110 likes | 253 Views
Fremtidens fødevareforsyning. Er der nok?. 2015-målene. På FN’s generalforsamling i 2000 vedtog verdens ledere millenniumdeklarationen, som skulle få verden til at samarbejde om af halvere verdens fattigdom. Under hvert mål er der delmål. Halvere fattigdom og sult i verden
E N D
Fremtidens fødevareforsyning Er der nok?
2015-målene På FN’s generalforsamling i 2000 vedtog verdens ledere millenniumdeklarationen, som skulle få verden til at samarbejde om af halvere verdens fattigdom. Under hvert mål er der delmål. • Halvere fattigdom og sult i verden • Opnå grundskoleuddannelse til alle • Øge ligestillingen mellem kvinder og mænd • Mindske børnedødligheden med to tredjedele • Mindske mødredødligheden med tre fjerdedele • Bekæmpe HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme • Sikre udviklingen af et bæredygtigt miljø • Øge samarbejdet om bistand, handel og gældeftergivelse
Halvere sult i verden DELMÅL: Halvere andelen af verdensbefolkningen der lider af hungersnød Herunder: • Nedbringe andelen af undervægtige børn under 5 år. Tallet forventes at falde fra 166 mio. i 1997 til 132 mio. i år 2020. På trods af faldet, vil det stadig være hver fjerde af alle børn i verden der ikke får mad nok. • Nedbringe andelen der ikke får tilstrækkelig næring
Mad til alle Vi tror på der er nok mad til alle i fremtiden. Børn dør af sult på den anden side af kloden, mens vi bare æder os federe og federe. Har verden (vi) ikke lært at dele?
Forskellige dyrkningssystemer For 10.000 år siden begyndte mennesket af dyrke jorden angiveligt pga. øget befolkningstilvækst • Flyttemarksbrug – en af de ældste dyrkningsformer, bruges i tropiske lande, anvender rotationssystem, rydder et område i fx regnskoven, tilpasses dyrkningsområdet • Nomadisme – flytter fra sted til sted, forskellige former fx husdyrenes vandring – flytter efter dyrene • Svedjebrug – brænder jorden af, dyrker forskellige ting, kun 5% af arealet er opdyrket ad gangen, en af de ældste former • Industrialiserede landbrug (mekaniserede) - landbruget som vi kender det i DK
Nye landbrugssystemer: Succes med bagside Engelsk økonom Thomas Malthus (1766-1834) forventede at verden vil komme til at mangle mad pga. øget befolkning på samme mængde jord. Det forventes dog ikke at blive virkeligheden. • 11 % af jordens overflade eller omkring 1500 mio. ha dyrkes i dag. • Arealet kunne dobles ved øget investering, men der forventes at gå 100-140 mio. ha landbrugsjord tabt pga. jordødelæggelser som fx erosion el. tilsaltning. • Øgede produktion på de eksisterende landbrugsjord vha. kunstgødning.
Den grønne revolution: Det mest ambitiøse forsøg på at skaffe mad til alle gik under betegnelsen ”den grønne revolution”. I 1960- 1970’erne forsøgte videnskabsmænd og landbrugsrådgivere fra den industrialiserede verden at hjælpe ulandene af med deres millioner af sultende. Landbrugsproduktionen skulle forbedres ved at overføre moderne landbrugsteknologi. Fundamentet i projektet var først og fremmest højtydende kornsorter, som ris, hvede og majs. En af de berømte var rissorten IR-8 der gav 2-3 gange mere i udbytte end de gamle sorter. Med de højtydende sorter fulgte en pakke af tekniske hjælpemidler i form af ændret Dyrkningsteknik Nye landbrugsredskaber Maskiner Kunstgødning Sprøjtemidler og kunstvanding. Derefter kom rissort IR-36 som var modstandsdygtig over for en række skadedyr. Rissort IR-64 kom til at dominere i 1990’erne og nu har vi superris. Den grønne revolution blev til en succes fra 1981-1998: • Ris.: fra 1,9 ton/ha til 3,8 ton/ha i Asien. • Majs.: fra 1,1 ton/ha til 3,8 ton/ha • Hvede fra 07 ton/ha til 2,5 ton/ha Til gengæld steg forbruget af kunstgødning i Indien i den samme periode med 3500% og i Kina med godt 8000% og i USA 170%. Med det stigende forbrug af kunstgødning steg også priserne parallelt med oliekrisen, da kunstgødning er meget energikrævende. De to faktorer, olieprisen og stigende priser på kunstgødning, var årsagen til at stigningen i kornproduktionen fladede ud efter 1973. De højtydende sorter kræver 70-90 kg kvælstof pr. ha men i de fleste ulande er den gennemsnitsmængde bønderne har til rådighed, kun 20-30kg. I Afrika har bonden som regel under 10 kg at gøre godt med.
