At omsætte hjælp til selvhjælp til praksis i hjemmeplejen

1. At omsætte hjælp til selvhjælp til praksis i hjemmeplejen Leena Eskelinen, AKF   (le@akf.dk) Workshop den 25.-26.10.2011 Uddannelsesdag om forebyggelse og optimering af driften på ældreområdet arrangeret af Servicestyrelsen, Ankestyrelsen, UC Lillebælt og Professionshøjskolen Metropol

2. Baggrund Forskningsprojekt: Hjælp til selvhjælp eller service i hjemmeplejen. Hvordan er praksis, og er der en virkning? • 4 kommuner, hvoraf 2 hjælp-til-selvhjælp, 2 serviceorienterede • Hvordan opfatter SOSUerne principperne om hjælp til selvhjælp og service, og på hvilken måde omsættes disse principper til praksis? Hvorfor interessant? • Findes de to principper i praksis? Hvordan er relationen mellem dem? Har hjælp til selvhjælp en forebyggende effekt? Fortrænger service hjælp til selvhjælp? Hvad skal der til, for at hjælp til selvhjælp kan realiseres?

3. Hjælp til selvhjælp og service i hjemmeplejen:to forskellige principper Hjælp til selvhjælp: • bærende princip i den sociale lovgivning siden 1980’erne (jf. også Lov om Social Service 1998) Serviceprincippet: • nyere, inspireret af NPM siden midten af 1990’erne, senest udtrykt gennem det frie valg af leverandør i 2003 (Socialministerens bemærkninger til lovforslag L130; Socialministeriet og Ældre Sagen 2004).

4. Hjælp til selvhjælpsprincippet • rødder i en socialpædagogisk kultur, hvor personalet har en opdragerrolle i forhold til borgeren • aldring kan forsinkes ved, at borgeren inddrages i forskellige praktiske gøremål • aktivere borgeren

5. Serviceprincippet • udføre den bevilgede hjælp bedst muligt i forhold til borgerens ønsker og udvise fleksibilitet i forhold til borgerens aktuelle ønsker og tilkendegivelser • borgeren stilles ikke over for krav om deltagelse • borgerens selvbestemmelse

6. Kvalitativ delundersøgelse Hvordan kommer principperne om hjælp til selvhjælp og service til udtryk i SOSU’ernes forståelse af deres opgaveudførelse (interview) og i praksis (observation)? Hvad karakteriserer de to principper i praksis? Det vil sige: • kan de to principper identificeres i praksis? • kan vi præcisere begreberne hjælp til selvhjælp og service? • hvornår bliver hjælpen til selvhjælp og hvornår til service?

7. Hvordan fik vi adgang til frontpersonalets måde at udføre deres arbejde på? • Fokusgruppeinterview med SOSU’er (12 grupper fra 4 kommuner) • Deltagende observationer af SOSU’ernes besøg hos ældre i løbet af en almindelig arbejdsdag (13 SOSU’er; i alt 90 besøg) • 4 kommuner, hvoraf 2 udvalgt som hjælp til selvhjælp kommuner og 2 som servicekommuner • Kommunal hjemmepleje og private leverandører repræsenteret

8. To forskellige varianter af hjælp til selvhjælp • Ældres deltagelse i hverdagens gøremål i hjælpesituationer (vedligeholdende sigte) • Hjælp til selvhjælp med rehabiliterende sigte • Eventuelt en tredje form: yde hjælp for at give den ældre overskud til noget andet, der er vigtigt for ham/hende (livskvalitet) Førstnævnte er den hyppigst forekommende.

9. Ældres deltagelse i hverdagens gøremål At den ældre hjælper med bad og/eller påklædning, barberer sig eller friserer sig, tørrer støv af, vander blomster, lægger tøj sammen, rydder op, tømmer postkassen, går ud med skraldeposen ... SOSU: ’Jamen det kan for eksempel være, hvis du står med personlig pleje ved en sengeliggende patient, og du vasker vedkommende. En ting er, at du vasker ham i ansigtet, men derfor kan det jo godt være, at han selv kan tørre sig med et håndklæde. Det er ikke altid, vi tænker; vi fortsætter jo bare, men måske kan han selv tørre sig i ansigtet.’

10. Hjælp til selvhjælp med rehabiliterende sigte SOSU: ’Jeg har et meget konkret eksempel. Vi har en, der er fuldstændig frisk heroppe, men han er ikke særlig frisk på sin krop. Ham har vi fået til selv at styre liften med den raske hånd, når han kører op, og når han kører ned. Nu har vi arrangeret det sådan, at han kan køre hen i sin kørestol selv og selv arrangere sin middags-mad, bare den står klar i køleskabet. Og jeg kan mærke, at han børster selv sine tænder nu. Det er sådan en træningsproces, vi har været i gang med, hvor han lige pludselig er så meget mere selvhjulpen bare på to måneder, hvor man tænker ’han kunne ingenting, da jeg startede hos ham’, og nu kan han lige pludselig selv hente sin middagsmad og selv køre liften op og ned.’

