Sygeplejeledet udvikling og forandring i klinisk praksis – fra idé til implementering

1. Sygeplejeledet udvikling og forandring i klinisk praksis – fra idé til implementering Hvordan omsættes visioner for sygepleje til klinisk praksis? Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

2. Vision Et sygeplejekollegium, der er i stand til kontinuerligt og dynamisk at integrere ydre og indre krav, og får kravene og sygepleje forenet i et fagligt praksisfællesskab. Udtrykt i: • Helhedsorienterede patientforløb • En evidensbaseret praksis Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

3. Kvalitet i patientforløb Referenceramme som pejlemærke Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

4. Referencerammer • Aktørbaseret og faglig ledelsestilgang • Interaktionel sygeplejepraksis • Aktionsforskning og aktionslæring i klinisk praksis • Transformativ læring og identitet

5. Udviklingsmetoder • Projekter (sundhedsvidenskabelig forskning og udviklingsprojekter) • Videregående uddannelser, kurser, temadage, konferencer • Dialogmøder, refleksionsmøder, SIG-grupper • Makkerpar, teamarbejde mono- tværfagligt

6. Udfordringer forbundet med kvalitetsudvikling i klinisk sygepleje-praksis • ”How may nurses be enabled to contribute to, develop and advance their practice, when working in bureaucratic and hierarchical health care settings” (Bellman 2003) Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

7. Ledelsesopgaven: • At skabe betingelser for at sygeplejersken/ sygeplejerskerne kan skabe sig en meningsfuld og sammenhængende praksis. Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

8. PRAKSIS præmissen (bureaukrati og hierarki) Politisk/ økonomisk Sygeplejeprofessionelt PRAKSISFÆLLESSKAB Medicinsk orienteret Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

9. Sygeplejeledelse • ”Nurse leaders appear to have aligned themselves with the more powerful groups, i.e. medicine and management hierarchy” • ”Nurse leaders need to identify, develop and implement empowering processes that reflect nursing values at all levels of the organisation (…) Successful empowerment depends upon excellent leadership”(Bellman 2003, 6-7) Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

10. Faglighed en ledelsesprioritet Sygeplejeledelse Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

11. Læger, sekretærer, diætister, terapeuter Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

12. Basis sygeplejerske Sygeplejerske med særlig klinisk funktion: evt. dele af diplom udd., på vej til Klinisk Specialistsygeplejer-ske: speciale udd. kræft eller diplom/master/kandidat Klinisk praksis KFE spl Udviklingssygeplejerske kandidat udd. Klinisk sygeplejespecialist: post doc Udvikling og forskning Sygeplejerske kompetenceudvikling Prægraduat: Ans Klinisk underviser(AKU): sygeplejerske med vejleder Diplom udd./Master Postgraduat Undervisningsansvarlig: Kandidat eller master udd. Uddannelse og kompetenceudvikling Lederaspirant: Sygeplejerske m dele af leder udd. Afdelingssygeplejerske: Sygeplejerske med diplom/ master udd. Oversygeplejerske: med master/ kandidat udd. Ledelse Stillings/kompetence struktur Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

13. STRUKTURER MED FUNDAMENT AF OMSORG/TILLID/RESPEKT SKABER PLADS TIL UDVIKLING Mødernes struktur: deltagelse – meningsforhandling - læring Sygeplejerske refleksion Ledelses refleksion Refleksion i og over praksis Sygeplejerske refleksion Refleksion i og over praksis Spl specialist post doc udvikling udvikling udvikling Ledelses refleksion Ledelses refleksion Sygeplejerske refleksion Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

14. STRUKTURERET KOMMUNIKATION Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt Mødefora: konferencer, sygeplejemøde, teammøder, MED- møde, arbejdsmiljø, det hurtige møde i skyllerummet, på kontoret, på gangen, hos patienten hvor meningsforhandlinger finder sted og eventuelt nyt integreres i den faglige kontekst Arbejdsredskaber: dagbøger,journalen, referater, fortællinger, IT, osv

15. Læring og identitet Hvad man umiddelbart vælger af handlinger – rutiner – reaktioner Meningsperspektiver, referenceramme, værdier, adfærd, forståelsesmåder Indre/ydre dialog Knud Illeris, 2013 Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

