TILKNYTNINGSTEORI PÆDAGOGISK PRAKSIS I ARBEJDET MED BØRN

1. TILKNYTNINGSTEORIPÆDAGOGISK PRAKSIS I ARBEJDET MED BØRN PETER SABROE JANUAR 2013 Niels Peter Rygård aut. cand. psych. www.fairstartglobal.com www.fairstart.net/training www.tilknytningsforstyrrelse.dk www.attachment-disorder.net www.globalorphanage.net

2. Mitarbejdsfelt:Hvordanomsættesforskning i tilknytningtilpraksis? • Hvordanforenes de 3 grupper? • – Omsorgsgivere og dagligeledere: • - Beslutningstagere: • - Forskere: • Når de nu lever hver for sig, harhvert sit sprog, tænkemåde, etc.

3. GRATIS INTERNETUDDANNELSE R FOR PLEJEFORÆLDRE/ institutioner • EUs Leonardo Division ønskedeforslagtilstandarder for uddannelse af omsorgsgivere for anbragte børn, baseretpåafprøvning af et design. • Med støttefraAdoptionsnævnet og Dansk Psykologforening – i samarbejde med Sosumedia - designedeundertegnede en 15 modulersuddannelse i forskningsbaseredemetodertil organisation og praksis i arbejdet med anbragte – med særligtfokuspå de 0-3 årigestilknytning. • Familiepleje/børnehjemslederefraRumænien, Italien, Spanien, Tyrkiet og Grækenlandblevuddannet i programmet i DK, og anvendtedet i deresplejefamiliegrupper/ påbørnehjem med goderesultater. • Uddannelsenertilgængeligpå 8 sprogpåwww.fairstart.net/training og kommerogsåpådansk i projektetFairTrans 2011-13. • Se endviderevideoenpådanskpåwww.fairstartglobal.com

4. TEORI – Hvordanomsættesden tilknytningsbaseredeforståelse i anbringelser? En rækkefaktorer spiller indpåkvaliteten af en anbringelse: • Lovgivningens rammer og organisation • Samarbejde i forvaltningenmellemgrupper • Samarbejdsrelationernemellemplf og tilsyn • plejefamiliensforholdtildetlokalenetværk • Plejeforældrestilknytningsadfærd • Plejeforældresstimulationsadfærd

5. KULTUR HVAD HAR ÆNDRET SIG I VORES KULTURS MÅDE AT DANNE RELATIONER PÅ? I DEN RAMME VI SÆTTER FOR TIDLIG TILKNYTNING?

6. KULTURNIVEAUET: BARNETS REFORM • Politisk signal om holdningsændring: Barnet i centrum. • Hensynet til barnets behov for kontinuitet i opvæksten vejer tungere end før – i alle professionelle sammenhænge. • Plejefamilien skal levere nærhed og stabil kontakt. • Familiepleje tenderer mod at blive en profession: • Ret til løbende supervision og efteruddannelse for plf. • Ny type plf til mere behandlingskrævende børn. • PLF skal høres ved hjemgivelse – er dermed blevet myndighedsaktør og semi-professionel. • Barnet får ret til samvær med familie og netværk. Kan klage fra 12 år. Bisidderordning. • 2 x tilsyn årligt. • Mere fagekspertise i udvalg og klageinstanser. • Hvor kommer de tanker fra?

7. Barnets reform spejler den nye europæiske anbringelsespolitik Globalt: 143.000.000 forældreløse - stigende Europa: ca. 1.500.000 - stigende Børn 0-3 år anbragt i Europa: ca. 90.000. 90 % har levende forældre. Italien og Spanien: børn under 3 må kun anbringes i plf. Rumænien: 80 % af institutionsbørn nu anbragt i plf. Hovedårsag: flytning til byer. 2012 tema for UNICEF er ”Børn i byer”. Antallet af anbragte børn i Europa stiger selvom børnetallet falder. Flytningen til byerne, arbejdskraftens mobilitet, den stadigt mindre familie og afhængigheden af opdragelsesnetværk peger mod omsorg som: et samarbejdssystem mellem forældre og det offentlige. Det påvirker lovgivningen i hele Europa.

