Jens Lunde Lektor, cand. polit., Institut for Finansiering

1. ”Danske familiers gæld i historisk og internationalt perspektiv.”Konferencen 18. januar 2012 om Overgældsætning – udfordringer og løsninger. Jens Lunde Lektor, cand. polit., Institut for Finansiering

2. Statsgæld – privat gæld – sammenhæng- vi betaler alle, hvis det går galt. Statsgæld: • ”Snævre” statsgæld ult. 2010: 386 mia. kr. eller 22 % af BNP • ØMU-gælden ult. 2010: 753 mia. kr. eller 43,3 % af BNP • ØMU-gæld: max 60 % af BNP • Årligt underskud på off. finanser på 100 mia. kr. øger gælden med ca. 6 % af BNP. Private gæld: • Erhverv og husholdninger • Tab herpå: primært problem for låntageren. • Mange og store tab sker ofte samtidig (”correlationrisk”) • Disse tab føres delvist over til kreditorerne. • Store tab på debitorer truer banker og realkredit. • Truede banker fører til krak dér. • Bankkrak fører til nyt pres på de offentlige finanser.

3. Danske familier – de måske mest forgældedeHusholdningsgæld, brutto, i procent af disponibel indkomst, 16 OECD lande, 1995, 2000 og 2009.Kilde: OECD, national accounts database.

4. Langstrakt gældsrekord… • Hvert år – efter 1993 – ny rekord i husholdningsgæld! • Fortsat efter boligpris-toppe i 2006-07. • John Muellbauer (2007): ”Denmark: the world champion for highlevels of householddebt.” • Reservationer til fører-positionen: Island og Schweitz. • Heldigvis: veludviklet, effektivt og låntager-venligt realkreditsystem. • Med risikovilligt banksystem: let adgang til boligkøb. • Og lang pensionsopsparing, så obligationerne kan sælges. Men: • Er husholdningsgæld og pensionsopsparing lige store? • Har de gældsplagede pensionsopsparing? • Har de gældsplagede adgang til at hæve deres pensionsopsparing?

5. Fartpiloten! • De voksende boligpriser gav stadig større boligformuer. • De rige boligejere! Der kom rekordhøje friværdier. • Men gælden steg også! • Faktisk steg gælden lige så stærkt som boligpriserne! • Det nævnte cheføkonomerne aldrig. • Tilsyneladende: automatisk långivning ved bolighandler (”fartpiloten”). • Boligpriserne steg => boliggælden steg. • Lån kunne opnås => muligt at betale boligpriserne. • Kreditboblen og boligboblen er som plat og krone.

6. Husholdningsgæld og pensionsopsparing- fra Nationalbankens kvartalsoversigt- diskutabel samstilling!

7. Nationalbankens bekymring - og et ejendomsmægler argument (Kvartalsoversigten, 4 kvt. 2011, side 54-55)

8. Nationalbanken efterlyser data for pensionsopsparing, boligformue og gæld på individniveau til belysning af gældsproblemerne. • De findes, men uden pensionsopsparing. • Den kan man heller ikke få adgang til før pensionering! • I det følgende skattestatistik uden selvstændige. • Første gang disse data præsenteres frem til 2009.

9. Nettogæld/bruttoindkomst kvoten for boligejere (excl. selvstændige) efter alder, median værdier. 1987-2009. Procent.

10. Siden 1993-94 er boligejernes gæld steget langt mere end indkomsten – i alle aldersklasser. • Det er fortsat efter boligprisfaldet begyndte i 2006-07, undtagen for de under 30 årige. • Indkomsten er reelt eneste kilde til at nedbringe gælden. • Husk at kvoterne rummer indkomsten FØR skat.

