Idrætsdeltagelse – et frit valg?

1. Idrætsdeltagelse – et frit valg? Oplæg i Hexis den 15. april 2009 Mette Ryssel Dahl pædagogisk sociologi, DPU

2. Disposition • Præsentation af specialet • Udgangspunktet for undersøgelsen • Empiriske fund • Konklusioner • Metodiske overvejelser og valg indenundersøgelsen • Metodiske refleksioner og diskussioner efter undersøgelsen

3. Præsentation af specialet

4. Problemformulering • Hvilken sammenhæng er der mellem sociale positioner og idrætsdeltagelsen i Danmark samt hvilken udvikling har der været på området, siden 1975? • Hvordan kan sammenhængen mellem sociale positioner og smagspræferencer indenfor idrætsdeltagelse, herunder inklusion og eksklusion af idrætsfeltet, undersøges og forklares udfra Bourdieus teorier?

5. Kvantitativ SFIs kultur- og fritidsundersøgelser fra 1975 og 1998 samt SUSY 2000 og 2005 Spørgeskema Overordnet billede af sammenhængen mellem sociale positioner og idrætsdeltagelsen Kvalitativ 6 semistrukturede inteviews Udarbejdet på baggrund af en Bourdieusk metodologi Dispositioner, motiver og tilgange til idrætsdeltagelsen Empirisk tilgang

6. Teoretisk tilgang - Bourdieu • Metodologisk ”ramme” • Flere analyselag / niveauer • Relationelt perspektiv (socialt rum) • Dominansforhold og magtkampe (felter) • Kapitaler - konvertering • Livsstilsteori (empirisk funderet)

7. Udviklingen i Idrætsdeltagelsen SFI-undersøgelserne, 1975 og 1998

8. Udviklingen i Idrætsdeltagelsen SUSY-undersøgelserne, 2000 og 2005

9. Empiriske fund

10. Specialets konklusion • Der eksisterer en social ulighed i forhold til idrætsdeltagelsen, hvor de højere positionerede i større udstrækning er inkluderede • Idrætspræferencer følger bestemte strukturer, som har en sammenhæng med den sociale samfundspostion • Idrætsdeltagelse er ikke et frit valg, fordi habitus spiller en rolle i forhold til forskellige forhold omhandlende idrætsdeltagelsen og tilgangen til idrætten • Idrætsdeltagelse medvirker til at reproducere samfundsstrukturer og den sociale ulighed

11. Metodiske overvejelser og valg indenundersøgelsen

12. Baggrund for metodevalg • Forskningsoversigt • få rapporter om social ulighed i motionsvaner • begrænset antal kvalitative undersøgelser • Undersøgelserne er overvejende udarbejdet ud fra en ’rational choice’ tilgang • Undersøgelsen har til formål at undersøge hvilke strukturer og smagspræferencer, der gør sig gældende i forhold til ’valg’ af idrætsgrene.

13. Det sociologiske forskningsinterview • ÷ Metodemanualer ”the interview can be considered a sort of spiritual exercise...” (Bourdieu 1999: 614)  Mental forberedelse, refleksion og tid for indtagelse af interviewerrollen, bl.a. gennem udarbejdelse af interviewguiden

14. Brudtænkningen • Forskeren • Brud med umiddelbar opfattelse af virkeligheden • Selv-objektivering • Agenten: • Handlinger og ytringer opfattes som ’nødvendige’ og ’fornuftige’, agentens syns-punkt taget i betragtning • Rekonstruktion af bagvedliggende faktorer som strukturerer praktikkerne

15. Interviewerrollen • Deltagende objektiverende • Nysgerrig, åben og opmærksom tilgang for at opnå forståelse - hver historie er unik ”…enter into the distinctive personal history to attempt to gain an understanding” (Bourdieu, 1999: 614 og 625) • Refleksion efter interviewet ”Refleksion og handling kan ikke være samtidige”(Callewaert, 1998: 126)

16. Læremester • Bourdieus anskuelse af en læremester: • Den videnskabelige praksisform må læres ved at praktisere sammen med en læremester, som råder og korrigerer i situationen. • Fælles diskussion og efter-refleksion over metodikken  Testinterview med min læsemakker - fælles refleksion. Udviklende og tryghedsskabende

17. Symbolsk vold • Magtasymmetri mellem interviewer og interviewperson skyldes forskelle i: - kapitalsammensætning - kapitalmængde (eksempelvis symbolsk og sproglig kapital) - køn - alder - social status • Magtasymmetrien bør forsøgt kontrolleret ved at: • forskeren er opmærksom på dette • Interviewpersonens sprog og opfattelser, der danner grundlag for interviewet • Intervieweren underkaster sig interviewpersonens livshistorie  Interviewpersonernes udsagn og ordvalg styrede interviewet (÷ bundet af interviewguiden) – Interviewpersonen konstruerede sig selv

18. Interviewguiden og refleksioner • Intervieweren: Overladt til det intuitive og sin habitus • Semistruktureret interviewguide • Inspiration til spørgsmålsformuleringerne fra andre interviewguides • Indholdsmæssig inspiration fra Bourdieu  Testinterviewet  spørgsmålenes forståelighed  hvorvidt interviewguiden og underkategorierne var dækkende • Inddeling af interviewguiden i temaer

