Baggrundsviden og pædagogiske redskaber

1. Baggrundsviden og pædagogiske redskaber www.regionmidtjylland.dk

2. Fysisk aktivitet og hjertesygdom • Der er særdeles gavnlige effekter af fysisk aktivitet når man har hjertesygdom. Dette gælder både hvis man har haft en blodprop i hjertet, eller hvis man har forsnævring af blodkarrene i hjertet. • Hjertet er en muskel, og har som alle andre muskler i kroppen godt af at blive trænet. Det er ikke farligt, at mærke hjertet slå hurtigere når man er fysisk aktiv – dette er en hel naturlig reaktion • Regelmæssig fysisk aktivitet bevirker bl.a. at hjertet bliver bedre til at pumpe blodet rundt i kroppen, dvs. hjertet ikke skal udføre så stort et arbejde for at sende den samme mængde blod rundt i kroppen. Desuden sker der lokalt i musklerne gavnlige processer der bl.a. giver bedre reguleret blodtryk, øget mængde af det gode kolesterol og bedre pulsregulering • Derudover giver fysisk aktivitet øget velvære, bedre kondition, styrker muskler og led samt hjælper til en bedre regulering af vægten 2 ▪ www.regionmidtjylland.dk

3. Fysisk aktivitet og hjertesygdom (fortsat)Hvor meget, hvor længe og hvor hårdt? • Der anbefales gradueret træning, hvor intensitet og varighed gradvist øges. Cykling, gang og jogging anbefales samt intervaltræning eller dynamisk styrketræning af små muskelgrupper • Målet er en ½ times fysisk aktivitet dagligt med moderat intensitet (Borg-skala 12-13 med korte perioder med Borg-skala 14-17) eller 3-4 timer ugentligt • Hvis du oplever brystsmerter (angina pectoris) under fysisk aktivitet bør du stoppe aktiviteten. Det vil sige at brystsmerter eller ubehag ikke skal ”arbejdes væk”, men at symptomerne er et signal om at sætte tempoet ned eller måske allerbedst at holde en pause • Hvis du har nitroglycerin skal denne medbringes under fysisk aktivitet i tilfælde af brystsmerter 3 ▪ www.regionmidtjylland.dk

4. Fysisk aktivitet og forhøjet kolesterol • Der er bevist at fysisk aktivitet beskytter mod udvikling af hjertekarsygdomme bl.a. ved en gavnlig effekt på sammensætningen af fedtstofferne i blodet • Denne træningsmæssige effekt på fedtstofferne i blodet ses uafhængigt af vægttab • Fysisk aktivitet reducerer mængden af det dårlige kolesterol (LDL-kolesterol) og fremmer mængden af det gode kolesterol (HDL-kolesterol). Dette sker ved at musklernes evne til i højere grad at forbrænde fedt fremmes ved regelmæssig fysisk aktivitet, når du bliver lettere forpustet HVOR MEGET, HVOR LÆNGE OG HVOR HÅRDT? • Den fysisk aktivitet skal være af høj mængde, men kan være enten af moderat eller høj intensitet. Det vil sige, at det er vigtigt at være fysisk aktiv dagligt, mindst i en ½ time og gerne mere (helst minimum 1 time) • Når du har hjertesygdom eller forhøjet blodtryk, skal træningen følge anbefalingerne herfor (se slide om fysisk aktivitet og forhøjet blodtryk / fysisk aktivitet og hjertesygdom) 4 ▪ www.regionmidtjylland.dk

