Overgang fra dataforståelse og meningsanalyse til problembesvarelse

1. Analyse = interpretation/ fortolkning af dataenes (dybere) meningslag  meningskondensering: begrebsdannelse og strukturering (ontologi) af tekstens univers; metode: definition, semantisk netværk Overgang fra dataforståelse og meningsanalyse til problembesvarelse meningsanalyse hermeneutisk cirkel Data/tekst-forståelse = oplevelseaf datamening Data: tekst, tale, billedmateriale som kommunikations- og menings-struktur Syntese = interpretativforklaring af (modtagerens) dataforståelse  meningseksplikation: fremsættelse af hypoteser og deres begrundelse i dataene; metode: argumentation forståelseshorisont afsender tegnstruktur modtager forståelseshorisont meningsomgivelse kommunikationsanalyse SIV-10.4

2. *formulering af empiriske og teoretiske udsagn, der kan fungere som præmisser (belæg, hjemmel, rygdækning) for de (del)konklusio-n(er), der besvarer problemstillingen. Vidensmodel – projektarbejdeanalyse, syntese Mening: erfaring/forforståelse Problemstilling meningsdannelse/opdagelses-sammenhæng (abduktion) Sandhed: dataenes informations-indhold Dataindsamling: erfaring af fakta; det der er sandt om den undersøgte problemstilling viden Analyse af data: genstand/struktur/kontekst Begrundelse: dataenes mening/ betydning Syntese: præmisser*, hypotesedannelse(induktion); afledning (deduktion) og afprøvning af konsekvenser SIV-10.4

3. Projektforløb skema • undren, problemstilling, gruppedannelse, problemformulering • projektdesign • dataindhentning – finde tekst(er), litteratursøgning • analyse/databearbejdelse: litteraturlæsning, teori-, metodevalg, dataanalyse; objektidentifikation, begrebsdannelse • syntese/teoridannelse: præmis-, hypotesedannelse, afledning af delkonklusioner • konklusion – endelig besvarelse af problemstilling • afvejning af opnåede resultater, perspektivering • procesbeskrivelse SIV-10.4

4. Syntese - udsagnsdannelse med udgangspunkt i dataanalysen Syntese = ”sammenstilling eller forening af forskellige størrelser (entiteter) til en helhed” (jf. Lübcke 1996, 420). Syntese = at sætte forskellige informationer sammen til en meningsfuld helhed, der gør forståeligt eller forklarer, • hvad det er, man har undersøgt, • hvordan det er, man har undersøgt, • hvorfor det, man har undersøgt, er som det er. I en projektundersøgelse skulle dataanalysen levere oplysninger om, hvilke objekter der indeholder relevante informationer (begreber) for besvarelsen af ens problemstilling. Disse informationer udgør projektets evidensgrundlag. Formulerer man disse informationer som sproglige udsagn(sætninger), så består projektets evidensgrundlag i en begrænset mængde udsagn. Disse udsagn udgør den empiriske del af de præmisser (= udsagn man tager for givet/sand), hvoraf man kan slutte sig til de delkonklusioner og den endelige konklusion, der besvarer problemstillingen. Jeg kalder disse præmisser for data-præmisser. SIV-10.4

5. Genstandstermer, empiriske og teoretiske begreber/prædikater Genstandstermer = betegnelser for iagttagelige enkeltting (Mount Everest, Hummel, Euro Disney, Aalborg Øst) eller begrebsinstanser (dvs. et gennem et bestemt begrebseksemplar individueret begreb – fx denne stol, min cykel, Prousts hovedværk, denne Ikea-katalog 2006, dette eksemplar af Ekstra Bladet). • Prædikater = udtryk for genstandstyper, egenskaber eller relationer, man kan udsige om enkeltting eller begreber. • empiriske begreber = iagttagelige tingtyper (fx hus, reklame, kombirum, billedelement, hyperlink), egenskaber (fx rød, høj, effektiv), relationer (fx bagved, forelsket i), tilstande (fx står, befinder sig), hændelser (fx begynder, falder i søvn), handlinger (fx svarer, kør, markedsfører, zapper videre). • teoretiske begreber = ikke iagttagelige tingtyper (fx bevidsthed, samfund, organisation, virksomhedskultur, markedsandel), egenskaber (fx farve, hastighed), relationer (fx årsag for, identisk med, ansvarlig for, målgruppe for), tilstande (fx eksisterer, ved/viden), hændelser (fx Big Bang, gik fallit), handlinger (planlægger, designer, påstår, slutter). SIV-10.4

