Tematisk NGO evaluering -folkelig deltagelse og demokratisk udvikling

1. Tematisk NGO evaluering-folkelig deltagelse og demokratisk udvikling Dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslande kanaliseret gennem danske NGOer

2. Processen • Inception- og metodeudviklingsprocess • Interview NGOer i DK • Landebesøg i Etiopien og Ghana • Validering af fakta med landekontorer • Status: udkast til rapport sendt til deltagende NGOer i DK og UM

3. Evalueringsspørgsmål • Hvad er de konkrete resultater af støtten til civilsamfundet i udviklingslande via danske NGOer? • Hvordan bidrager kapacitetsopbygning og partnerskaber til at skabe resultater? • Hvordan bidrager NGOers M&E bestræbelser til at skabe, dokumentere og kommunikere resultater?

4. Evalueringsmetode-DAC • DAC criteria er brugt til besvare spørgsmål om effektiviteten, relevansen og bæredygtigheden af de opnåede resultater • Efficiency i mindre omfang. Spørgsmålet om efficiency står ikke centralt i de danske M&E bestræbelser og der har ikke været afsat ressourcer til at gå i dybden med spørgsmålet i denne tematiske evaluering

5. DAC fort- Impact • Dette har ikke været en decideret impact evaluering • Vi har afgrænset impact til at handle om hvordan NGOernes indsatser har bidraget til fattigdomsbekæmpelse • Inddraget indirekte faktorer (resultatkæden, fattigdomsorientering, tilpasning til nationale indikatorer)

6. DAC forts-Relevans • Relevans som kriterium har været centralt i evalueringen. Det har været muligt at konkludere på relevans • NGOerne har fundet relevante “entry points” ift deres mandater og størrelser og lande kontekst • NGOerne dokumenterer generelt deres valg af ”entry points” (situationsanalyser, pilotprojekter) Mangler stat-civilsamfunds analyser, magtanalyser, baselines.

7. DAC fort- Bæredygtighed • Har været centralt i evalueringen • Civilsamfundet i udv. generelt meget afhængigt af udenlandsk støtte • + De danske NGOer har investeret mere end andre INGOer i kapacitetsopbygning • + Arbejder tæt sammen med lokal forvaltninger • “De små øer”. Arbejder i mindre geografiske områder • Temaet er et langsigtet projekt. Befolkningen bliver utålmodig

8. DAC forts- Effektivitet • Effektivitet er primært behandlet særskilt for de forskellige NGOer • Generelt er NGOerne hver især effektive ift at opfylde de mål de sætter sig • Svært at sige om NGOerne bidrager til at opfylde det overordnede mål om fattigdomsbekæmpelse. Har derfor valgt at bruge en resultskæde til at udkrystallisere og analysere de forskellige trin i processen

9. Resultskæden • M&E ift demokratisk udvikling og folkelig deltagelse • Inspireret af en ODI metode for evaluering af “citizens voice and accountability” • Genkende og anerkende de små trin, processer som resultater, omsættelse af resultater på forsk. niveauer, power cube • Har holdt NGOernes resultater op imod hovedmålsætningerne i den gamle CSS

11. Lande kontekst • Valgt Afrika som ramme • Etiopien og Ghana - ikke en sammenligning, undersøge temaet i meget forsk kontekster • NGOer har åbnet rummet op i begge lande på lokalt niveau • Det nationale niveau mere vanskeligt. Særligt i Etiopien. Forsk vurderinger af situationen i Ghana

12. Kapacitetsopbygning • Danske NGOer har investeret i partnerskaber og i kapacitetsopbygning • Langsigtet investering i organisationsudvikling- et særligt dansk varemærke • Resultatet er at partnerne får legitimitet som repræsentanter for deres målgruppe og medlemmer • Mangel på data

13. Interventions kanaler • Danske NGOer bruger støtte til netværksdannelse, serviceydelser og folkeoplysning som en indgang til fortalervirksomhed • Succes med indgange såsom folkeoplysning baseret på RBA (lokalt niveau) og sektornetværk (nationalt niveau). • Fortalervirksomhed stadig mere en projekt end en systematisk tilgang

14. Ændringer i politikker, praksis, adfærd og magtrelationer • “Contribution vis-a-vis Attibution” • Hvad er merværdien ved de danske NGOere? • Valg af metode og tilgang. Det lange seje træk- bevidstgørelse af udsatte gruppe om deres rettigheder, bygger på legitimitet og specialisering (ift målgrupper) • Bidraget til at disse grupper i højere grad ser sig selv som sociale og politiske aktører

15. Ændringer i politikker, praksis, adfærd og magtrelationer forts. • Bidraget til at de lokale myndigheder i indsatsområder har ændret adfærd og inddrager det lokale civilsamfund • Bidraget til politikformulering primært via de kanaler, som regeringen selv tilbyder • Har dog haft begrænset indflydelse på PRSP processer

16. Udviklingsmål • Fattigdomsbekæmpelse stod mere centralt i den gamle CSS og alle NGOer har haft fattigdomsbekæmpelse som overordnet mål • Indirekte indikatorer såsom fattigdomsorientering ift målgrupper, tilpasning til nationale fattigdomspolitikker • Direkte indikatorer: bedre serviceydelser og flere ressourcer til de fattige kun i mindre omfang

17. Dokumentation, deling og læring • Der er langt fra HQ til partner niveau • HQ har investeret meget i at udvikle M&E systemer • Dokumentation er forbedret i perioden og bruges til læring på landeniveau • De danske NGOer får mest ud af at dele erfaringer med deres internationale netværk