I Latinamerika slog ”DGR” igennem inden for hvede og majsproduktionen. Men samtidig har brugen af de sterile, højtydende majssorter medført at mange traditionelle sorter er forsvundet, og man bliver nødt til at købe ny steril hybridmajs hvert år. Men det var en meget stor produktion af majs og hvede. I Afrika slog ”DGR” aldrig igennem. Forskningen var ikke målrettet mod de halvtørre dyrkningsbetingelser, som findes i store dele af Afrika. I Indien, som i dag er nettoeksportør af fødeafgrøder, var i starten af 1950’erne på 50 mio. tons. Knap 20 år efter i 1970, var produktionen steget til 108 mio.tons. Kritik af ”DGR” Mange af de fattigste bønder turde ikke dyrke de højtydende sorter på grund af de store omkostninger og usikre forsyninger af kunstgødning og sprøjtemidler. Der kom en anden kritik af DGR, der sagde, at den gavnede de velstående bønder mest og var med til at skabe en større ulighed og jordkoncentration når de velstående bønder blev endnu rigere. Men denne usikkerhed fandtes ikke i Indien, da alle bønderne begyndte at bruge de nye metoder og investere i de nye sorter. Med den øgede produktion og indkomst hos bønderne øgedes efterspørgslen efter andre varer, så de lokale smede, syerske, tømrer og husbyggere fik også gavn af fremskridtet.
Gensplejsning: Mennesket har gennem årtusinder fremavlet nye planter og dyr. Det var derefter metoden kom med gensplejsning. Gensplejsning er en fortsættelse af den traditionelle forædlingsproces. I gensplejsning overskrider videnskaben de grænser naturen normalt har for, hvilke planter og dyr der kan kombineres. Hvordan foregår gensplejsning? Ved gensplejsning overfører man genetiske materialer fra en organisme til en anden for at ændre og forbedre Dyrenes og planternes egenskaber. Generne hentes til fra fremmede organismer som ad naturlig vej kun yderst sjældent ville kunne give dyrenes eller planternes egenskaber videre fx overfører man fra en bakterie eller et dyr til en plante. Fig 7.13 of 7.14. Der er tre forskellige faser eller generationer i genteknologi: Første generation af gensplejsning: Hvilke sprøjtemidler planterne kan tåle. Resistente over for skadedyr. Anden generation af gensplejsning: indeholder gener der giver resistens over for virus eller svampe eller ændre planternes kvalitet. Tredje generation af gensplejsning planter forventes udviklingen at accelerere med introduktion af tolerance over for tørke, kulde, salt og sur jord. Før planterne kommer i produktion, skal de igennem en skoldet risikovurdering, hvor generne vurderes. Før de kommer ind i naturen. Det er svært at afskrive de nye metoder, hvis de f. eks kan være med til at hjælpe millioner af mennesker ud af sult og fattigdom. Det kan også fremme en bæredygtig udvikling, hvis planterne via. gensplejsning gøres ”naturligt” resistente overfor f.eks sygdomme som ellers vil være blevet forebygget med svampedræbende midler. Det vigtige er måske at erkende, at der ikke er nogen nemme eller hurtige genveje til at løse verdens fødevare problemer. Men gensplejsning kan ikke afvises, som en af vejene til det, men mange taler for, at der må stilles høje krav til forskningen.
Udover de mulige problemer med teknologien er en anden problemstilling kombinationen af gensplejsning patenter og privatiseringen af landbrugsforskning en i store agroindustrielle komplekser. De store private virksomheder forsker især i produkter som kan sælges til højproduktive landmænd, sojabønner eller sukkerroer. Dertil kommer at fattige bønder i stigende grad kan blive tvunget til at betale afgifter til de private virksomheder på grund af patenter og sortsbekyttelse. Til sidst vil jeg sige at der er stadig brug for offentlig og frit tilgængelig forskning i bæredygtige landbrugs- systemer i ulandende.