Socialpsykiatriens nye udfordringer – realiteter og tendenser

1. Socialpsykiatriens nye udfordringer – realiteter og tendenser • Kommunalreform • Recovery-perspektivet • Mediernes påvirkning: tidlig indsats, medicinering i hjemmene • 15M – fx udredning og afklaring ift. unge • Integreret psykiatri: helhedsorientering og styrket samarbejde • Handicapkonventionen – do + ret til kvalificerede medarbejdere og derfor uddannelse i højsædet • National psykiatriplan? Udspil fra Danske Regioner, • påvirkning fra EU/WHO – social inklusion • Behov for styrket tværsektorielt samarbejde

2. Udfordringer for (social)psykiatrien Recovery Målgrupper – hvem har hvilke behov Rehabilitering – den professionelle udfordring ved recovery Kompetenceudvikling – nye metoder, færdigheder og roller Brugerinddragelse Handleplaner Tværsektorielt samarbejde Dokumentation Fælles værdier Lovgivning Kvalitetsparametre Politikker

3. Har ikke så lange indlæggelser bag sig Er mindre kronificerede Vil have medindflydelse både individuelt og kollektivt Vil have et liv så tæt på det normale som muligt: venner, kæreste, familie, uddannelse og arbejde – og en god bolig Misbrugsproblematik Svingdørsbehandling Vagabondering Udstødning fra vores tilbud – og mangel på tilbud Eksklusion – og stigmatisering Kriminalitet – også den alvorlige slags Etnicitet De sværest belastede brugere er ikke med i opsvinget – de kæmper med De yngre brugere af socialpsykiatrien Nye målgrupper

4. Psykosocial rehabilitering Psykosocial rehabilitering er en proces der fremmer muligheder for at individer med funktionsnedsættelse kan opnå størst mulig grad af selvstændig funktion i samfundet. Det handler både om en bedring af brugerens kompetencer og en samtidig forandring af omgivelserne. Målet er at højne brugerens funktionsniveau, begrænse funktionsnedsættelsen og handikappet, og øge brugerens handlemuligheder i forhold til sin tilværelse. Kilde:Uofficiel oversættelse af WHO’s uofficielle definition, Psychosocial rehabilitation: a consensus statement

5. Behov for en ny definition på socialpsykiatri! ”Socialpsykiatri har til opgave at tilbyde borgere med en sindslidelse adgang til en systematisk fagligt funderet og individuelt tilrettelagt rehabilitering. Målet er at støtte personen i på ny at udfylde en plads i samfundet og få mulighed for at genvinde sin værdighed og selvstændighed så vidt muligt for den enkelte” Videnscentrets og bestyrelsens bud på en definition

6. Centrale elementer i socialpsykiatriens nye selvforståelse • Sikre brugeren kendskab til sociale rettigheder • Fremme rammer der muliggør at brugerens hverdagsliv kan fungere – som grundlag for at skabe håb, mod og motivation i forhold til bedring og udvikling • Tilbyde kontakt, dialog og samarbejde mellem bruger, medarbejder og netværk som et middel til at fremme brugerinddragelse og autonomi • sikre udredning og afklaring af potentialer og indsatsbehov • Sikre at det tværgående samarbejde mellem forvaltninger og sektorer fremmer koordineret og fleksibel adgang for brugeren til behandling, uddannelse og/eller arbejdsmarked.

7. SAMMENHÆNG I INDSATSERNE – HVEM TAGER ANSVARET? Psykiatrisk afdeling … og mange flere Distriktspsykiatrisk ambulatorium Misbrugscenter Praktiserende læge Støtte- og kontaktperson Arbejdsmarkeds- forvaltning Arbejdsplads Kontakt i lokalmiljøet Somatisk hospitalsafdeling Botilbud eller herberg Apotek Privatpraktiserende psykiater eller psykolog Kriminalforsorgen Alkoholambulatorium

8. Brugerne og pårørendes ønsker til samspil • Mulighed for akut intervention/rådgivning/behandling • Medindflydelse fra starten • Behandlingstilbud individuelt afpasset – frem for standardtilbud • Opfølgning – at der bygges bro og at aftaler holdes

9. Organisatoriske behov for samspil • En lokalt og regionalt formuleret strategi for samarbejdet med andre sektorer • Konkrete aftaler om opgavefordeling • Kendskab medarbejderne indbyrdes mellem sektorerne – og kendskab til hinandens ydelser og kompetencer • Uddannelsesniveau hos medarbejderne der fremmer ligeværdighed i dialogen – det modvirker unødig fagkamp • Ledere der tør satse fagligt og ideologisk • Medarbejdere der tør tage en chance i situationen • Tovholderfunktion – hvis ’brobygning’ skal være en realitet • Refleksion over balancen mellem krav om effektivitet og faglig bæredygtighed i forhold til nærhed og lighed

10. Kompetenceudvikling – nye metoder, færdigheder og roller Vision • Metoder • Åben dialog • Livshistorier • Stemmehøring Processer

11. Fra omsorgsmedarbejder til udviklingskonsulent Fra ’bestyrer’ til tovholder/koordinator Fra bruger til - elev - kunde - frivillig medarbejder - medarbejder med brugererfaring - kollega Ny dynamik mellem : OPGAVER – PERSONER - ROLLER Udfordringer Medarbejdere Brugere

12. Prof. behandler Faglig ekspertise Specifik rolleadfærd Distance Assymmetri Støtteperson Personlig ekspertise Situationel rolleadfærd Nærhed Symmetri Rolleprofil?

13. Roller i spil • Akut aktør • Udviklingskonsulent • Støtteterapeut • Grænsebryder

14. Akut aktøren • Stimuleres af den ukendte dag • Solid erfaring  God til vurderinger • Parat til handling – kender sit system • Kortvarige kontakter OK • Selvstændig og samtidig teamspiller • Høj krise- og frustrationstærskel

15. Støtteterapeuten • Fremme fokus, oplevelse og erkendelse • Fastholde metode • Skabe rammer • God til dialogen • Udvikler kontakten • Afvikler kontakten

16. Udviklingskonsulenten • Ser potentialerne • Designer tilbud • Tænker i procesmodeller og –forløb • Håndterer redskaber • Samarbejder over tilbuds- og sektorgrænser • Er god til opfølgning og forventningsafstemning

17. Grænsebryderen • Opsøgende lokalt • Vedholdende også ved afvisning • Rummelig • Selvstændig og god til teamsparring • Grænsesættende • Indgribende

18. Hvordan bruger vi ressourcerne? Hvilke ydelser giver vi? Hvordan bruger vi tiden? Hvad koster det? Hvad laver vi? Hvilke metoder bruger vi? Hvilke teorier bruger vi? Hvor virker det og hvor knirker det? Dokumentation Legitimerende dokumentation Faglig dokumentation

19. Handleplaner • Handleplaner i henhold til Servicelovens §141 • Pædagogiske planer i tilbuddene To hovedtyper Forudsætninger for succes med handleplaner som redskab i rehabiliteringsarbejde: • Ledelsesmæssig bevågenhed • Systematisk kompetenceudvikling hos medarbejdere og • brugere • Adgang til kvalificeret support