At analysere og vurdere ressourcer til undervisning

1. Undervisningsmidler fremmer den meget hensigtsbetonede undervisning, de er fantasiforladte, entydige, røvtriste, overpædagogiske i deres hjælpeløshed. Undervisningen bliver sådan set nok bedre, i forhold til faget eller emnet, men hvis det er for livet, skolen skal undervise, –så er fattigdommen lige om hjørnet! Per Højholt 1985 Læring og læringsressourcer- november 2011 At analysere og vurdere ressourcer til undervisning

2. Behov for at udvikle værktøjer der kan • give hurtigt overblik og faglig dybde • lægge op til den professionelle, kollegiale samtale • sammenligne læremidler • hjælpe til at foretage begrundede valg • pege på potentialer og didaktiske muligheder • medvirke til skoleudvikling i en medialiseret kultur

3. Spørgsmål: • Hvilke kriterier anlægger I ved valg af nye læremidler/-ressourcer • Hvor godt skal man kende et læremiddel for at kunne anbefale det til en konkret undervisningssammenhæng? • Hvordan udvikle et fælles sprog omkrig læremidler til analyse, vurdering og udformning af strategier i forhold til at bruge læremidler i praksis og herigennem udvikle denne?

4. Påstand • Alle læremidler besidder et potentiale • Praksis (kulturen) er afgørende for om og på hvilken måde potentialerne realiseres

5. Hvad er læremidler?

6. Digitale ressourcer Didaktiserede og ikke-didaktiserede ressourcer Lærerne og de nye vilkår

7. To perspektiver på læremidler I forbindelse med indkøb af interaktive tavler har man på en skole forlangt, at undervisningen af lærerne foregår i klasserne med eleverne til stede … Hvilket perspektiv har læringscentret?

14. Læremiddelanalyse a la JJH • Overordnet læremiddelgenre • Semantisk – Didaktisk – Funktionelt? • Læremiddelkarakteristik (genre, tematik, medie og modaliteter) • Tilgængelighedsanalyse (læseværdighed, læsbarhed, læselighed) • Lærbarhedsanalyse(faglig relevans) • Undervisbarhedsanalyse (tekniske og didaktiske kompetencer, rammefaktorer) • Brugbarhedsvurdering

15. Læremidler vurderes i relation til praksis

16. Læremiddeltjek - parametre  1. Tilgængelighed • Indhold • Udtryk • Aktivitet 2. Differentiering • Indhold • Udtryk • Aktivitet 3. Progression • Indhold • Udtryk • Aktivitet 4. Lærerstøtte • Planlægning • Gennemførelse • Evaluering 5. Sammenhæng • I realisering af mål • I formidling af indhold • I aktivering af elever 6. Legitimitet • Folkeskoleloven • Fælles Mål • Faglig viden Lærer- perspektiv Elev- perspektiv Samfunds-perspektiv Artikel

17. Hvordan reducerer vi kompleksiteten omkring læremidler/-ressourcer så det bliver et operationalisérbart felt for læringscentret?

18. redidaktisering • Hvad skal eleven lære? (vidensdimensionen) • Hvordan skal eleven lære det? (læringsdimensionen) • Hvordan skal undervisningen planlægges, gennemføres og evalueres? (undervisningsdimensionen) Læremiddel- design Undervisningsdesign (Re)didaktisering

20. Læselige, læsbare og læseværdige

21. En interaktiv læsemodel

23. Tekstgenre og organisation • Med hvilket overordnet formål er teksten skrevet? • Er teksten organiseret på en hensigtsmæssig måde? • Støttes eleven gennem metakommentarer i at kunne begå sig i læremidlet og forstå det hun læser?

24. Faglig sprogbrug • En fagtekst er karakteriseret ved at have mange tekniske termer, definitioner, nominaliseringer, et formelt sprog og passivkonstruktioner

25. Teknikalitet • Fagbegreber: generelle (befolkning), abstrakte (politisk system)nominaliseringer (abstrakte fænomener) • Taksonomier (hierarkier, kategorier) • Førfaglige ord: udtryk som antages at høre til læserens almene viden • passivkonstruktioner

26. Eksempel • Hensigtsmæssig opstilling af teksten har stor betydning for modtagerens forståelse og udbytte af indholdet • Flere eksempler

27. Kohæsion • Syntaks • Tema-rema • Konjunktioner • Referencekoblinger

28. Multimodalitet • Når forskellige udtryksmåder eller modaliteter sættes sammen, har vi at gøre med en multimodal tekst. • Kræver intertekstuel læsekompetence • Modal affordance: forskellige modaliteter er specielt velegnede til visse ting og mindre til andre

29. Sammenhæng mellem tekstelementer

30. Visuel tilgængelighed • Reading as interpretation • Reading as design

31. Opgaver

32. Opgaver • Bråten omkring læsemotivation • følgende komponenter synes at være særligt vigtige: forventning om mestring, indre motivation og mestringsmål • Man kan altså spørge: Er opgaverne udformet på en måde så eleverne motiveres til at gå i gang med opgaven?

33. Læserposition • I hvilken udstrækning lægger læremidlet tekster og stof tilrette på en måde, så det appellerer til læseren – fx ved at inddrage eller henvise til dennes hverdagsviden og forforståelse? • I hvilken udstrækning henvender læremidlet sig gennem sine sproglige valg direkte til læseren? Er der fx direkte ’du’-henvendelser? I hvilken udstrækning og evt. hvordan anvendes deixiske udtryk (du, I, vi osv.) til at pege og udpege i teksten? • Er der forskelle i henvendelsesformen i de forskellige læremiddeltekster (fx forord, indledninger og andre metatekster og de beskrivende og forklarende tekster)? • Inkluderes eller ekskluderes læseren af teksten? Hvordan?

34. Læringsdesign med web 2.0 • Mindmanager • Moodle • WixCom • Picnic • Wikimedia Commons • Monkey Jam • ”Web 2.0 til klasselæreren” • Go2web20 • Skolernes Udviklings Netværks Blogs

35. Analysér et læremiddel/-ressource • Vurdér hvilken fremgangsmåde I vil vælge til en analyse • Afprøv modellen på et konkret udtryk • Tænk over hvordan man udvikler en brugbar strategi ift analyse, vurdering og formidling/vejledning omkring læremidler/-ressourcer