19. Udvælgelse af interviewpersoner SFI-undersøgelsen fra 1998 som inspiration

20. Udvælgelse af interviewpersoner • Bourdieu: Antallet af interviewpersoner er ikke afgørende  6 interviewpersoner: - golfspiller - tennisspiller - svømmer - fodboldspiller - taekwondo-udøver - vægtløfter Ud fra kriterierne om: • Forskellige typer af idrætsgrene • Idrætsgrenes placering i det sociale rum • Idrætsudøverne som en del af delfeltet (idrætsgrenen) • Alder • Køn

21. Udvælgelse af interviewpersoner • Interviewpersoner fundet via mit netværk ’So we left investigators free to choose their respondents from among or around people they knew or people to whom they could be introduced by people they knew. For social proximity and familiarity provide two of the conditions of ‘non-violent’ communication’ (Bourdieu, 1999: 610). • Mulighed for at opnå en større social nærhed og tillidsniveau • Risiko for det totale sammenfald (indforstået kommunikation)

22. Interviewpersonerne i det sociale rum

23. Etiske retningslinjer • Udgangspunkt i Steinar Kvale, 1997 • Anonymitet • Oplysninger om interviewets forløb • Frivillig deltagelse • mv. • Yderligere eksempler: • Gennemsigtigheden overfor interviewpersonerne • Loyaliteten overfor interviewpersonerne

24. Transskribering af interviewene • En fortolkning af udsagnene men… ”Det er en (positivistisk) illusion at præsentationen ville være mere objektiv hvis den ikke blev redigeret” (Callewaert, 1998: 149). • Redigering for forståelsen, som den var ment i den oprindelige kontekst • Transskribering af alle interviewene. • Vanskeligheder med dialekt og talesprog

25. Analyse af interviewene • Bourdieus teorier som metode til systematiske og teoribaserede analyser • Habitus • Kapital • Idrætsfelt • Livsstile (smagspræferencer) • Det sociale rum (sociale positioner og sociale klasser) • Idræt • Forskerens refleksion og korrektion over egen baggrund  Skitseríng af interviewpersonernes og min egen livsbane

26. Metodiske refleksioner og diskussioner efter undersøgelsen

27. Interviewpersoner • Ønskeligt med flere interviews: • Indenfor de udvalgte idrætsgrene – deltagervariationer (ortodoks ><heterodoks) • Flere forskellige idrætsgrene • Ikke idrætsdeltagere • Større spredning og variation i kapitalsammensætning og -volumen blandt interviewpersonerne

28. Habitus som metodisk redskab • Overensstemmelse mellem interviewers og interviewpersonens habitus • Udtrykt i interviewets flow og i sværheden af transkriberingen • Imødekommet ved: • at ”træde i den andens sted” • at opnå kendskab til idrætsgrenen • fordomsfri tilgang

29. Interview som metode • Fokusgruppeinterviews: • flere perspektiver • større refleksion • Påvirkning af hinandens opfattelser • Observation – ikke ekspliciteret • Flere perspektiver på idrætsudøvelsen • Afsløring af implicitte og skjulte forhold

30. Tekniske problemer • ÷ Lyd på interviewet med svømmeren => Ikke mulighed for transskribering • Pointerne og enkelte udsagn nedskrevet • Svømmeren godkendte nedskrivninger • Videnskabeligt betragtet: Forskerens subjektive gengivelser og fortolkninger frem for førstehåndsempiri

31. Interviewguidens indhold • Behandling af interviewpersonens baggrund og forholdet til idrætsgrenen • ÷ Tilstrækkelig belysning af kapitalformer • Yderligere uddybning af livsstile • Yderligere behandling af de distinktive træk, fx: ”Kunne du forestille dig at dyrke boksning?” ”Skal man svede, når man dyrker idræt?”

32. Analyseindholdet • Fokus på livsbetingelser og dispositioner i indholdet og tolkningen af udsagnene. • ”Rigtig” tolkning? • Meget fokus på høj og lav kapitalvolumen frem for forskelle mellem kulturel og økonomisk kapital • Opbakning i andre og lignende undersøgelser - bidrager til undersøgelsernes validitet

33. Metodelitteratur • Bourdieu, Pierre (1994b) ’De tre former for teoretisk viden’ iCallewaert, Staf et al. (red.) Bourdieu, Pierre. Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori. København: Akademisk Forlag, pp. 72-108 • Bourdieu, Pierre & Löic J.D. Wacquant (1996) Refleksiv sociologi – mål og midler. København: Hans Reitzels forlag. • Bourdieu, Pierre (1997a) Af praktiske grunde – Omkring teorien om menneskelig handlen. København: Hans Reitzels forlag. • Bourdieu, Pierre et al. (1999) The Weight of the World. Social Suffering in Contemporary Society. Cambridge: Polity Press. Pp. 607-627 • Bruun, Jens (2008) ’Det kærlige mødested mellem kvantitative og kvalitative forskere bliver ikke overrendt’, Asterisk, april-maj 2008, no. 40, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Pp. 16-17 • Callewaert, Staf (1998) Bourdieu-studier II. København: Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns universitet • Glasdam, Stinne (2004) ’Interview. En diskussion af ligheder og forskelle i Pierre Bourdieus og Steinar Kvales metodeovervejelser’ i Vård i Norden Vol. 24, No. 74. Pp. 42-47 • Kvale, Steinar (1997) Interview: en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels forlag

34. Tak for opmærksomheden! Kontaktoplysninger: Mette Ryssel Dahl E-mail: mettedahl@yahoo.com Tlf. nr.: 28 32 38 36