11. Nettogæld/bruttoindkomst kvoten i 8’ende decil for boligejere (excl. selvstændige) efter alder. 1987-2009. Procent.

12. Gælden er mindst fordoblet fra 1993-94 og frem til 2009 i forhold til indkomsten for de 20 % med størst nettogæld/indkomst kvoter. • Stærkere stigninger end for median-familien i enkelte gruppe. • Det burde bekymre disse låntagere… • Hvor hurtigt kan man mon tilbagebetale en gæld, der er 2½ gange ens indkomst før skat – eller måske 4 gange ens indkomst efter skat?

13. Solvensen forbedret 2003-2007 – og siden forringet De 30-39 årige boligejere (excl. selvstændige) fordelt i deciler efter deres nettogæld/boligformue, 1987-2009. Procent.

14. De 20 % mest forgældede boligejere!Udbredt teknisk insolvens.Nettogæld/boligformue kvoten i 8’ende decil for boligejere (excl. selvstændige) efter alder. 1987-2009. Procent.

15. De 20 % mest forgældede lejere!Nettogæld/indkomst kvoten i 8’ende decil for lejere (excl. selvstændige) efter alder. 1987-2009. Procent.

16. Reservation: lejerne rummer også andelshavere. • Nettogæld/indkomst kvoterne for de mest forgældede lejere er naturligt nok langt lavere end for boligejerne. • Men lejernes gæld har altså fulgt med op i de mange år med stærke boligprisstigninger! • Tilsyneladende er lejernes gældskvoter faldet, efter boligkrise og finanskrise!

17. Rentetilpasningslåns andel marts 2008- september 2011

18. Store succes for nyt brand – eller blev låntagerne fristet over evne?Afdragsfrie realkreditlån – andel af udstedte realkreditlån. 2003.4-2011.3.

19. Boligejernes lånetyper:øget risikoKilde: Nationalbanken: Finansiel Stabilitet 2011.

20. Tilsvarende figur i ”finansiel stabilitet” for to år siden. • Låntagerne har fået stadig mere risikable lån, altså flere med rentetilpasningslån uden afdrag. • Mareridtet: pludselig rentestigning samtidig med, at låntager skal til at betale afdrag. • Svarer nærmest til teaser-lån i subprime segmentet i 2006-07.

21. Tvangsauktionerne 1979-2011– fortsat på lavt niveau – hvorfor og hvor længe?

22. De 20 % boligejere med relativt højeste rentebetalinger - mange års forbedringer væk.Nettorenteudgift-indkomst kvoter i 8’ende decilfor boligejere (excl. selvstændige) efter alder. 1987-2009. Procent.

23. Mest udsatte lejere har stigende rentebelastning - men på et langt lavere niveau end for boligejerne. Nettorenteudgift-indkomst kvoter i 8’ende decil for lejere (excl. selvstændige) efter alder. 1987-2009. Procent.

24. Hvad kan gå galt i kombination med overgældsætningen? Mulige udløsende begivenheder: • Stærke økonomiske tilbageslag • Voksende arbejdsløshed • Svigtende indkomststrøm, faldende realindkomster. • Rentestigninger. • Generelt, hvis ECB sætter renten op. • Specifikt, hvis danske kroner kommer under pres. • Aktuel solstråle historie: 3½ % fast rente obligationslån. • Omlægning af afdragsfrie realkreditlån fra 2013 af. • Nye, ikke forventede angreb fra overraskende side. • Så er ejerboligmarkedet udsat!

25. Hvis det går galt…Konsekvenser af overgældsætningen • Voksende restancer, RKI-noteringer, flere tvangsauktioner. • Høje sociale omkostninger – ”produktion af sociale klienter” • Bankers og realkreditinstitutters ”ambulancetjenester” • Rækker de tilstrækkeligt? • Kan bankerne gøre det for Finanstilsynet? • Kan offentlige hjælpeforanstaltninger ”opfindes”? • Har samfundet overhovedet mulighed for at støtte? • Der bliver stort behov for økonomisk rådgivning og specielt gældsrådgivning – før det går helt galt for låntagerne.