6. Datapræmisser og teoripræmisser Datapræmisser er singulære eller partikulære udsagn, dvs. udsagn om en bestemt enkelttings eller en ubestemt hhv. et begrænset antal enkelttings egenskaber eller relationer. Singulær: København er Danmarks hovedstad. Partikulær: En af landets byer er Danmarks hovedstad. Teoripræmisser er generelle udsagn. Generel: ”Hvis to personer er seksuelt tiltrukket til hinanden eller er forelsket i hinanden, så bliver det signaliseret gennem bestemte af kropssignaler.” (Argyle 1996, 100)(Egentlig: for alle mennesker gælder: hvis to personer …). En projektundersøgelses teoripræmisser overtages tit fra den teorilitteratur, projektgruppen har læst i forbindelse med undersøgelsen. SIV-10.4

7. Hypotese, præmis, forklaring Med udgangspunkt i projektets data- og teori-præmisser, kan man prøve at bevise (begrunde, bekræfte) de påstande, der efter projektgruppens mening besvarer problemstillingen. Disse påstande kaldes hypoteser. Hypoteser kan være empiriske eller teoretiske, singulære, partikulære eller generelle udsagn. En ’hypo-tese’ er en tese eller påstand, der gælder under forudsætning (’hypo’) af andre påstande. Forudsatte påstande hhv. forud-sætninger kalder man efter et latinsk ord præmisser. Bliver ens hypoteser gennem ens præmisser empirisk (induktiv) bekræftet eller logisk (deduktiv) begrundet, så udgør de tilsammen en forklaring for den undersøgte problemstilling. SIV-10.4

8. Slutning: deduktion, induktion, abduktion En slutning er en overgang fra forudsætninger (præmisser, forviden) til en slutsætning (konklusion, ny viden). • En deduktiv slutning består af • Præmis: regel, lov • Præmis: case • Konklusion • En induktiv slutning består af • Præmis: case 1 • Præmis: case 2 (”konklusion”) • Præmis: case 3 (”konklusion”) • … m.fl. • Regel, lov • En abduktiv slutning består af • Præmis: regel, lov • Præmis: ”konklusion” • Case, hypotese SIV-10.4

9. slutningseksempler Deduktion: Præmis: alle mennesker har følelser. (regel) Præmis: Orla er et menneske. (case) Konklusion: Orla har følelser Induktion: Præmis: Orla er et menneske og har følelser. (case + ”konklusion”) Præmis: George W. Bush er et menneske og har følelser. (case + ”konklusion”) Præmis: … m.fl. Konklusion (sandsynlig): alle mennesker har følelser (regel) Abduktion: Præmis: alle mennesker har følelser. (regel) Præmis: Orla har følelser. (”konklusion”) Konklusion (mulig): Orla er et menneske. (case) SIV-10.4

10. Hvad slutninger bruges til Deduktive slutninger bruges til at undersøge, hvad der logisk følger af bestemte (generelle) påstande. Dvs. man deducerer, om et enkelttilfælde eller partikulær påstand falder med nødvendighed under en regel eller lov. Induktive slutninger bruges til at slutte fra enkelte fakta til noget, der gælder generelt (regel, lov for alle eksemplarer af en type ting). Dvs. man inducerer fra en række enkelttilfælde til (med en bestemt sandsynlighed gældende) generelle påstande, regler eller love. Abduktive slutninger bruges til at slutte af regler eller noget, der gælder for alle eksemplarer af en type ting og et enkelttilfælde (instans, case), til en formodning om, at dette enkelttilfælde falder under reglen eller er af samme type, dvs. en case af reglen/typen. Det kaldes også ”fornuftigt gæt” og bruges til hypotesedannelse. SIV-10.4

