Fremtidens kommuner

1. Fremtidens kommuner KL´s visioner for kroniske patienter

2. Struktur- og opgavereform • Et nyt kommunalt landkort – nye større og mere bæredygtige kommuner • Opgaver og økonomi omfordeles • Finansieringsansvar ændres

3. Opgavereformen • Ansvar, opgaver og økonomi flyttes fra amter til henholdsvis kommuner og stat. • Sundhedsområdet er i høj grad i spil • Kommuner og regioner får dels eget ansvar og egne opgaver og dels fælles opgaver • Sundhedsloven omfatter både regioner og kommuner • Sundhedsaftaler bliver et vigtigt styringsredskab

4. Formålet med reformen • En enkel offentlig sektor tæt på borgerne. • Borgerne skal opleve én indgang til det offentlige Danmark • Borgerne skal tilbydes offentlig og sammenhængende service i nærmiljøet og efter mindsteindgrebsprincipperne

5. Sundheden • Regionerne ansvarlige for sundhedsbehandling – sygehusdrift og sygesikringsydelser • Det regionale sundhedsvæsen finansieres af staten og kommunerne • Kommunerne betaler 20% af de samlede udgifter – 10 % som takst pr borger og 10 % som takst af hver enkel behandlingsydelse

6. Sundhedslovgivningen • Omfatter nu også kommunale ydelser – hjemmesygepleje og genoptræning • Samarbejdet med de praktiserende læger • Sundhedsfremme og forebyggelse er for første gang beskrevet i lovgivningen • Patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse • Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse

7. Sundhedsaftalerne • Formel kontrakt der indgås mellem regionen og kommunerne i regionen • Sundhedsaftalerne forventes at indeholde en fælles ramme for alle kommuner i regionen og en individuel ramme for den enkelte kommune i regionen • Sundhedsaftalerne skal godkendes af Sundhedsstyrelsen

8. Sundhedsaftalerne • Sundhedsaftalerne indeholder aftaler om: • Den løbende drift herunder aftaler om sammenhængende patientforløb, udskrivningssamtaler, specialiserede genoptræningsopgaver, patientrettet forebyggelse og sundhedsfremme m.v. • Særlige økonomiske aftaler – eksempelvis akutstuer, ambulant behandling, hjælpemidler og behandlings • Særlige fælles udviklingsinitiativer eksempelvis ”svingdørspatienter” og kroniske patienter

9. Hvad betyder det for kommunerne • Et nyt kommunalpolitisk fokusområde • Sundhedspolitik skal prioriteres og organiseres • Sammenhæng og koordinering af indsatsen • Sundhedsøkonomi – fokus på evidens og dokumenteret effekt • Målrettet sundhedsindsats skal integreres i kommunernes øvrige opgavevaretagelse • Et paradigmeskift er på vej

10. Den kroniske patient i fokus • Antallet af kroniske patienter er stigende • Kommunerne har kendskab til borgerne • Kommunal økonomisk bevidsthed • Mulighed for at skabe sammenhæng i den sociale og sundhedsmæssige indsats

11. Den kroniske sårpatient • En indsats, hvor vi i forvejen har fælles erfaringer • En indsats der er højt prioriteret og ressourcekrævende i den kommunale hjemmesygepleje • Hjemmesygeplejersker med mange erfaringer og holdninger til sårbehandling • En indsats med mange aktører fra flere sektorer

12. Et sammenhængende forløb Praktiserende læge + sygeplejer ske Speciallæge / sygehus Hjemme- sygepleje patienten Madservice Aktivitet og træning Pårørende Sagsbehandler Hjemme- pleje

13. Udfordringerne • Koordinering af mange aktørers indsats • Dialogværktøjer • Vidensdeling og erfaringsudveksling • Dokumentation • Behandlingsplaner, retningslinier og vejledninger • Gensidig faglig respekt

14. Mulighederne • En indsats ”der ligger lige til højrebenet” som det gode eksempel på sammenhængende forløb • Fælles ansvar at styrke og udføre den patientrettede sundhedsfremme og forebyggelse • Kronikerindsatsen opprioriteres generelt • Sundhedsaftalerne bliver en fælles aftale

15. Tak for opmærksomheden