5. Fysisk aktivitet og forhøjet blodtryk • Alle med forhøjet blodtryk (både medicinsk behandlet og ubehandlet) har gavn af fysisk aktivitet • Via den fysiske aktivitet styrkes bl.a. hjertemuskulaturen, hvilket bevirker at hjertet bliver bedre til at pumpe blodet rundt i kroppen, og ikke behøver at slå så mange gange for at pumpe den samme mængde blod rundt • Derudover vil skeletmuskulaturen blive større og stærkere hvorved der dannes flere små blodkar. Dette bevirker bl.a. et fald i blodtrykket • Desuden giver fysisk aktivitet øget velvære, styrker leddene samt forbedrer hjertefunktionen. Fysisk aktivitet har en gunstig effekt på de risikofaktorer, der har betydning for udvikling af hjerte- karsygdomme. Regelmæssig motion hjælper til en bedre vægtregulering HVOR MEGET, HVOR LÆNGE OG HVOR HÅRDT? • Målet er mindst en ½ times fysik aktivitet dagligt af moderat intensitet (Borg-skala 12-13 med korte perioder af Borg-skala 15-16) eller 3-4 timer ugentlig. 5 ▪ www.regionmidtjylland.dk

6. Fysisk aktivitet Claudicatio intermittens (Vindueskiggersygdom) • Pga. åreforfedtning opstår der ved claudicatio intermitens krampagtige smerter i benene, når man går eller motionerer • Dette skyldes at musklerne i benene ikke får tilført blod og dermed ilt nok til at kunne arbejde • Smerterne forsvinder, når man stopper op og venter lidt, og for eksempel kigger på et butiksvindue. Det er herfra, navnet på sygdommen stammer 6 ▪ www.regionmidtjylland.dk

7. Claudicatio intermitens (fortsat) • Fysisk aktivitet bruges i vid udstrækning som behandling til personer med claudicatio intermitens. Der ses størst effekt hvis man presser sin formåen • Det kan på mange virke ubehageligt, at man skal presse sig selv ud over smertegrænsen, men det er her den fysiske aktivitet virker • Ved at forcere smertegrænsen stimuleres kroppen til at danne nye små blodkar i de områder hvor der ikke tilføres tilstrækkelig ilt • Desuden forbedrer man med fysisk aktivitet både kondition og muskelstyrke • Dvs. at iltoptagelsen i musklerne generelt lettes ved regelmæssig træning og at man på den måde kan øge sin gangdistance og sin fysiske formåen ganske betragteligt • Man kan altså med træning flytte tærsklen for hvornår smerterne sætter ind 7 ▪ www.regionmidtjylland.dk

8. Claudicatio intermitens (fortsat) HVOR MEGET, HVOR LÆNGE OG HVOR HÅRDT? • Det anbefales at træne mindst 3 gange om ugen og gerne dagligt, hver gang af en ½ times varighed. Primært anbefales gangtræning eller stavgang, men cykeltræning kan også anvendes • Træningen virker bedst når smertegrænsen forceres, efterfulgt af hvile til smerterne er forsvundet. Herefter fortsættes træningen • Det er vigtigt at det KUN er smerter i benene som følge af claudicatio intermitens der forceres • Opleves smerter fra led og muskler andre steder i kroppen skal du selvfølgelig tage hensyn til dette • Hvis du oplever brystsmerter (angina pectoris) under fysisk aktivitet bør du stoppe aktiviteten. Det vil sige at brystsmerter eller ubehag ikke skal ”arbejdes væk”, men at symptomerne er et signal om at sætte tempoet ned eller måske allerbedst at holde en pause. Hvis du har nitroglycerin skal denne medbringes under fysisk aktivitet i tilfælde af brystsmerter 8 ▪ www.regionmidtjylland.dk

9. Pædagogiske redskaber • Inddragelse af hjertepatienten • Hvordan? • Få nærmiljøet med • Opgaveløsning • Træningsdagbog • Inddragelse af den erfarne patient • Se de pædagogiske overvejelser i Forløbsprogram for hjertekarsygdom – særligt fokus på rehabilitering efter blodprop i hjertet og svær hjertekrampe 9 ▪ www.regionmidtjylland.dk

10. Links • www.hjerteforeningen.dk • www.SST.dk • www.DCS.dk (Dansk Cardiologisk Selskab) • www.Fysio.dk 10 ▪ www.regionmidtjylland.dk