Narrativitet : Organisationen som myriader af historier

1. Narrativitet: Organisationen som myriader af historier • Dorte Nissen

2. Organisationer bliver skabt, forandret og vedligeholdt i samtaler

3. historier og virkelighed ’ det er bare en historie’ Uden historier lader verden sig ikke forstå

4. Den narrative metafor: Vi lever i historier • Vores viden om livet opstår via ’levede’ erfaringer. Spørgsmålet er, hvordan vi får øje på, skelner og organiserer disse erfaringer • Livet er vandfald af forvirrende og usammenhængende øjeblikke. Vi ’historiserer’ for at skabe mening og sammenhæng

7. Forskellighed er et grundvilkår • Enighed må ses som et midlertidigt, heldigt biprodukt

8. Den narrative metafor: Vi lever i historier Vi trækker på • tidligere erfaringer som har fået form og næring fra • de store kulturelle historier

9. Den narrative metafor: Vi lever i historier Vi sætter • det ene øjeblik (denne ene begivenhed) sammen med andre • i en sekvens • over tid • omkring et plot til en lille historie.

10. Historier

12. Historier

13. Den narrative metafor: Vi lever i historier Vores historier sætter rammer for • hvordan vi historiserer de næste begivenheder • vores samspil med andre mennesker • vores ideer om, hvem vi er, og hvad vi gerne vil Vi lever vore historier

14. Foretrukne historier: Fra • because of til • in order to

15. Den narrative metafor: Vi lever i historier • Nogle historier bliver dominerende, f.eks. de historier vi oftest fortæller om os selv • De bliver til vore identiteter

16. Hvilken slags historie?

17. Mange historier • Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede livs kompleksitet •  Der vil altid være (små) begivenheder og erfaringer, der ligger uden for de dominerende historier • Der kan altid fortælles en mangfoldighed af historier

18. Jo flere historier, jo bedre ?

19. Righoldige historier single-storeyedsingle-storied

20. Righoldige historier Multi-storeyedmultistoried

21. Jo flere fortællinger, jo flere handlemulighederFastlåste fortællinger fastlåser handlemulighederne

22. Fra tykke historier til tynde historierog omvendt Tynd beskrivelse: • en fortolkning af hændelser, som skabes ud fra observatørens ikke-undersøgte forudantagelser • beskrivelser hvor der ikke er plads til livets kompleksitet og modsætninger • beskrivelser, der udelukker de involveredes egne fortolkninger

23. Fra tykke historier til tynde historierog omvendt Tyk/rig beskrivelse: • en beskrivelse, der skabes ud fra den betydning som de involverede personer tillægger • erfaringsnær beskrivelse og med personens hverdags-ord • Beskrivelser der kan indfange kompleksitet og modsætninger

24. tykke og rige historier til anekdoter til slogans fra

25. Historier skal fortælles og bevidnes Historier dukker ikke op pænt og ordentligt Historier er altid ved at blive til ?

26. Historier skal fortælles og bevidnes • Virkeligheden skal historiseres for at skabe orden • Det bliver først klart for os, hvad vi mener, når historien bliver fortalt

27. Historier skal fortælles og bevidnes En historie bliver kun ’levedygtig’ og brugbar, hvis den • er knyttet til levet erfaring • anerkendes af et publikum, som synes historien/ handlingen giver mening

28. Historier skal fortælles og bevidnes Kun gennem opsamlingen af en anden får et udsagn værdi som eksisterende. En historie som ikke har et publikum bliver ikke til en historie, men forbliver i skyggen, som spæde, brudte og ufuldstændige erfaringsspor

29. Lederensomkuglestødereller surfer? ”Løb, kuglestød etc. udgør alle en anstrengelse eller en modstand, med et udgangspunkt, en løftestang. […] Alle nye sportsgrene – surfing, windsurfing, drageflyvning... – er af en anden type, hvor man sætter sig ind på en allerede eksisterende bølge. […]”

30. ”[…]Det grundlæggende er, hvordan man bliver indoptaget i den bevægelse, som udføres af en stor bølge eller en opadstigende luftstrøm – hvordan man "kommer ind i" snarere end at være udgangspunktet for en anstrengelse”. (Deleuze 2006, 147) Lederensom kuglestødereller surfer?

31. At strækkeøret Øretfungererikkesom en passivbåndoptager – detfungerernærmeresom et aktivtgribeapparat, derrækkerud og griber (nogle) ting. “To listen is […] literally to stretch the ear.” (Nancy, Jean-Luc 2007: Listening)

32. Den lyttemæssige autopilot • Hvad samler jeg op? • Hvad springer jeg over? • Hvad forsøger jeg at lave om til noget andet?

33. Vanligemåder at lytteiledelsesfeltet At lytte efter • hvad det egentlig handler om • for at bedømme, hvad der er korrekt og forkert • ideer, man er enig i • det, der passer med det, man allerede ved • fejl og mangler • det, man mener, man kan gøre noget ved

34. At kvalificere sin lytning At skrue op for de indstillinger, som man finder hjælpsomme At skrue ned for de indstillinger, der kan være i vejen i ledelsesarbejdet At supplere med yderligere indstillinger, som er relevante i ens arbejde

35. at være medforfatter Lederens opgave: • spotte tidspunkter, hvor det er relevant og muligt at bruge tid på at historisere mere omfattende • initiere samtaler, hvor der kan sker relevante og brugbare historiseringer • selv bidrage til historiseringer • skabe samtaler hvor historiseringer kan koordineres