1 / 27

Europa og Danmark 1648 - 1914

Europa og Danmark 1648 - 1914. Af Jesper Lundsby Skov. Transport. At gå var den mest almindelige transportform i 1600 og 1700tallet Kun de fine havde råd til at køre i hestevogn Hestevogn var dog en meget ukomfortabel rejsemåde

onaona
Download Presentation

Europa og Danmark 1648 - 1914

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Europa og Danmark 1648 - 1914 Af Jesper Lundsby Skov

  2. Transport • At gå var den mest almindelige transportform i 1600 og 1700tallet • Kun de fine havde råd til at køre i hestevogn • Hestevogn var dog en meget ukomfortabel rejsemåde • Vejene var i Europa gennemgående dårlige indtil langt op i 1700tallet • I 1800tallet fik damplokomotivet revolutionerende konsekvenser • Nu kunne almindelige mennesker rejse flere hundrede kilometer

  3. Trediveårskrigen og den westfalske fred • Foregik 1618 – 48 • Men mange krige var viklet ind i trediveårskrigen • Kun i det Tysk-Romerske kejserrige fandt krigen sted fra 1614 – 48 • Krigen kom til at omfatte næsten hele Europa • Især striden imellem Bourbonnerne i Frankrig og Habsburgerne i Spanien og Det Tysk-Romerske kejserrige fik stor betydning for trediveårskrigen • Krigen markerede afslutningen på Spaniens storhedstid

  4. Trediveårskrigen og den westfalske fred • I en tysk kontekst gav det mening at kalde krigen for en religionskrig • Protestanterne i nord bekæmpede katolikkerne i syd • Trediveårskrigen blev meget blodig og voldsom • Nok ikke pga. religiøs fanatisme, men snarere fordi, man ingen erfaring havde med så enorme hære, og fordi man ikke rigtig kunne finansiere krigen • Soldaterne plyndrede civilbefolkningen for at skaffe sig mad og drikke

  5. Trediveårskrigen og den westfalske fred • De ledende magthavere indså, at en fred var nødvendig • Som noget nyt blev freden forhandlet på en fredskongres • Dannede model for både Wienerkongressen og Versailleskonferencen • Man oprettede et moderne og internationalt magtsystem, hvor fornuft og statsræson skulle være styrende principper • Rigtige udenrigstjenester med permanente ambassadører blev oprettet • Et stabilt system indtil Napoleonskrigene

  6. Indførelsen af enevælde i Danmark 1660 • Før enevælde = valgkongedømme • Medførte forhandling om kongens magt • Forhandling nedfældet i håndfæstning, en slags forfatning • Frederik III underskrev i 1648 den strengeste håndfæstning nogen konge har underskrevet, men blev også Danmarks første enevældige konge i 1660 • Dette skyldtes 2 krige imod svenskerne • Målet med krigene var at svække et Sverige, der var blevet alt for stærkt

  7. Indførelsen af enevælde i Danmark 1660 • Første krig i 1657 • God plan • Men usædvanlig kold vinter, bælterne frøs til is. Svenskerne kunne marchere direkte til København • Medførte Roskildefreden i 1658. Vi mister de nu svenske besiddelser • Danmark tæt på udslettelse • Men svenskerkongen vil en rigtig erobring af Danmark

  8. Indførelsen af enevælde i Danmark 1660 • Ny krig starter • Langvarig belejring af København • Belejringen fejler for svenskerne • Københavnerne holder ud • Holland og England hjælper København og Danmar • Svenskerne taber. Ny fred i 1660, der dog stadig medfører et svækket Danmark i forhold til før krigene

  9. Indførelsen af enevælde i Danmark 1660 • Krigen har sat Danmark i økonomisk ruin • Stændermøde indkaldes for at løse problemerne • Adelen vil ikke betale ny skat • Kongen og borgerstanden indgår hemmelig aftale, der skal udmanøvrere adelen • Planen lykkes og enevælden bliver kort efter en realitet • Danmarks nye forfatning er Kongeloven af 1665

  10. Enevælde i Europa • Enevælde = et almindeligt europæisk fænomen • I Frankrig blev enevælden til som reaktion på kaotiske tilstande • Også hærenes nye store størrelse kræver en stærkere statsmagt • Stor forskel mellem dansk og fransk enevælde • På lokalt niveau stod den franske konge svag. Her beskyttede lokale domstole sædvaneretten i området

  11. Enevælde i Europa • De første enevældige konger forsøgte at styre alting selv. Forholdsvis succesfuldt • Men det blev hurtigt umuligt for senere konger at gøre det samme • Der oprettes derfor en centraladministration med dygtige embedsmænd • Kollegialstyre = 8-12 ligestillet embedsmænd diskuterer sagerne. • Enevælde af Guds nåde var legitimt i 1600tallet, men ikke efter midten af 1700tallet

  12. Oplysningstiden • Gud eksisterede i 1500 og 1600tallet • Gud var nærværende og blandede sig i vores verden • Astronomiske opdagelser udfordrer dog den middelalderlige kosmologi • Middelalderlige kosmologi = blanding af græsk og kristent. Gud har skabt og opretholder et uforanderligt univers • Tyge Brahe opdager, at universet er foranderligt, men drager ikke de fulde konsekvenser af sin opdagelse

  13. Oplysningstiden • I slutningen af 1600tallet står det klart, at solen og ikke jorden er universets centrum • Isaac Newtons opdagelse af tyngdekraften = enorm betydning • Gud bliver overflødig som forklaringsfaktor • Gud må nøjes med at være en første årsag til altings eksistens • Weber: ”Affortryllelsen af verden” • Naturen= rationelt indrettet og foranderligt • Medfører den overbevisning, at mennesket med rationaliteten kan forandre verden til det bedre

