Fremtidens Folkeskole - oplæg for Byrådet

1. Fremtidens Folkeskole- oplæg for Byrådet Februar 2011

2. Disposition: • Orientering om og opsamling på: • 1. For-høringsfasen: • Transportomkostninger ved de udsendte scenarier ved Teknik og Miljø. • Skøn over vedligeholdelsesbehov og energirenoveringsforslag på alle skoler ved Teknik og Miljø. • Udgifterne til Folkeskolen – hvordan er de sammensat. • Et øjebliksbillede af Folkeskolerne • Tendenser fra høringssvarene • 2. Projekt ”Fremtidens Folkeskole” • Hovedlinjer i forslaget • Hovedlinjer i forslag til fælleskommunal indsats og investering • 3. Hvad sker der nu? • Hvad er byrådet enige om • Tidsplan for den videre proces.

3. 1 a. Scenarier i spil i materialet • Skoler i alle lokalområder, enten som 0.-6. klasse fødeskoler eller som tosporede 0.-9. klasse skoler. • Færre og som minimum tosporede skoler, enten som 0.-6. klasse eller 0.-9. klasse • Færre og som minimum tosporede skoler fra 0.-9. klasse: • Færre og som minimum tosporede skoler fra 0.-9. klasse • Fem skoledistrikter med flere matrikler og med fire skoler fra 7.-9. klasse. I øvrigt kendetegnet ved at de respektive skoledistrikter hvert har én bestyrelse, én leder og ét budget. • Ti skoledistrikter med anvendelse af alle eksisterende matrikler. I øvrigt kendetegnet ved at de respektive skoledistrikter hvert har én bestyrelse, én leder og ét budget.

4. Oversigt over yderligere befordringsudgifter Serviceniveau som Busplan 2012 der pt. er i høring

5. Opsummering – på tværs af scenarier

6. 1 b. Skøn over vedligeholdelsesbehov og energirenoveringsforslag på alle skoler

7. 1 c. Udgifterne til Folkeskolen – hvordan er de sammensat.

8. 1 d. Et øjebliksbillede af Folkeskolerne(se læsevejledning)

9. 1 e. Tendenser fra høringssvarene Overordnet tilslutning til formålet: at sikre en folkeskole med kvalitet. Overordnet tilslutning til, at der skal reserveres midler til fælles indsats. Overordnet parathed til at deltage aktivt og konstruktivt i kvalitetsudviklingen. Overordnet parathed til at skabe løsninger baseret på samarbejde, videndeling, specialisering, effektiv ressourceudnyttelse mv. Overordnet parathed til at præstere endnu bedre resultater

10. 1 e. Tendenser fra høringssvarene Nogle mener, at det er godt med et brud efter 6. klasse – at eleverne på dette tidspunkt er parat til større udfordringer. Nogle mener, at alle skoler skal spænde fra 0.-9. klasse – og gerne være større. Nogle mener, at udskolingerne skal være større og rumme flere valgmuligheder Nogle mener, at der primært skal skabes midler til udvikling ved at ændre tildelingsmodellen. Nogle mener, at mangfoldigheden i skolestrukturen er vigtig Nogle mener, at den lokale skole er afgørende for lokalsamfundet og foreningslivet

11. 1 e. Tendenser fra høringssvarene Og så er der rigtig mange gode overvejelser i forhold til de mange forhold, der skal sikres i fremtidens skole: Lokalerne skal passe til fremtidens undervisning og fritid. IT skal være på plads – både når det gælder infrastruktur, hardware, software og ikke mindst lærerkompetencer. Der skal sikres fællesløsninger, der hvor det giver mening – f.eks. Indkøb, vedligehold, vejledere, lærere, videndeling osv. Kompetenceløft skal sikres. Hvis der sker strukturelle ændringer skal der være tid og ressourcer til at arbejde med fusionsprocesserne. De gode løsninger, der er fundet på de enkelte skoler skal udbredes til flere. Samarbejder på tværs af skolerne skal tage udgangspunkt i lokale vurderinger af bl.a. naturlige transportveje, tradition, kultur mv.

12. 2 a. Hovedlinjer i forslaget fra Projektudvalget

13. 2 a. Hovedlinjer i forslaget fra Projektudvalget • Der fastsættes kommunale udviklingsmål på følgende overordnede områder: • Uddannelsesparathed • Inklusion • Styrket faglighed • Trivsel • Udviklingsmålene skal omsættes til konkrete mål for den enkelte skole i forhold til hvilke resultater der forventes og dermed hvilke mål, der skal nås på alle de områder, hvor der er tilgængelige indikatorer på udvikling.

14. 2 a. Hovedlinjer i forslaget fra Projektudvalget • Hver skole skal have en strategi indenfor følgende områder: • Læseindsatsen gennem hele skoleforløbet • Undervisningsdifferentiering med udfordringer til alle elever • Mål og evaluering for eleverne • Lærernes ledelse af læringsprocesserne i klassen, i gruppen og for hver enkelt elev • Forældresamarbejdet i forhold til inddragelse, forventningsafstemning, involvering og medansvar. • Strategierne skal beskrive mål for indsatsen (hvad er det vi vil opnå), metoder (hvordan vil vi gøre det) og evaluering (hvordan vil vi følge op på om det virker). Strategierne skal være konkrete og handlingsanvisende, ligesom de skal medvirke til at afstemme forventningerne mellem leder, medarbejdere og forældre – og med stigende alder også eleverne. • Strategierne udarbejdes i et tæt samarbejde mellem skolens medarbejdere, ledelse og bestyrelse og danner rammen for skolens virksomhed. • Strategierne skal være tilgængelige på skolens hjemmeside og skal indgå i skolens møde med forældrene på alle klassetrin.