16. Den strukturerede kommunikation: Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

17. Resultat: Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt Reflekterende praksis: - rum for systematisk evaluering og eventuel forbedring af organisatoriske problemstillinger. Reflekterende praksis kræver en fælles metode og et fælles sprog, hvorigennem organisationens medlemmer kan udforske og løse organisatoriske problemstillinger. Refleksiv praksis: - refleksiv praksis går skridtet videre, og er et sjældnere forekommende rum, hvor der sættes spørgsmålstegn ved selve organisationens identitet, kernekompetencer og lignende – altså de helt grundlæggende forestillinger om organisationen. Formålet er at skabe nye fortællinger om organisationen. (K.M. Jørgensen, 2007)

18. Udviklings resultat: 2012 Hvad skal vi prioritere? 2013 Hvordan skal vi prioritere? Hvorfor? 2014 ? Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

19. Sygeplejeledet forskning – hvorfor? • ”Nurse-led research in practice that results in change and development should be understood and valued for many reasons. It is patient-focused, collaborative, contributes to personal development and advances professional practice knowledge” (Bellman 2003, 1) Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

20. Hvordan sikre forskningsresultater omsættes i og til praksis Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

21. JoHari-window Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

22. Implementeringsbarrierer – hvorfor? ”Når forandringens vinde blæser, vælger nogle at bygge vindmøller, andre at bygge læskærme” ”Why do so much education and training (…) and so many books and articles produce so little change in what managers and organizations actually do?” ”People are especially likely to freeze on past knowledge” (Pfeffer & Sutton 2000) Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt 22

23. Implementeringsbarrierer– iflg. litteraturen Implementeringsprocesser er komplekse (individ/organisation) Utryghed ved nye og ukendte procedurer og praksisformer Angst for at udstille egen uvidenhed/ utilstrækkelighed Sygeplejersker skal/vil løfte i flok (Greenhalgh et al 2004, Grol & Grimshaw 2003, Spile 2008) Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt 23

24. Faktorer med indflydelse på graden af implementering (Kjerholt 2011) Ydre rammer: Relevant projekt, forkert tidspunkt Mening: What´s in it for me? Roller/ansvar: Hvem har ansvar for hvad i projektet? Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

25. Faktorer af betydning for at opnå en vellykket implementering Personalets individuelle viden, vilje og evne til at indgå i forandringsprocesser Organisationens forudsætninger: Ressourcer, Lederskab, Politiske interesser (Grol & Grimshaw, 2003) Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

26. Kvalitet i pleje og behandling Metoder til kvalitetsudvikling Aktionsforskning Aktionslæring Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

27. Aktionsforskning – hvad og hvorfor Aktionsforskning = en handlings-rettet forskningsproces med udgangspunkt i en konkret praksis (= den konkrete hverdag og de konkrete rammer i den undersøgte praksis). Mål: Undervejs i forskningsprocessen sker der en konkret læring, udvikling og forandring i og af praksis Kontinuerlige cykliske processer: ”Look, think, act, evaluate” Kilder: (Kirkevold 1996, Wagner 2000, Coghlan & Brannick 2001, Tomal 2003) Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

28. Aktionsforskning (fortsat) Både personale og forsker ved noget – derfor er dialog og demokratiske processer fra problemidentifikation til implementering af aktioner nøglebegreber. Forskning udøves sammen med og ikke på mennesker Er eksplorativ, kreativ, innovativ, emancipatorisk, empowering ”Vi finder vejen sammen, mens vi går den” Velegnet til at sikre meningsfulde, relevante og varige ændringer i/af praksis OBS: Processen kræver at alle aktører udviser engagement, ansvarlighed, vilje, mod og åbenhed ift refleksion i og over egen og andres praksis (afdække ”blind spots” og ”unknown area”) Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

29. Aktionslæring - Begrebsafklaring • Aktionslæring (al) er en samlet betegnelse for praksisnære tilgange og metoder til at skabe læring i praksiskontekster (Ambios, 2009) • ”Aktionslæring er læring i fællesskab, gennem udspørgende undersøgelse og refleksioner i forhold til deltagernes aktioner (projekter, handlinger, praksis, eksperimenter)” (Madsen, 2008) • AL er en læringsmetode, en læringsforståelse og en særlig teknik til fremme af udvikling og styring af læreprocesser i praksis. • Det er ikke en enkelt ”fasttømret” metode, men kan antage mange vinkler og retninger alt efter den kontekst, læringen skal foregå i Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

30. Grundantagelse i AL • AL bygger på et socialt menneskesyn, hvor mennesket anskues som et handlende væsen, der indgår aktivt i at skabe egne læreprocesser i en vekselvirkning med omgivelserne, og hvor læring forstås som en menneskelig aktivitet, der skabes i samspil med omverdenen. • Den viden/videnskab der produceres, sker i et samspil mellem teori og praksis Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

