P dagogik, magt og etik i arbejdet med domf ldte udviklingsh mmede

1. Pædagogik, magt og etik i arbejdet med domfældte udviklingshæmmede

2. Pædagogik, magt og etik v. jjr@jpsem.org 2 Dagens program

3. Pædagogik, magt og etik v. jjr@jpsem.org 3 Selvbestemmelse -i en politisk orden Alle mennesker er født lige og bør have lige andel i samfundets styre og dets goder. (1776, 1789/91) Der ingen anden orden end den vi selv bestemmer os for Vi er selv-lovgivende, autonome – i fællesskab

4. Pædagogik, magt og etik v. jjr@jpsem.org 4 Dansk Lovgivning Grundloven fastslår i § 71: ”Den personlige frihed er ukrænkelig” Serviceloven § 109: Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.

5. Pædagogik, magt og etik v. jjr@jpsem.org 5 Selvbestemmelse –i en moralsk orden Kant: oplysning er menneskets udgang af sin selvforskyldte umyndighed: tør at tænke selv. Der er en fornuftsorden, der forbinder os med hinanden, den siger: Handl således, at menneskeheden i din egen person såvel som i enhver anden person ikke behandles som middel, men altid tillige som mål

6. Pædagogik, magt og etik v. jjr@jpsem.org 6 Selvbestemmelse –i en moralsk orden Respekt for moralloven er, indse at man er sammen med andre, der også har deres selvbestemmelsesret. Handl sådan, at grundsætningerne for din vilje til enhver tid også skal kunne gælde som princip for en almen lovgivning.

7. Pædagogik, magt og etik v. jjr@jpsem.org 7 Selvbestemmelse –i en moralsk orden Egne valg afstemmes i forhold til andre mennesker I den afvejning viser der sig en dømmekraft Vi er ofte i forhandlingssituationer (hvem bestemmer) Den uafgjorte uenighed er pædagogikkens vilkår og særkende

8. Pædagogik, magt og etik v. jjr@jpsem.org 8 Individualitet –og fællesskab Udvikling er en følge af vores forhandlinger og uenigheder i spillet mellem enshed og forskellighed -fælleskab og individualitet.

9. Pædagogik at udvikle omgangsformer i tilfælde af ulighed og forskellighed: at skabe en fælles verden, hvor individualitet giver mening

10. Selvbestemmelsesret er ikke ret til hvad som helst… Selvbestemmelsesretten begrænses altid af de muligheder den fysiske og den sociale verden giver Jeg kan ikke alting, uanset hvor meget jeg bestemmer mig for at kunne det Ikke alting er meningsfuld, uanset at jeg kunne gøre det

11. Pædagogikkens syn på selvbestemmelse Det frie valg er altid ”et forhandlet valg”, hvor forhandlingen ofte er internaliseret (refleksion) Frihed og selvbestemmelsesret kan ikke skilles fra dømmekraft…

12. Pædagogikkens syn på selvbestemmelse Det frie valg er først fri på det tidspunkt hvor det også er et moralsk valg, dvs hvor man har gode grunde i forhold til hvad der socialt giver mening………. hvor valget kan kritiseres

13. Funktionsnedsættelsen medfører ….. at man ikke altid kan overskue det som man forudsætter mennesker kan overskue at hvad der giver god mening i forhold til andre, ikke altid giver den samme gode mening for én. At ønsket om selvbestemmelse er usvækket, men at man ikke altid kan regne ud hvilke ønsker & beslutninger sætter én i en udsat situation.

14. Den pædagogiske opgave Indgå i en forhandlingsproces Forstå den anden: forstå hvordan hans vilje giver mening (kontakt, skifte kontekst) Sætte den vilje i en meningsfuld kontekst, dvs gøre den sociale situation forståelig for den anden (social fantasi, fælles kontekst) Kommunikere at man er sammen om denne sociale situation (relation)

15. Pædagogik, magt og etik v. jjr@jpsem.org 15 Den pædagogiske opgave Du vil én ting, jeg vil noget andet Konflikt Vurdering af: kan det mon bære? (omkostninger i forhold til relation) Hvis nej: magtanvendelse - konsekvenser? Opfølgning? Relationsaspekt Indholdsaspekt (giver det mening for ham/mig/os) Revidering? Hvad nu?

16. Socialpædagogik: en moderne disciplin

17. Den pædagogiske opgave Forhandlingsproces som konflikt: (du vil en ting –jeg vil noget andet), vurdere hvad der er klogt at gøre i situationen -det indebærer altid en risiko, for man kan ikke vide hvordan det ender. Det bærende er ofte : om man tør give slip (tillid, overbærenhed), det gælder for begge parter, om man er parat til at tage en vurdering af om det nu også var det rigtige bagefter. (ikke magtkamp)

18. Væsentlig er Forståelse Forhandling Fælles forståelse Konstruktion af en fælles virkelighed Relation, troværdighed Evnen til at indgå i den ny virkelighed

19. Pædagogik, magt og etik v. jjr@jpsem.org 19 Socialpædagogik

20. Pædagogik, magt og etik v. jjr@jpsem.org 20 Etik, dyd og dygtighed

21. Pædagogik, magt og etik v. jjr@jpsem.org 21 Etik, dyd og dygtighed Aristoteles: det gode liv At træffe det rigtige valg At have dyder Dyder er situationsbestemte Den gyldne middelvej Dømmekraft

22. Pædagogik, magt og etik v. jjr@jpsem.org 22 Dygtighed / moralsk-viden Gælder i u-bestemte situationer (hvor der skal træffes valg) At være på rette vej Hvad er det så man orienterer sig efter? ”dyder” som orienteringspunkter eller pejlemærker Hvordan finder man sine orienteringspunkter?

