkommissionen)

10. <300.000 <300.000 300-500.000 300-500.000 >500.000 indb. >500.000 indb. <300.000 <300.000 300-450.000 300-450.000 >450.000 indb. =L/LD amter >450.000 indb. =L/LD amter Sygehusproduktivitet i amterne efter størrelse - opgjort på forskellige måder Amtsstørrelse I Amtsstørrelse II L/LD justeret produktivitet L/LD justeret produktivitet Ujusteret produktivitet Ujusteret produktivitet Kilde: Strukturkommission (øvre venstre), Øvrige Jes Søgaard

11. Sygehussammenlægninger, EnglandHvad siger litteraturen os • Generelt ikke de forventede gevinster i England ved sygehussammenlægninger (Fulop et. al. 2002) • Men dog stadig besparelser • Dog forsvinde små ved opretholdelse af separate fysiske matrikler

12. Sygehussammenlægninger, NorgeHvad siger litteraturen os • I gennemsnit en 2% reduktion i produktiviteten ved sammenlægninger • Men 6% stigning i Region Østfold fra 1997-98 • 1996-1997: Sammenlægning af 5 sygehuse til en administrativ enhed, og lukning af alt akutberedskab ved 3 af disse sygehuse • Efter 2000 (og efter analyseperioden) blev 2 af sygehusene uden akutberedskab lukke . • 2006 overflytning af alt akutberedskab til et sygehus • Ingen andre parametre viste signifikant effekt • Tagen konkludere, at det er bedre at lade sygehusene være selvstændige, hvis man ikke grundlæggende ændre struktur & henvisningsmønstre/akutberedskaber Kilde Tagen et. al.

13. Efterspørgselssiden Sygdom i befolkningen Befolkningens ”indikationsgrænse” Udbudssiden Ressourcer (bl.a. personale og penge) Produktivitet Prioritering Andre sundhedsøkonomiske muligheder . . .

14. Let eller fri adgang? Data baseret på K.M.Pedersen 2005

15. Brugerbetaling er problematisk? Sammenligning af antal behandlingsepisoder i 'gratis-gruppen’ og 'brugerbetalingsgruppen' i RAND- eksperimentet

16. Konklusion • Indtægter er faste – og aktiviteten skal øges • Kan ikke nedprioritere ”ikke sundhed” • Kan ikke styre en række indsatsområder der defineres af staten • Får øget baseline og mindre residual aktivitet • Finansieringsreformen vil med garanti ikke øge produktiviteten • Færre akutberedskaber kombineret med massive strukturomlægninger kan give besparelser • Ingen gevinst ved delvise lukninger eller fælles ledelse mv. • Hvis staten modarbejder lukninger – så kommer de også til at betale prisen • Svært i det hele taget at se hvordan det kan komme til at hænge samme uden flere penge (evt. øget egenfinansiering)