31. Hvad kan AL bruges til? • Kompetence -, organisations-, og/eller professionsudvikling • Altså kan AL anvendes til både den enkelte medarbejders læring i daglig praksis, og til kollektiv læring Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

32. Aktionslæring – hvordan? • Refleksion i og over praksis (rutiner, procedurer, standarder, konkret adfærd og tankegange = sætte sin og andres forforståelser i spil for at få dem i spil) • Supervision, formelle og uformelle møder både mono- og tværfagligt – ift. både at lære til og fra Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

33. Aktionslæring/aktionsforskning – hvad kræver det? • Accept og respekt for andre(s) forståelseshorisonter • Villighed til at lade sin adfærd og holdninger være genstand for refleksion (for at afdække blinde pletter) – og det kræver tillid og tryghed at stille sin viden/uvidenhed til skue! • Ledelsesmæssig opbakning/prioritering – relevante organisatoriske rammer til anvendelse af metoderne Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

34. Aktionsforskningsprojekter: ”Kontinuitet, patient – og pårørende inddragelse i individuelt tilpassede hæmatologiske patientforløb” Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

35. Fælles faglig modtagelse Sygepleje-konsultationer Kvalitet i Patientforløb Kontinuitet Brugerinddragelse Samme sygeplejerske gennem patientens forløb Sygeplejevurdering/ intervention udfyldes efter forskrifterne for skriftlig sygeplejedokumentation Stjerner: Projektets fokus Firkanter: Organisatoriske ændringer ved projektstart Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

36. Fund/resultater: Forskellige holdninger til formål med spl.deltagelse + rolle og ansvarsfordeling Forskellige forståelser af begrebet brugerinddragelse Teamets sammensætning Bemandingens betydning for kontinuitet og brugerinddragelse Pårørendes behov skal tilgodeses Tilstrækkelige ressourcer i Dagafsnittet? Mulighed for opfølgning ud fra sygeplejevurdering Optimal udnyttelse af tværfaglige ressourcer Relevansen af Screeninger – er det det rette tidspunkt? Udfordringer ift prioritering af opgaver ud fra værdigrundlag Logistiske udfordringer ift at gennemføre FUS/ spl.konsultation Uklar vision/mission/ værdigrundlag for sygeplejen Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

37. Projekt resultater Projekter og processer har medført refleksion og læring i og over praksis – og ændringer i praksis = målet med aktionsforskning er opnået. Øget patienttilfredshed Bedre sygeplejefaglig vurdering Stærkere sygeplejefaglig identitet - ud fra referencerammen Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

38. Sygeplejerskerne siger: • ”Det har været et rigtig godt projekt, og det har virkelig givet grobund for refleksion – jeg har virkelig reflekteret over, hvordan jeg har ageret, hvad er det for signaler jeg sender til mine patienter, hvordan er min tilgang til dem – og hvad kan vi gøre anderledes for patienternes skyld” Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

39. Citater (fortsat) • ”Det har været rigtig rigtig spændende – og jeg har kunnet se meningen med det fra start” • ”Det er en rigtig spændende måde at lave forskning på, og jeg vil helt sikkert gerne være med til at lave flere nye projekter på den her måde fremover” Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

40. Patienterne siger: ”Det at lægerne og sygeplejerskerne kender mig, følger med i mit forløb og lægger mærke til mig gør jo, at man bliver helt rørt, og gør, at man føler sig set og hørt…” ”Hos jer føler man sig ikke som et nummer, men som et menneske” ”Jeg har fået det som jeg ville – der er taget hensyn til min situation og mine ønsker der, hvor det har kunnet lade sig gøre” ”Både jeg og min kone har været yderst tilfredse og trygge ved mit forløb på jeres afdeling” Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

41. Sygeplejefaglig ledelse og aktionsforskning ”hånd i hånd”… 1 + 1 = 3 • Synergi-effekt ift udvikling af en fælles sygeplejefaglig referenceramme – som omsættes i/til klinisk praksis både på et organisatorisk og sygeplejefagligt niveau Ole Toftdahl Sørensen Mette Kjerholt

42. ”Ingen roser, uden torne” • Ledelsestilgang, forskningstilgang, referencerammer har sine omkostninger/konsekvenser! • Ressourcekrævende – både fysisk og mentalt (måske også økonomisk?) • Vi planter frø, der spirer, som sætter nye frø – men ikke alle kan lide de nye frø, eller de frugter, vi høster!