8. DE NYE VILKÅR FOR FAMILIER OG TILKNYTNING • I DAG: FØDEALDER 30 ÅR, 80 % UDEARBEJDENDE, 42 % SKILSMISSER, PASNING 0-6 ÅR • DAGENS BØRN: MANGE GRUPPESKIFT, MANGE VOKSENSKIFT, • MANGE RELATIONSSKIFT OG -BRUD = STRESS-SYGDOMME. • DIAGNOSEKULTUR I SYNET PÅ BØRNS PROBLEMER. • BØRNS REAKTIONER PÅ FOR MANGE ADSKILLELSER OG GRUPPESKIFT: • BØRN TOLKER FØLELSESMÆSSIGT LANGVARIG OG HYPPIG ADSKILLELSE SOM AFVISNING. • DERFOR ER LAVT SELVVÆRD HOS BØRN - OG SKYLDFØLELSE HOS FORÆLDRE - EN KLASSISK FØLGE AF DEN MÅDE VI ORGANISERER BØRNELIV PÅ. BØRNS FORSVARSMEKANISMER MOD FØLELSEN AF AFVISNING: FLINKESKOLE, ENEBOER, FALSK KYNISME, PRÆSTATIONSTVANG, AFMAGT/ VREDE, SELVCHECK, SPISEFORSTYRRELSER, SELVSKADENDE ADFÆRD, HYPERAKTIVITET, TAB AF MENING. EN TRYG OPVÆKST I DAG ER EN NETVÆRKSFUNKTION: ET SAMSPIL MELLEM MANGE GRUPPER: FORÆLDRE, DAGINSTITUTION, FRITIDSAKTIVITET. FORÆLDRE ER NETVÆRKSBESTYRERE. FORVALTNINGEN OG DENS INSTITUTIONER FÅR FLERE OG FLERE AF DE OPGAVER, SOM TIDLIGERE BLEV VARETAGET AF STORFAMILIEN-

9. AKTUELLE UDFORDRINGER • Barnets Reform komsamtidig med krisen. • Derforskar mange kommunernedpåløn og tilsyn • Samtidigvar mange plejefamilierutilfredse med vejledning og supervision. • Der harværet sager i medierne • Derforskaltilsyn med plejefamilier ikke længereforegå i den enkeltekommune, men af udvalgtekommuner i regionerne • PåSjællandskal Holbæk, Næstved og Frederiskbergkommunervaretagesupervisionsfunktionen. • Det rejser en del spørgsmål...

10. INTERGRUPPE FAMILIE, SKOLE, SFO, KAMMERATER, ANDRE FAMILIER, FORVALTNING, ETC.

11. INTERGRUPPENIVEAUET • Påintergruppeniveauettaler vi om f.eks. relationermellem: • PLEJFAMILIEN • og dens forvaltning • Skole/ daginstitution/ dagpleje og forældre. • Fraskilteforældre • Plejefamilie og biologiskfamilie • Plejebarnetsforholdtilandre børn • Forskningenshovedkonklusion: Jo størrekonfliktermellem de grupper der haransvar for barnet, joringeretrives det. Det erligegyldigt HVAD de eruenigeom. I den godeanbringelseerplejefamilien og rådgivernesammenom at skaberespekt for og bedstmuligtsamarbejde med de biologiskeforældre-

12. INTERGRUPPE NIVEAU • Nancy Bratt: ”Det sværeste ved at arbejde med grænseløse og identitetsløse klienter er, at behandlerne regredierer til 2 års alderen inden for fjorten dage”. Konsulentens opgave er at stabilisere de grupper som skal arbejde med barnet. • Børn og familier med svære vanskeligheder: udløser ofte latente spændinger og balkanisering i forholdet mellem grupper: de professionelle, familien, plejefamilien, daginstitutionen, skolen, PPR, bistandsafdeling, børnepsykiatrisk afd. • udløser ofte uenighed om tidsperspektivet og samarbejdsformen for et behandlingsforløb, eller ”parallelle interventioner” uden prioritering. • Udløser ofte de forskellige parters egne tabsoplevelser. • Tilknytning er en kraft, der også skaber sociale konflikter –som ethvert skilsmissebarn ved…

13. ENGAGEMENTSSKALAEN – eksempel: plejefamilie og egenfamilie Det anbragte barns forældre: Lavt engagement Forældreidentitetgennem “Kampenomhjemgivelse” Plejeforældrene: Lavt “Løveplejeforældre”: forsøgpå at monopoliserebarnet

14. RELATIONER TRILLER NEDAD! • Kvaliteten i plejeforholdafhængeraf: • Kvalitetenaf samarbejdsrelationerne i plejefamiliensnetværk.