15. 2 b. Hovedlinjer i forslag til fælleskommunal indsats og investering

16. 2 b. Hovedlinjer i forslag til fælleskommunal indsats og investering

17. 3 a. Hvad er byrådet enige om Der er enighed i byrådet om følgende: • Et samlet byråd anerkender behovet for at investere i et kvalitetsløft til folkeskolen, således som det er beskrevet af projektudvalget ”Fremtidens Folkeskole”. Derfor ønsker byrådet, at der - gennem omlægninger indenfor den samlede ramme til undervisning - reserveres en pulje på 20 mio. kr. årligt til de konkrete udviklingstiltag og indsatser, som projektudvalget anbefaler • Der er også fremover undervisning i alle lokalområder. Der kan ske tilpasninger af undervisningens omfang på den enkelte skole, bl.a. for at skabe bæredygtige overbygninger, og der kan ske tilpasninger af skoledistrikter. • Der skal fortsat leveres 28 timers ugentlig undervisning med 50 % pædagogdækning i indskolingen, og i den resterende del af skoletiden skal det vejledende timetal leveres. • Tildelingsmodellen tilpasses, således at der frigøres midler. Tildelingsmodellen skal både tage højde for udfordringerne ved store klasser og til mulighederne for samlæsning på tværs af små klasser og til skolernes mulighed for at øge undervisningens andel af lærernes arbejdstid.

18. 3 a. Hvad er byrådet enige om. Der kan arbejdes med forskellige modeller for ledelse – fra forpligtende samarbejde til egentlig fælles ledelse: • Små skoler kan overvejes knyttet til en større skole under fælles ledelse med det formål at sikre, at den røde tråd i skolegangen styrkes og at alle fordele ved et bredere fagligt/pædagogisk miljø - herunder videndeling og udnyttelse af vejledere og specialkompetencer - høstes. • Der kan enkelte steder arbejdes med forsøg med forpligtende samarbejde mellem selvstændige skoler for at opnå samme mål. De konkrete krav og forventninger til dette samarbejde beskrives, herunder hvem der er ansvarlig for, at samarbejdet finder sted. • Ved indførelse af skoler med flere matrikler er det byrådets ansvar at træffe beslutning om, hvor mange klassetrin, der som udgangspunkt undervises på den enkelte matrikel, og beslutning om evt. ændringer heraf. Byrådet fastlægger også principperne for, hvornår ombrydning af klasser kan finde sted. Tildelingsmodellen skal tage hensyn til disse beslutninger.

19. 3 a. Hvad er byrådet enige om. • I de fremtidige aftaler med folkeskolerne indgås der konkrete aftaler med den enkelte skoles leder om, hvad Holbæk Kommune forventer på netop denne skole – således som det også indgår i projektudvalgets strategi. • Med henblik på at øge inklusionen gennem en tidlig og fokuseret indsats i skolerne flyttes midlerne til specialundervisning ud til skolerne. Administrationen udarbejder i samarbejde med skolerne konkrete forslag til denne flytning inklusive tidsplan og aftalegrundlag. Det undersøges, om der herigennem kan frigives midler til at investere i kvalitetsløftet. • Øget bloktilskud og DUT-midler på områder som indgår i kvalitetsløftet (f.eks. IT-investeringer og udvidelse af indskolingen) indgår i den samlede ramme til undervisning, og de vil derfor indgå i puljen til kvalitetsløftet, hvis ændringerne allerede er finansieret i Holbæk Kommune.

20. 3 a. Hvad er byrådet enige om. Mulig organisering Skoler med flere matrikler Øget kvalitet Frigørelse af midler Ændrede distrikter Færre udskolinger Fælles ledelse Forpligtende samarbejde Decentralisering af Specialundervisning Planlægning af lærerarbejdstid Ændrede ressourcer Tid til ledelse Transport Uddannelse Klassebaseret tildeling Tildeling til spec- ialundervisning Tid til admini- stration Undervisnings- midler Elevtalsbaseret tildeling Bloktilskud mm. Omregningsfaktor lærerarbejdstid

21. 3 b. Tidsplan for den videre proces.

22. 3 b. Tidsplan for den videre proces. • For at sikre en proces, der tager udgangspunkt i skolebestyrelsernes bidrag og arbejdsbetingelser, inviteres 3 formænd, der repræsenterer små, mellemstore og store skoler til at indgå i en arbejdsgruppe, der tilrettelægger involveringen af bestyrelserne. • For ligeledes at sikre en proces, der tilgodeser ledere og medarbejderes bidrag og arbejdsvilkår, inviteres 3 skoleledere, der ligeledes repræsenterer små, mellemstore og store skoler til at indgå i en arbejdsgruppe, der tilrettelægger involveringen af ledere og tillidsrepræsentanter. • Processen vil i øvrigt bygge på de bidrag, der er kommet i løbet af for-høringen, og vil blive tilrettelagt, så tiden sammen med de mange involverede udnyttes så godt som muligt – og så unødig tidsspilde undgås.