11. Hjælp til selvhjælp og faglighed • hjælp til selvhjælp kan identificeres i to forskellige varianter, en ’hårdere’ og en ’mildere’ • SOSU’erne relaterer hjælp til selvhjælp til faglighed, mens de ikke forbinder service med en faglig tilgang til arbejdet • service opfattes snarere som ikke-realiseret hjælp til selvhjælp og dermed manglende faglighed Dette udgør et godt udgangspunkt for at styrke hjælp-til-selvhjælpsorienteret hjælp.

12. Andre begrundelser for hjælp til selvhjælp Den er for den ældres skyld og bedste. Forebyggelse af funktionsnedsættelse. Den gør arbejdet mere motiverende og givende som SOSU. Egennytteprincip: - arbejdet bliver lettere og ’sjovere’ (ældre får selv lov at støve af). - arbejdsmiljøhensyn (’hvorfor skulle jeg rode rundt på gulvet, hvis borgeren selv kan tage strømper på?’)

13. Forudsætter hjælp til selvhjælp en bestemt form for relation mellem SOSU og den ældre? Hjælp-til-selvhjælpstankegang: • fagpersonens dominans; SOSU som initiativtager; den ældre ’aktiveres’ • forhandling og ’overtalelse’ for at inddrage den ældre • samarbejde • begrundelse: den ældres bedste • frigørelse; uafhængighed Hjælp til selvhjælp forudsætter en aktiv indsats fra SOSU.

14. Forudsætter hjælp til selvhjælp en bestemt form for relation mellem SOSU og den ældre? Hjælp-til-selvhjælpsrelation i praksis Relationen antager forskellige former iflg. observationer: • samarbejde: SOSU og den ældre udfører opgaver sammen og supplerer hinanden • klar opgavedeling mellem SOSU og den ældre • den ældre praktiserer hjælp til selvhjælp på eget initiativ Betydelig variation i relationen: dels gensidig forståelse, dels ingen gensidig (harmonisk) relation. SOSU’erne beskriver, at hjælp til selvhjælp også er afhængig af modtageren.

15. Hjælp til selvhjælp – fremmende og hæmmende forhold Hjælpens udformning i praksis er et komplekst samspil mellem SOSU og den ældre modtager, uanset om der er tale om hjælp til selvhjælp eller service: hjælpen er dels betinget af modtageren, dels af SOSUen. SOSU og den ældre er ikke aleneaktører; de handler inden for bestemte ’rammer’ eller strukturer, som de begge er påvirket af: - ledelsens prioriteringer og opbakning - hvordan visitationen udføres.

16. Hjælp til selvhjælp – fremmende og hæmmende forhold Ud over forhold relateret til ledelse og visitation og de forhold, som SOSU og den ældre bringer med til hjælpesituationen, nævner SOSUer følgende forhold som værende af betydning for hjælpens indhold: • kontaktens varighed • opgavens karakter • besøgstid • relation til pårørende.

17. Kontekstuelle forhold: Målsætning Visitationsresultat Tid til rådighed Kontaktens varighed Praktisk eller personlig hjælp SOSU: Tilgang til arbejdet Rolleopfattelse Opfattelse af arbejdsmiljø Borger:Forventninger Opfattelse af eget funktionsniveau Vaner Interaktion: Overtalelse eller forhandling, respekt for borgers selvbestemmelse, forholdet mellem borger og SOSU Hjælp til selvhjælp – hjælpens udformning ...

18. Hjælp til selvhjælp er ikke altid mulig • ældres helbredstilstand (fysisk svækkelse, demens), hvor andre former for hjælp bliver mere hensigtsmæssige, herunder omsorg • problematiske relationer og mangel på samarbejde • manglende helhedssyn og fleksibilitet i den bevilgede hjælp (fx mulighed for at træne gangfunktion) • forhold omkring samarbejde og dialog med visitation • manglende kontinuitet i relationer; tid

19. Hjælp til selvhjælp - dilemmaer Ældre har fået bevilget hjælp – hvorfor skal de så deltage? Skal modtageren af hjælp yde en aktiv indsats? Ældres deltagelse i hverdagens gøremål i hjælpe-situationer er den hyppigste variant. Denne form for hjælp til selvhjælp øger ikke selvhjulpenhed. Ved besøgene er der tale om et hjælpemix, dvs. at besøgene består af en kombination af hjælp til selvhjælp og service.

20. Hvordan kan hjælp til selvhjælp styrkes? • støtte/opbakning til SOSUer fra ledelsen om at holde fast i princippet i den daglige praksis • målsætninger for hjælpen indgår i beskrivelsen af den bevilgede hjælp • hjælp til selvhjælp er en del af målsætningen • forventninger til den ældres egen indsats gøres klart ved visitationen • mulighed for støtte fra andre faggrupper som ergoterapeuter og fysioterapeuter • udvikling af SOSUernes kompetence til at stille krav til modtagere på en pædagogisk måde

21. AKF-rapport: Hansen, E.B., Eskelinen, L. & Dahl, H.M.: Hjælp til selvhjælp eller service i hjemmeplejen. Hvordan er praksis, og er der en virkning? Rapporten kan hentes fra: http://www.akf.dk/udgivelser/container/2011/udgivelse_1168/