15. GRUPPE PERSPEKTIVET

16. GRUPPE: DE UDSATTE BØRNS FORÆLDRE • FAMILIEMØNSTRE SOM PRODUCERER ANBRINGELSER: • Satellitfædre/ voldelige fædre/ vege fædre • Mødre: ustabil personlighed mens barnet er 0-3 år Mødre som selv har oplevet omsorgssvigt Psykoseprægede og svært depressive mødre. Mødre i svær krise fra fødsel og frem, eller kontakt med barnet afbrudt af ydre omstændigheder. Depriverede adoptivbørn og børn med fysiske handicap. Både minusser og plusser forstærker hinanden…

17. BETINGELSER FOR PLEJEFORHOLD ORGANISATORISKE BEHOV: • Det gode plejeforhold forudsætter: • At have få behandlere over lang tid • Tværfaglige teams med ansvar for en række familier • En prioriteret behandlingsplan • Særlig indsats under graviditet, fødsel og de første leveår

18. TILKNYTNING OG PLEJEFORHOLDET PERSONLIGHEDEN DANNES I DE FØRSTE RELATIONER: OBJEKTRELATION (psykoanalysen, europæisk) TILKNYTNING (tilknytningsteorien, angelsaksisk) FONAGY M.FL. (brobygning mellem de to teorier)

19. Tryghed og omsorgsgiveradfærd • Gensidighed • Agerer sammenhængende • Tilgængelighed • er sensitiv • Føler med - aldrig som - barnet, hvis det er ophidset • Reflekterer over barnets følelser og motiver = højt selvværd, megen udforskning, kommer hurtigt over tab, er selvstændig.

20. TILKNYTNING - forskningsresultater • Børn som anbringes i plejefamilie udvikler som regel plejemors tilknytningsmønster hvis de anbringes < 20 mdr. gamle. (Mary Dozier) • Hvis plejemor agerer afvisende, ambivalent eller desorganiseret vil barnet oftest blive kategoriseret som desorganiseret senere. • Plejeforældre misforstår ofte det ”afvisende” barns adfærd. (Mary Dozier) • Børn hvis adoptivforældre modtager regelmæssig supervision vil oftere udvikle et trygt/ autonomt mønster. (Femmie Juffer)

21. Hvad betyder relationsarbejde for nervesystemets udvikling? Celle CentralNerveSystemet

22. Hvordanpåvirkertidligtsamspilbabyenshjerne? • Generneervildtaktivedetførsteleveår – de dannerforbindelsermellemhjerneceller. • Hvilkebaner og hvor mange der opstårstyres af samspilletmellemomsorgsgiver og baby. • De forbindelsersomomsorgsgiverenopmuntrerbliverstærkere, demhun ikke opmuntrerdør. • Såhjernensindre organisation opbygges af samspil og relationer. • Så: hvaderhyppigheden af samspil, dialog, berøring med børnene? • Og: Hvorlængevarersamspillene • Hvis du ser denneadfærder CNS aktivitet OK:

23. Stimulation og aktivering • Omsorgsgivers adfærd i de 2 første leveår afgør i høj grad hjernens udvikling: • Hjernen aktiveres fra 0-12 mdr. af ydre stimulation via RAS – det RetikulæreAktiveringsSystem. • I 12 mdr.s alderen er niveauet stabilt højt • Kun berøring (hud, mund, tunge) og vestibulær stimulation (vugge, etc.) hæver akt. niveauet. Hvad er symptomerne på ustabil/ lav hjerneaktivitet?