11. Teoridefinition Teori = en mængde påstande, hvis indbyrdes sammenhæng er gjort eksplicit (jf. Føllesdal &Walløe & Elster 1999, 44). Dvs. her er tale om en argumentativt sammenhængende tekst, der indeholder udsagn om det genstandsområde, som problemstillingen udpeger. Teoriens udsagn har status enten som (empiriske eller teoretiske) hypoteser, præmisser eller af disse afledte (del)konklusioner. SIV-10.4

12. Argumentation: Toulmin-model Påstand Konklusion derfor, altså Belæg: Hvordan vil du bevise påstanden? Data-præmis fordi Styrkemarkør Hvor sikker er du på påstanden? sandsynligvis Hjemmel Generel sandhed, lov, som accepteres af sender og modtager: generel empirisk eller teoretisk præmis eftersom Gendrivelse Mulige indvendinger mod hjemlen medmindre Rygdækning Generel empirisk eller teoretisk præmis SIV-10.4

13. Teoriopbygning En teori består typisk af • En problemstilling og en eller flere hypoteser (abduktion!), der efter jeres mening muligvis besvarer problemstillingen. • Noget datamateriale, der afgrænser og karakteriserer problemstillingens genstandsområde (domæne) = den mængde objekter, der efter jeres mening er relevante for problemstillingens besvarelse. • Nogle begreber (egenskaber, relationer), der karakteriserer genstandsområdets relevante genstande (meningsfulde mindsteenheder) • En række præmisser, der med udgangspunkt i datamaterialets kendsgerninger (evidensgrundlag) fremsætter sande udsagn om de undersøgte genstande. • En række delkonklusioner, der kan sluttes (argumenteres for på grundlag) af præmisserne, og som til sidst sammenfattes i teoriens afsluttende konklusion. Delkonklusionerne og konklusionen må være kompatible med (må ikke modsige) datamaterialet!!! SIV-10.4

14. Øvelse til teoridannelse • Med udgangspunkt i jeres problemstilling, listen af relevante objekter og begreber (fra sidste værksted), • formuler de påstande (hypoteser), der efter jeres formodning besvarer problemstillingen og • formuler de empiriske og/eller teoretiske påstande, der udgør projektets evidensgrundlag hhv. præmisser. • Prøv at vise, at/hvordan jeres præmisser støtter/bekræfter empirisk (induktiv) eller beviser logisk (deduktiv) jeres hypoteser. SIV-10.4

15. *Alternativ øvelse til teoridannelse Brug det efterfølgende øvelsesbillede som datakilde for problemstillingen: Hvad er det for en begivenhed, der bliver vist på billedet? Hvad er billedets (dybere) budskab? Opgave: opstil en teori der besvarer problemstillingen. Gør følgende: 1)Analyser datakilden. Hvilke forskellige slags objekter findes der? Hvilke er relevante mhp. problemstillingen? Hvilke egenskaber og relationer har de? Hvor er de placeret i rummet og hvad betyder denne placering? 2) Definer ud fra denne analyse din teoris vigtigste begreber. 3) Opstil hypoteser der efter din mening kan besvare problemstillingen. 4) Prøv at finde belæg for dine hypoteser i dataene (datapræmisser) eller i det, du generelt ved om lignede data (teoripræmisser). 5) Bring din dataanalyse, dine begreber, præmisser og påstande (hypoteser) i en efter din mening holdbar argumentativ sammenhæng. SIV-10.4

16. *øvelsesbillede SIV-10.4