23. Pædagogik, magt og etik v. jjr@jpsem.org 23 Moralsk viden - dygtighed Den teoretiske viden forholder sig til det der kan bestemmes Den moralske viden forholder sig til det u-bestemte Er jeg/vi på rette vej? Det fordrer orienteringspunkter eller pejlemærker

24. Pædagogik, magt og etik v. jjr@jpsem.org 24 Etik og pædagogik Etikken som model for udvikling af pædagogik og praksis Fordi dygtighed har at gøre med moralsk-viden

25. Pædagogik, magt og etik v. jjr@jpsem.org 25 At finde pejlemærker (I) Pejlemærker der hører faget til Social integration Personlig integritet Relation Mening i social kontekst Social fantasi ………………..

26. Pædagogik, magt og etik v. jjr@jpsem.org 26 At finde pejlemærker Praksisfortælling / case Hvad er betydningsfuld Vurder: for meget og for lidt

27. Sildemaden I refleksionen over hvad denne fortælling siger om fortællerens arbejde og fortællerens valg fremhæves værdien af det at lave research, for det viser sig jo at Madsen var velkendt i systemet, men også at der var meget systemet ikke vidste. Netværksmødet er jo et godt valg, og ser man på listen af inviterede så kan man se at de er valgt ud fra at de sandsynligvis har en betydning i Madsens hverdag. Det slår en også at der skal mod til for at gå ind i et forløb på den måde. Dels er der jo det at man fra hospitalet får at vide at han er en vanskelig herre, og at de faktisk har en plan. Så først skal man have mod på at finde en tilgang til ham, og derefter skal man have mod til at gå imod hospitalets indstilling om en døgninstitutionsløsning. Når de så kommer ud til ham, så har de etableret et mødepunkt, sildemaden. Mad er jo vigtig for alle, det er ofte et godt mødepunkt, man kan næsten tale om ”lokkemad”. Mad er noget alle har brug for, det er en åbning, og man lever lidt mere afslappet når man får noget i maven. Der ligger også noget humor i hele den måde de går til opgaven på, de overrasker Madsen, det forventer han nok ikke af ”det offentlige”. Samtidigt er det sikkert også godt at man selv kan grine lidt af det. De har øje for hans skævhed, og kan vise en form for forståelse og samtidigt kan de grine lidt af sig selv når de gør det. Der ligger nu også en god portion vedholdenhed i forløbet, de bliver ved og ved, og sender dermed et stærkt signal om at de vil den her mand. Vedholdenheden går også så langt at de nok går lidt udenfor rammerne, sætter trumf på når de egentlig bliver bedt om at gå. Der bruger de en autoritet, hvor de står ved at ”sådan bliver det, basta, så du kan lige så godt få det bedste ud af det”. Og det gør han så også.

28. Pædagogik, magt og etik v. jjr@jpsem.org 28 Overvejelser og dømmekraft Fra at kunne redegøre til at kunne gennemføre……..at være dygtig….

29. Pædagogik, magt og etik v. jjr@jpsem.org 29 Viden-i-viljen: viden i handling At blive bevæget Når det kendte bliver gjort fremmed Fortællingen der skal findes Marte Meo: mig selv på video At høre hvordan man selv fortæller At spejle sig i en andens fortælling At sætte sig for….og at øve sig….

30. Pædagogik, magt og etik v. jjr@jpsem.org 30 Fagpersonligheden Når det er ens måde at gribe tingene an på der synes at have stor betydning for om noget lykkes eller ej. Dygtigheder / personbundne kvaliteter som pejlemærker

31. Pædagogik, magt og etik v. jjr@jpsem.org 31 Kernekvadranten

32. Pædagogik, magt og etik v. jjr@jpsem.org 32 Kernekvadranten

33. Pædagogik er altid opdragelse til selvstændighed/selvbestemmelse. Det indebærer man bevæger sig i det u-bestemte, hvor man skal navigere ved at orientere sig efter ”mening-i-kontekst”, ”individualitet”, ”fællesskab” mv Etik = at gøre det rigtige i situationen = dygtighed. Vi måler det på ”dyder” eller orienteringspunkter/pejlemærker Faglighed der….at kunne redegøre for de valg der træffes, at kunne have en faglig diskussion ved hjælp af fagbegreber (pejlemærker). Dem kan man bl.a. finde ved at se på hvad der er betydningsfuld i hverdagen for om man er ”på rette vej”. Faglighed er også at gøre det rigtige -man sætters in fagpersonlighed ind. Hvordan kan man gøre den faglig, dvs til noget der kan ses på og udvikles?

35. Eskild og Else Når jeg så er kommet indenfor, og det tager jeg mig som regel god tid til, så vi lige kan udveksle et par ord om vejr og vind, og den weekend der lige er gået, så på et tidspunkt siger jeg: ”Du ved godt Eskild, hvis du ikke kommer med mig på dagcentret, så skal du med ud og købe ind.” Ja, det ved Eskild godt, og det har han ikke lyst til, så hellere til dagcentret. Så snakker vi lidt med Else, Eskilds kone, om hendes indkøbstur, og at hun ikke skal tage fisk med - det kan Eskild ikke lide, og så lige så stille tager vi af sted, Else får et knus og vinker, og vi tager af sted til dagcentret. Så har Else en fridag, og Eskild har det godt med at være på dagcentret