24. Utilstrækkelig relation = utilstrækkelig aktivering af hjernen • Deprivationssymptomer: Lav muskeltonus: baby vender tilbage til fosterstilling, kan ikke løfte hovedet/ sidde op til tiden. Evnen til at fokusere visuelt afhænger af berøring. Ustabile basisrytmer: Puls, vejrtrækning, kropstemperatur, søvn/døsen/vågen/opmærksom, fordøjelse, appetit, blære/tarm kontrol. Nedsat evne til at graduere sanseindtryk.

25. The Bucharest Intervention Study: Zeanah, Nelson, Smyke Hjerneaktivitet normale og institutionsbørn

26. Klassiske tegn på understimulering • Nedsat produktion af væksthormon: Lille hovedomfang, i bunden af højde/vægt kurven = ”psykosocial dværgvækst” Svær kolik og diarré (fordøjelsessystemet ikke tilstrækkeligt aktivt) – ofte spiseforstyrrelser/ problemer. Manglende vækst af neurale netværk 0-2 år. Senere: problemer med aktivering (hyper/ hypoaktivitet)

27. HVILKE PROBLEMER – SET VED ADOPTION SOM 2 ÅRIG – FANDTES FORTSAT I 4 ÅRS ALDEREN? • ADHD (hyperaktivitet): 92 % havde fortsat problemet som 4-årige • Autismelignende adfærd (institutionsautisme): 91 % • Stereotypier (gentager meningsløs adfærd) 71 % • Aggressiv adfærd 69 % • Ukritisk kontaktform 67 % • Selvskadende adfærd 60 % • Ekstrem tilbagetrukkethed 50 % • Søvnproblemer (roterer, kan ikke sove) 43 % • Spiseproblemer 38 % • Apatisk adfærd 21 % Husk at listen ikke betyder at alle havde sådanne problemer, men hos hvor mange de stadig fandtes hvis de sås lige efter adoptionen i 2 års alderen. Listen viser hvilke vanskeligheder der er mindst og mest følsomme for et bedre miljø senere i livet. Symptomerne er klassiske for tidligt omsorgssvigtede børn.

28. DE 3 OPGAVER I TIDLIG STIMULATION • BASAL AKTIVERING AF HJERNEN SKABES AF BERØRING/ BALANCE 0-12 MDR. • FOKUSERING DANNELSE AF OBJEKTRELATION/ TILKNYTNING VED KONSTANTE SAMSPIL MELLEM OMSORGSGIVER OG BARN • DIFFERENTIERING SKELNEEVNE, OBJEKTKONSTANS VED AT HÅNDTERE FLERE RELATIONER, OG GRADVIST FORSTÅ FORHOLDET MELLEM DEM Den første glemmes ofte i arbejdet med depriverede børn

29. Stimulationspraksis • Gradvistilvænningtil mere fysiskkontakt • Brug: at siddehos en voksen – brug mange ritualer med berøring, isærføraktiviteter. • Brugvuggerellerhængekøjerfrem for senge. • Hæng en trapez over en madras der hvor i mestopholderjer. Gynger, karusseller, etc. • Sanseintegrationsterapeuter (ring ergo/ fys. Foreningen – liste over lokale SI-terapeuter) • Et muligtprojekt?

30. Tryg Base Skema • Er et spørgeskema, som giver et 360 graders overblik over et socialt systems evnetil at skabetryghed for småbørn. • Somøvelse: I dag skal i prøve at udfyldedet i forholdtiljerespraktiksted. • Det består af en rækkespørgsmål der scores fra 0-6. • Du kan score skemaet i din udlandspraktik

31. Henvisninger Project site: www.fairstart.net To open training program: www.fairstart.net/training Dansk præsentation af detglobaleprojekt: www.fairstartglobal.com Background paper: www.clinicalneuropsychiatry.org , write Rygaard in “quicksearch author” • Global Orphanage Program: www.globalorphanage.net click “video”, choose your language, choose between 4 tutorial videos. Bog: Tilknytningsproblemer og tilknytningsforstyrrelsewww.forfatterforlaget.dk • Book: “Severe Attachment Disorder”: • www.attachment-disorder.net Click flag – links to local Amazon pages in different languages. For program contents, research and EU recommendations papers please mail Rygaard at: npr@erhvervspsykologerne.dk Video: Rygaard about attachment and orphan care in English on Youtube: http://www.youtube.com/results?search_query=la+teoria+dell%27attaccamento+rygaard