  14. Oplysningstiden • Kant: ” Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglende evne til at bruge sin egen forstand uden andres ledelse. Denne uduelighed er selvforskyldt hvis årsagen er en mangel ikke ved forstanden, men ved beslutsomhed og mod til at bruge forstanden på egen hånd. Derfor er oplysningens valgsprog: Hav mod til at bruge Din forstand!” • Oplysningsfilosofferne = lille elitær gruppe. Oplysning gælder kun for dem, og ikke bønderne • Oplysningsfilosofferne = ofte tilhængere af enevælde

  15. Oplysningstiden • Enevælde som resultat af en meget gammel samfundspagt imellem folket og kongen • Giver dog folket den endelige suverænitet = revolutionær potentiale • I Danmark henviste man ofte til begivenhederne i 1660, hvor folket overdrog kongen den enevældige magt • Kongeloven af 1665 = samfundspagt

  16. Industrialiseringen • Merkantilisme i 1600tallet • Kun øget velstand på andres bekostning • Mål = Gunstig betalingsbalance • Middel= Høje toldrater og støtte af hjemlig produktion • Hvad er kapitalisme? • Ifølge Weber ikke stræben efter den højst mulige profit

  17. Industrialiseringen • Weber: ”Denne stræben fandtes og findes hos tjenere, læger, kuske, kunstnere, kokotter, korrupte embedsmænd, soldater, røvere, korsfarere, spillere, tiggere; man kan sige: hos ”all sorts and conditions of men”, i alle epoker i alle jordens lande, hvor den objektive mulighed derfor på nogen måde har været og er givet” • Weber: Kapitalisme= en rationel stræben efter kontinuerlig ny profit – efter rentabilitet • Stammer fra en særlig protestantisk arbejdsetik, som særligt fandtes hos calvinisterne

  18. Industrialiseringen • Industrialisering starter i England i midten af 1700tallet • Hvorfor? På grund billig adgang til kul, jern og bomuld. Og opfindelse af dampmaskinen til masseproduktion. • Den økonomiske vækst i Storbritannien 1700 – 1831 i procent pr. år. i %:

  19. Industrialiseringen • Industrialisering i 2 dele • 1) Fra midten af 1700tallet og frem til midten af 1800tallet • 2) Fra midten af 1800tallet og frem. Denne er den mest kraftige. • Andel af verdens samlede industriproduktion 1750 – 1900 i %:

  20. Industrialiseringen • USA og Tyskland = De to største industrinationer omkring år 1914 • Danmark stadig et landbrugsland i denne periode

  21. Revolution og reaktion 1789 – 1830 • Frankrig i store økonomiske problemer efter støtte til amerikanerne i den amerikanske uafhængighedskrig mod England • Indkaldes til Generalforsamling i 1789 – første gang siden 1614 • Adelen ville ikke opgive sine privilegier • Tredje stand – der består af rige og veluddannet borgere – gør oprør • De grundlægger en ny forsamling: nationalforsamlingen

  22. Revolution og reaktion 1789 – 1830 • Storm på bastilien og oprør i landet = konge og adel er skrækslagne. Griber ikke ind overfor nationalforsamlingen • Nationalforsamlingen afskaffer de adelige privilegier og vedtager i stedet en menneskerettighedserklæring • 1793 – 94 = revolutionen mest radikal. Kongen halshugges. Robespierre indfører terrorregimet • Derefter rolig periode indtil Napoleon tager magten i 1799 • Store ambitioner – går i krig med næsten hele Europa

  23. Revolution og reaktion 1789 – 1830 • Napoleon omformer Europakortet = nationale modstandsbevægelser opstår • Napoleon besejres ved Waterloo i 1815 • Wienerkongres i 1815. Tiden skrues tilbage til før revolutionen. Liberale kræfter skal stoppes • Danmark mister Norge, da vi i for lang tid holdt med Napoleon • Ny revolution i Paris i 1830. Spreder sig til Danmark = endelig oprettelse af rådgivende stænderforsamlinger

  24. Nationalisme og demokratisering 1830 - 1914 • 4 stænderforsamlinger • Kun rådgivende funktion • Men giver politisk erfaring til medlemmerne • Den politiske debat liver op igen • Nationalliberale, opstår i 1840’erne • Ønsker fri forfatning og Danmark til ejderen(dvs. Slesvig)

  25. Nationalisme og demokratisering 1830 - 1914 • Igen, igen revolution i Paris. Breder sig til Danmark og hertugdømmerne Slesvig og Holsten • I Slesvig og Holsten ønsker mange selvstændighed og medlemskab af Det Tyske Forbund • Medfører krig med Danmark 1848 – 50 • Nationalisme = Statens og nationens grænser skal være i overensstemmelse

  26. Nationalisme og demokratisering 1830 - 1914 • Frederik VII afgiver stille og roligt sin enevældige kongemagt i foråret 1848 • Grundlovsgivende forsamling indkaldes • Ny grundlov klar juni 1849 • Ikke en demokratisk grundlov. Indskrænket monarki. Kongen skal stadig have magt • 14% af befolkning får stemmeret. Meget få stemmer de første årtier

  27. Nationalisme og demokratisering 1830 - 1914 • Ny krig om Slesvig i 1864 – Danmark taber • Nederlaget starter ny debat om grundloven • Grundlovsrevision i 1866 = mere elitær • Forfatningskamp fra 1870 • Venstre vil have folketingsparlamentarisme • Højre står fast ved, at kongen vælger regeringen • Indførelse af folketingsparlamentarisme i 1901 • Almindelig stemmeret i 1915 = Danmark er et demokrati

More Related